
Idioten, der pludselig fortrænger afgørende daglig vane
Den sidste uge har jeg haft kammeratlige samtaler med mig selv. For siden 1. januar har jeg ikke løbet, som jeg jo ellers gør hver eneste dag. Årsag: En undskyldende suppedas af sjap, frost og mørke – nå ja, og en bog, der skulle sendes til tryk. Og (som jeg dagligt har retfærdiggjort det over for mig selv), så er det jo ikke fordi, at jeg ikke bevæger mig. De dokumenterede daglige nødvendighedsskridt er jeg pernitten med. Men som ikke-kapgangsgående får de jo ikke pulsen op. Og jeg vågner næsten uhyggeligt konsekvent fire gange om natten frem for to og skal op på toilettet.
Og det er virkelig ikke fordi medicinen, min egen altså, er specielt uoverkommelig: For snart et årti siden lærte tidligere eliteløber Peder Troldborg mig at løbe kort, men dagligt. Bare tre kilometer. Og det har altid være nemt for mig, fordi det har været som tandbørstning: Der er ingen tvivl om, hvorvidt jeg skal afsted. Altså lige indtil det så ikke var sådan mere.
Det vilde er, at det cirka tager 20 minutter OG foregår lige uden for min hoveddør, hvor skoven er. Den tidsmæssige investering lander på 1,38% af døgnets samlede minutter.
I går kom jeg endelig afsted. Og inspireret af, hvad Politikens journalist Sarah Skarum skrev om i forbindelse med sine et-kilometers løbeture, så blev jeg klogere på fem ting efter i går:
- Gad vide om vi har en slags muscle memory? Jeg løb uden problemer de tre kilometer som kroppen tydeligvis finder genkendelige.
- Det er stadig umuligt for mig at nyde undervejs. Men jeg gør heldigvis heller ikke det modsatte. Jeg løber ikke og tænker av-av eller øv-øv, mere bare snart-er-jeg-hjemme-igen. Det er en investering – på de nævnte 1,38%
- Jeg er vild med at løbe den samme rute og hader at løbe nye ruter. Den samme rute gør nemlig, at den altid føles relativ kort, for jeg ved præcis, hvad der er tilbage.
- Jeg sov bedre i nat. Markant bedre – og alene det er jo grund nok til at prioritere de 3 kilometer som noget af det vigtigste. Og det skal du ikke bare tage mit, men den dokumenterede sundhedsvidenskabs ord.
- De 20 minutter føltes som balsam for min samvittighed. Den velkendte følelse af at have gjort noget godt for systemet. Letheden i kroppen efter at have fået pulsen op. Og jo, vi må godt lade os lede af samvittighed, inkl. den dårlige.
PÅ EN MÅDE er det komisk ironisk, at det netop var travlhed med den nye bog, der fik mig til at sætte løbeturene på hold. For i Bedre hud med årene taler jeg blandt andet med to eksperter om, hvordan netop motion også sætter sig positivt i huden. Den ene er forsker i aldring, professor emeritus Suresh Rattan Ph.D. Den anden er professor Mark Tarnopolsky, der forsker i neurometabolisme, fysisk træning og hud. Jeg var nemlig nysgerrig efter at få svar på, hvad det helt præcist er, motion trigger positivt i huden, og om der er faldgruber. Og så faldt jeg samtidig i den helt åbenlyse faldgrube at fortrænge de løbeture, der – selvom de ikke er nogen udpræget fornøjelse – gør så meget godt for mig. Også hudmæssigt.
@beautyspace på INSTAGRAM
Sanne
Den slår jeg! Har ikke lavet Pilates i næsten TRE måneder nu, suk! Og det gør mig ellers SÅ godt. Fik megahamrendetravlt i december og sådan er det fortsat, mere suk. Men nu SKAL vi altså i gang igen. Mærkeligt som man kommer ud af en ellers god vane.
Smukt billede af tågeskoven.
Rigtig go’ eftermiddag, smukke. ♥
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, jamen præcis … hvordan kan vi glemme de gode vaner. Min løbevane er jo snart 10 år gammel. Du må i gang igen med pilates.
Rikke
Ej jeg griner, altså Anette, for det er jo et spejl af hvor jeg står lige nu ( eller rettere løber) Efter at jeg i MANGE år har været en inkarneret løber, er jeg blevet kropsdoven og magelig. Og ethvert forsøg med at komme i gang igen er mislykkes. Jeg læste netop også Sara Skarums indlæg i Politiken og inspireret af hende, er jeg atter kommet i gang igen, og nu hver dag siden, med mine 3,5 kilometer der svarer til en runde på kirkegården. For det er ikke kilometerne men kontinuiteten og den forhåbentlige fasttømrede vane der skal grundlægges.
Anette Kristine Poulsen
@ Rikke, SÅDAN. Sarahs klumme var SÅ fin. Og sjov. 3,5 km er flot!
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle kommentarer og gode indspark. Jeg er retur med respons torsdag. Tak for din tålmodighed. KH Anette
Mette
Løb og frisk luft gør godt – dejligt, at du er kommet i gang med den daglige rutine igen.
Jeg er så imponeret over, at du kan komme afsted hver dag, og hver gang jeg tænker, at nu skal jeg prøve det, tager mit magelighedsgen over og overbeviser mig om, at det er alt for besværligt at holde håret frisk, hvis jeg løber hver dag, og samtidig meget nødigt vil vaske/føntørre det oftere end 3 x ugentligt.
Har du nogle hemmelige fif, du vil dele?
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, magelighedsgen … godt ord. Jeg kan finde på mange overspringshandlinger i den afdeling.
Louise
Dejligt du er kommet igang med løbet igen! Jeg er også aktiv løber, og specielt i den her kulde,tænker jeg altid, inden jeg tager afsted..Gad vide, om jeg skal udføre mit morgen ritual med div produkter, inden jeg løber – for at gøre det igen, når jeg kommer hjem og ud af badet?? Jeg må indrømme, jeg har brugt Weledas fede creme til ansigtet, inden jeg har begivet mig ud på løbeturen de kolde morgener. I håb om den er fed nok, til at holde det værste kulde fra ansigtet. Men hvad ville dit råd mon være – at gøre? Mvh Louise
Anette Kristine Poulsen
@ Louise, det er en god plan med mere fedt til at forsegle kulden, og så længe din hud er glad …
Trine
Sejt, du er kommet i gang med at løbe igen! 💪🏼
Anette Kristine Poulsen
@ Trine, det var nødvendigt.
Gitte Fabrin Olsen
Åh, ja. Kroppen husker, og det er fantastisk. Men hårdt for de der aldrig harvtrænet og skal igang.
Anette Kristine Poulsen
@ Gitte, og jeg kunne faktisk mærke det dagen efter. En god fornemmelse jo.
Christina kragh
Er der et sted jeg kan læse om Sarah skarums 1 km løbetur:) den motivation kunne jeg godt bruge.
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, ja, den er online nu, men muligvis bag en betalingsmur.
Christina kragh
Hvor finder jeg den ❤️
Mariannegylding
Go go Anette💪
Absolut, kroppen/musklerne husker.
Det var vist lige sparket til jeg også kommer igang. TAK❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, kom du afsted … det er jeg spændt på.
Christina kragh
Jo jo kroppen husker skam ! Selv hvis du i dine helt unge år var super trænet og først går i gang igen 10-20 år efter husker den ,i hvert fald når det gælder styrketræning så mon ikke også det gælder løb. Selvfølgelig vil man blive øm ,og hvis man styrketræner, går der lige lidt tid inden du måske løfter samme vægt. Og så er nogen mennesker rent genetisk mere disponeret for at bygge muskelmasse hurtigere, lidt som med rynker noget får dem let/ tidligt andre ikke 😉 og så husk v løb at muskler og sener ikke vokser lige hurtigt derfor man bør gå langsomt frem. Også selvom kroppen husker ! .
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, du har fuldstændig ret. Jeg blev nemlig øm. Men det føles jo rart på den rigtige måde.
Susanne
Så godt du kom igang, du bliver også et glad og bedre menneske 🥰
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, ja, for det er jo ikke os alle, der svømmer langt som dig.
Pernille S
Hvor dejligt for dig du fik sparket dig afsted på løbeture igen, Anette!
Mærkeligt, som vores hjerner kan lave benspænd når det kommer til at indse hvad der er godt for sjæl og legeme.
Under coronaepedimien gik min træning i stå, og nu små to år efter er jeg endelig kommet op på hesten. Blot een time skulle der til for igen at mærke adrenalinsuset i kroppen. Både humør og hud har benefit af at jeg har taget mig selv i nakken!
Og så lige et kæmpe tillykke med udgivelsen af din nye bog. Stærkt! Kh Pernille S
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille, ja, det er så mystisk med det mentale benspænd, som så går ud over fysikken. Mystisk, fordi det er så lidt, der skal til og gevinsten jo er så mærkbar.