Men så fik jeg heldigvis bumser
Jeg har verdens fineste besøg på bloggen denne sommer, og i dag er det Anna Skyggebjerg. Jeg har engang siddet bænket til et af hendes foredrag. Tryllebundet og salig. Fordi hun er så vis og så guidende. Anna står bag bestselleren ’Introvert’ og den succesrige opfølgning ’Kærlig hilsen Anna’. Læs den, og du vil mærke, hvad jeg mener. Ordet er Annas:
Hvis min far havde levet i dag, ville han have været 100 år. Han var allerede gammel, da han fik mig. Og han var på mange måder også en gammeldags mand: Følelser var en privatsag, noget man holdt for sig selv. Når andre viste følelser, blev han så forlegen, at han måtte gå sin vej. Han gik tit sin vej. Og som barn tænkte jeg, ”Gad vide, om han elsker mig?” Hvordan skulle jeg vide det? Men så fik jeg heldigvis bumser. Jeg husker det, som om bumserne kom pludseligt, men jeg tvivler lidt på, det kan være rigtigt. At der var mange, husker jeg derimod tydeligt: Fra jeg var 14 år, havde jeg bumser overalt i ansigtet, på brystet og på den øverste del af ryggen. Ud over at være en klog og genert teenager med gamle forældre, var jeg så også en bumset teenager. Jeg syntes ikke, noget som helst var godt .
Men så trådte min far et skridt frem. Han tilbød at køre mig til Den Store By, hvor jeg kunne få renset hud på en Elsa Hjeronymus klinik. Det blev et langt forløb på klinikken. Først blev huden endnu værre, som om der lå gemt en reserve af ventende bumser, som general Hjeronymus kaldte samtidigt frem på rad. Men så vendte det. Min hud blev pæn igen. Men det var ikke det bedste: Det bedste var køreturene med min far. På de køreture til Elsa Hjeronumys klinikken og hjem igen kunne vi snakke. Ikke om følelser, men bare lige så stille om hverdagen. Vi havde fundet vores befriede område, og resten af vores liv sammen, til han døde, da jeg var 23, sørgede vi for, at der var noget, min far kunne køre mig til og fra. Jeg ville med glæde have påtaget mig flere bumser, hvis det havde været nødvendigt for flere ture med ham. For når vi sad i bilen sammen, vidste jeg, at hvis ellers han havde kunnet, ville han have sagt, ”Jeg elsker dig.”
MERE AF BEAUTYSPACE? Så sign up her.
Annesofie Kjeller Larsen
Rørende! Tak 🙂
Rie Dyrnes
For da helt tårer i øjenene, og tænker tilbage på min egen far. Tak for indlæg, må se om jeg kan tage mig sammen til at læse din bog. ( er ikke så god til det med bøger)
Kirsten V
Kære Anna,
Hvor smukt skrevet.
Det gav mig mange dybe minder at læse. Tak.
Jeg skal have læst dine bøger. 🙂
Pia K
Nååårh, hvilken skøn historie. Den ramte lige plet. TAK, fordi du deler den med os, Anna 🙂
Gitte Salling
Fantastisk rørende beretning. Tak!
Anna Skyggebjerg
Kære alle,
Tak for jeres søde kommentarer. Vi har alle sammen så mange fælles erfaringer. Jeg tror, vi bliver stærkere af at erkende det – og at dele dem.
Rikke: Ja, Elsa Hjeronymus kurerede mig! Mine børn, som er i puberteten, har samme udfordring med deres hud.De har fået fantastiske resultater med Environs produkter.
Jette: Jeg ved alt om, hvor svært det er at lære at sige “Jeg elsker dig”, når man er vokset op uden at høre de ord. Det bedste tidspunkt at lære det på er… nu. Lige nu. Prøv, Jette!
Kærlige hilsner,
Anna
Jette Berg
Tak – tak for rusketuren. Den kom fuldstændig bag på mig. Mine forældre har aldrig fortalt de elskede os, det er desværre gået i arv så jeg ALDRIG si’r til mine børn eller min mand at jeg elsker dem selvom de er det vigtigste i mit liv og jeg elsker dem meget højt. Ordene vil bare ikke ud selv om jeg prøver, de bliver desværre siddende i halsen
Rikke Eke.
Det er ikke fordi, jeg er rå eller barsk, at jeg i min kommenterer fokuserer på Elsa H-behandlingerne. Det er bare fordi, jeg også har haft bumser størstedelen af mit næsten 43 årige liv. Det der med “knudefar” har jeg haft hele mit liv 😉
Så: Blev du virkelig dine bumser kvit ved de behandlinger?
Kh Rikke
Pernille Sparsø
Dejlig historie – tak!
Tine Lindeburg
Så fint fortalt, kunne nikke genkendende til det hele:)
Er selv vokset op med “gamle” forældre, en far der havde svært ved det med følelser….og ikke mindst bumserne,.. ….. Tak fordi du delte din historie, fik lige en masse minder frem igen.
Christina Klok
Sikken skøn og fin beretning <3
Anne-Mette O
Sikke en fin historie du deler med os.
Ibbe
Anna med hjerteord og sjælestyrkende historier – tak ANNA
HeLene
Mange tak for indlæg idag, det ramte mig ret i hjertet! Og jeg tror måske du har et kamera et sted her hos mig, fordi, som sædvanlig, er din timing perfekt. Mere siger jeg ej <3 Men TAK!
Lea
bare smukt.
Birgitte B
Åh sikke en historie. Godt I fandt et fælles sted. Kh Birgitte
Anna Skyggebjerg
Tak, Dorte.
Kærligst,
Anna
J
Åh Anna, nu tuder jeg! Min far og jeg fandt aldrig vores “lomme”. Men jeg ved at vi begge ledte efter den.
Dorte
Jeg sad og fik tårer i øjnene og blev helt varm om hjertet – meget stærkt skrevet!