Min absolut sundeste vane

 

I et interview i sidste uge blev jeg spurgt om, hvad min sundeste vane er. Konkret poppede løb op, fordi jeg som skrivebordsdame prioriterer tre daglige kilometer. Men ved nærmere eftertanke er min absolut sundeste vane den tid, jeg har og bruger sammen med familie og venner.

Jeg prioriterer bevidst tiden med mine venner, hvor mange af dem går tilbage til teenageårene. Måske rækker ord i virkeligheden ikke for, hvad de betyder for mit velbefindende: Som eksempelvis at vide, at nogen 100 procent har ens ryg, 100 procent kender ens vrangsider og alligevel elsker en. Vi er en flok, der er vokset op sammen. Og blevet sammen. Senere er nye også kommet til, og sammen med min familie er de uden tvivl min sundeste, helt uundværlige vane. Undersøgelser viser da også, at netop nærvær med ægte venner udløser dopamin og oxytocin.

Venskaber, bekendtskaber og relationer kommer selvfølgelig i flere lag. Og der er mange mennesker, jeg holder virkelig meget af, men hvor relationen næres på andre måder end at ses jævnligt.

I DENNE MÅNEDS UDGAVE AF MAGASINET ELLE: At venskaber dog også kan være en skrøbelighed, som det er muligt at brænde sig grumt på, har jeg kloget mig på i sommerens udgave af ELLE, hvor vinklen overvejende er såkaldte netværksvenner. Du har helt sikkert prøvet det. At mærke opløsningen og smerten. Når eksempelvis hensigter ikke længere føles venskabelige og kærlige, men ender kalkulerende og krævende, så grunden føles gyngende med kun én mulighed tilbage: At trække sig.

PS: I artiklen går forsker i netværk ved Aarhus Universitet, Christian Waldstrøm, ph.d., blandet andet i kødet på det faktum, at der på mange arbejdspladser er  retningslinjer for kærester og ægtefolk, men ikke for venskaber.

@beautyspace på INSTAGRAM

VIL DU HAVE MERE AF BEAUTYSPACE, så hop med på holdet her.

04/07/2019
Lost in spa
Hudlægen er skeptisk
08/07/2019
Hvad Anne P ikke vil byde sin hud
Og hvad hun har genkøbt flest gange

Kommentarer

  • Susanne schultz

    Glæder mig meget til at læse artiklen
    BFF

    18/07/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for jeres ord – og fordi I læser med. Til dig, Louise, så håber jeg, at den forlængst er modtaget.

    KH Anette

    15/07/2019
  • Leafysmoothie

    Rigtigt fint og tankevært skriv, glæder mig at læse artiklen. Det er svært at forestille sig et liv uden ægte, dybe venskaber ligesom du beskriver. Det vigtigste vi har er ikke noget vi kan købe os til <3
    God søndag!

    07/07/2019
  • Louise

    Kære Anette
    Måske har jeg overset info et sted, men kan det passe at beautyboxen ikke er sendt afsted endnu? Jeg plejer at modtage den et par dage efter køb. Venter stadig i spænding på denne, jeg købte 26/6.
    God sommer fra Louise

    07/07/2019
  • Mette

    Fuldstændig enig – tænker også at det er den mest livsforlængende vane/prioritering man kan give sig selv 🙂

    06/07/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.