Når det betaler sig at være billig

04

Det er ikke altid nødvendigt med et dybt dyk i lommen for at få fat i nogle af de produkter, der holder mere, end de lover. Blandt mine favoriteksempler er A-Dermas Exomega-smøre, som får al radiatortør hud til at bøje sig for effekten af nogen, der har gjort sig umage med at blande beroligende niacinamid, fugtforstærkende glycerin, forseglende kæmpenatlysolie og smidiggørende E-vitamin. Der er ikke så meget andet at sige end hurra, og at du finder den på apoteket.

Apropos apoteket, så var der en god bekendt, som skrev til mig i går: ”Jeg ELSKER apoteket, hvor de jo rent faktisk interesserer sig for en. Det er som at møde en hybrid mellem en hudlæge og en skønhedsformidler”.

Gad vide om apotekerne selv er klar over det (ubetalelige) forspring? For jeg tror, hun har ret. I hvert fald overordnet set. Vi opfatter apoteket som et sted, hvor der er hjælp at hente. Ikke et sted, hvor nogen vil sælge os noget.

Nå, det var en sidebemærkning.

Det andet produkt på billedet har for mig været en overraskelse, for normalt er det noget griseri med især ler og chokolade i hudpleje. Men den her maske er markant anderledes. For det virker porestøvsugende, så det ses, når blandingen af salicylsyresalt, A-vitamin, zinksalt OG  absorberende ler samtidig også får huden til at føles, som om den har slugt en mint-pastil.

ÅRETS SIDTSTE BOOK’N BEAUTYBOX lander i din indbakke torsdag morgen kl. 8.00. Hvis du er på listen her. Smugkig på Instagram i løbet af dagen, hvis du har lyst: @beautyspace.

VI SES I MORGEN HERNING: Fik jeg sagt, at jeg glææææææææder mig til torsdag aften?

28/11/2017
Fem der holder mere, end de lover
Fra jackpot-cocktail til synet af en filler-effekt
30/11/2017
Ekspertens fif til at undgå flov fælde
Af og til må man ringe til en ven. Så det har jeg gjort

Kommentarer

  • Kirsten V

    Du er en skat Anette. ❤
    Tusind tak.
    Lad mig endelig vide, hvis der er noget du gerne vil have med hjem herfra.

    05/12/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kirsten V – jeg ville gøre sådan her:

    – Få prisen (og jeg kan forstå, der er tale om et tilbud)
    – Bede om deres bedste vurdering (du siger, at de ikke tør love noget, men de må da have en forventning om, hvad de kan hjælpe med?
    – Bede om at se billeder af lignende forløb. Forløb de har foretaget på andre. De tager jo billeder af alle.

    Hvis du vurderer, at det er for tyndt et grundlag så overvej klassisk IPL i dit eget nærområde.

    Stor hilsen Anette

    05/12/2017
  • Kirsten V

    Tusind tak kære Anette. 🙂

    Jeg er her heldigvis et par uger mere. De har et start tilbud på 3 gange behandlinger. Jeg er dog itvivl om man kan se nogen forbedring, på 3 yderligere behandlinger. De kan ikke love noget, da det er meget individuelt.

    05/12/2017
  • 1000 tak for kommentarer (ved I, at de kommentarer noget af det, jeg glæder mig ALLERMEST til hver eneste dag. Så 1000 tak igen). Lige et par få konkrete svar på spørgsmål:

    @ Astrid, jeg er stor fan af deres produkter. Hvis du ser ovre i BEAUTYSPACE FAVORITTER, vil du også finde dem.

    @ Alberte, i et forløb med hudlægen skal du naturligvis først og fremmest lytte til dem, og det med de få ting lyder fornuftigt, også i forhold til at kunne afgøre, hvad der gør hvad. Salicylsyre har flere gode funktioner og du finder det både hos Ecooking, The Ordinary og Danish Skincare.

    @ Sidsel, det lyder sørme ikke rart og frem for alt underligt. Jeg ville se en læge.

    @ Tanja, det er en kropscreme. Det har jeg nok ikke fået skrevet godt nok.

    @ Lotte Munk, jeg laver noget til hænder meget meget snart, og mht. neglene, så er der kun negleolie, negleolie og negleolie (forresten så har CND et godt rescue produkt, som hedder RX, hvis jeg husker korrekt. Herome har også gode SOS produkter, hvis du skriver og spørger dem om hjælp direkte).

    @ Nanna, denne her er til kroppen, og niacinamid står ret højt oppe. Eller taler du om Ecooking? Måske er det deres Multibalm, du henviser til eller?

    @ Kirsten V – Det er svært for mig at sige, fordi jeg kun selv har fået én behandling, og jeg valgte endda en ret mild behandling, fordi solen var så skrap. Har du mulighed for at få 3 yderligere, hvor du bor og hvad giver de dig i forhold til udsigt, tør de love dig noget? Det giver god mening i forhold til den slags behandlinger at fugtmætte lidt ekstra.

    Stor hilsen Anette

    04/12/2017
  • Tanya

    Jeg har vist fortalt en anden gang at jeg har haft den modsatte oplevelse på mit lokale apotek – nemlig at de prøver at sælge mere (og irrelevant), frem for bare at betjene mig. Jeg kommer der stort set ikke mere af samme årsag. Så det er jo også værd at skrive sig bag øret hvis man er apoteker…
    Glæder mig også til at se boksen (bare at se og læse om den er som en førjulegave!)

    30/11/2017
  • Kirsten V

    Jeg har fået en behandling ved Skin Laundry. Syntes ikke jeg kan se nogen forbedring. Jeg overvejer at tage 3 behandlinger yderligere. Men er meget itvivl om det vil være nok til at mindske porene lidt på næsen, blege et par sunspots og mildne nogle rynker. Hvad siger du Anette? Mener du at behandlingerne udtørre huden lidt eller ser du andre sideeffekter?
    På forhånd mange tak.
    Lad mig endelig vide, hvis der er noget du gerne vil have med hjem herfra. ❤

    30/11/2017
  • Glæder mig virkelig til at prøve Ecookings nye produkter – det er sådan en dejlig serie <3 Glæder mig til at se hvad boksen indeholder!

    29/11/2017
  • Nanna

    Er der samme mængde af de gode ting du nævner ved cremen som i deres fedtcreme?
    Jeg har nemlig brugt cremen men jeg synes den fnuller på huden. Hvorimod deres fedtcreme/balm bare er lækker til alt! Jeg bruger den både som natcreme når min hud ekstra tør, håndcreme med bomuldshansker og til min eksem. Jeg vil aldrig undvære den!
    En lille bonus: Min mor havde brugt en Øjencreme fra USA som hun på ingen måder kunne tåle. Hun fik den værste røde eksem lignende tilstand omkring øjenen som fik hende til at ligne en MEGET gammel dame og helt forkert i forhold til min mors utrolig smukke hud. Efter to uger så jeg hende igen og ALT var væk og hendes hud var strålende igen og muligvis lidt mere end før. Den er guld værd!

    29/11/2017
  • Jette B

    Kære Anette.
    Tak for tip, de to produkter skal bestemt prøves

    29/11/2017
  • Marie Rasmussen

    Ecooking lermaske er bestemt også et hit her hos mig !!! Fan med stor F ♡
    Holder skarpt øje med hvad der sker i morgen kl. 08.00 – hopper også lige over på INSTA og ser om der er en lille hentydning til hvad vi kan glæde os til ♡

    29/11/2017
  • Lotte Munk

    SOS hjælp til tørre sprukne hænder! Hvad kan du anbefale:0) Og til flossede negle (tånegle- ikke så charmerende)… Så er set godt man har lækker hud pga din hjælp:0)

    29/11/2017
  • Tanja

    Hej Anette. Kan cremen bruges som dag/natcreme her i vinter ? Kh. Tanja ps. Er forøvrigt SÅ begejstret og meget glad for de produkter og din bog som jeg modtog i sidste beauty box. Er spændt på den næste 🙂

    29/11/2017
  • Sidsel

    Noget andet, Anette.gad vide om du kan hjælpe med dette..
    Min hud er blevet fuldstændig, komplet skør det her efterår – har små tørre knopper/pletter alle mulige steder, sindssygt tør og sprækkende hud mellem fingrende, og en masse bittesmå udbrud i tindinger, på bryst og det øverste af ryggen.
    Den tørre hud prøver jeg jo så at redde med creme/olie – men jeg er nu bange for om det er dét, der har fået de små udbrudsknopper frem?
    Har ellers ikke haft en eneste urenhed på ryggen i mange år – og det er altså surt når kæresten ellers synes man har en pæn ryg 😉

    29/11/2017
  • Sidsel

    Jeg er også vild med apoteket, både den fine betjening og de gode produkter de har der. Er glad for både Vichy, La Roche-Posay og A-derma..og ja, caudalie, men det er en lidt anden pris-boldgade!

    29/11/2017
  • Alberte

    Hej Anette,

    Jeg har i dag været til hudlægen, fordi jeg i ca. to år har lidt af tør hud ved næsefløjene samt små røde knopper, som ikke er rigtige bumser. Lægen mente, at det er perioral dermatit, og jeg skal nu begynde på en 40 dages pillekur. Da jeg har været ret hooked på at prøve frugtsyre og a-vitamin, fordi jeg generelt føler, at min hud i ansigtet er tør, kedelig og træt, spurgte jeg ham, om han mente, at det var noget problem, hvis jeg prøvede det, og det mente han ikke. Han tilføjede dog, at jeg nok skal forsøge mig med så få cremer og produkter som muligt. Jeg tænkte derfor, om du har et forslag til en daglig rutine, som kunne passe mig? Og produkter som ikke er i den helt dyre ende, for jeg er studerende og vil nødig blive afhængig af for dyre produkter. Desuden kan jeg godt have tendens til at få hudorme på næsen og hagen og tænkte derfor, at salicylsyre lød interessant, men er det for kraftigt til en sart og lidt tør hud?

    Og et meget stort tak for en helt fantastisk blog!

    De bedste hilsner,
    Alberte

    29/11/2017
  • Astrid

    Kære Anette

    Har du afprøvet nogle af de forskellige dagcremer fra Nilens Jord? Jeg kan se hver af cremerne indeholder nogle af de forskellige ingredienser som niacinamid, hyalaron, e-vitamin osv., som du nævner meget. Jeg ved du er fortaler for deres serum med bl.a. hyalaron, men jeg er interesseret i at vide, om du kender til cremerne og hvad du tænker om dem?

    Tak for en fantastisk hjemmeside.

    29/11/2017
  • Pernille S

    Åh, Anette din skønne og drevne ordjonglør! Jeg elsker, som i ELSKER din måde at tale ting op og ned, frem og tilbage med sjove og så præcis rammende ord. I looove it, som en hvis herre ville sige 😉
    Din gode bekendte har så ret, når hun beskriver apotekets salgsrolle. Jeg har en klar favorit på mit lokale apotek. Hun er en stjerne og en yderst erfaren ældre dame. Hurra for hende. Det er hos hende jeg køber mine Caudalie produkter. Ikke billige, men altid små prøver oven i hatten.
    Elsker også dig Anette for altid at komme med billige og alternative produktforslag. Ja, apoteket er et godt sted at komme, og du er en perfekt ambassadør! Dejlig dag til dig 🙂

    29/11/2017
  • CharlotteK

    Ville ønske jeg kunne være med torsdag aften!
    Men glæder mig også til torsdag morgen, når spændingen om, hvad der er i boxen, bliver udløst;-)

    29/11/2017
  • jeg glæder mig også til torsdag aften… yeahh!!

    29/11/2017