Huden har egen lykkesans, og derfor hjælper det faktisk at puste på et sår

Berøring er ikke bare rar. Den er biologisk nødvendig. Og kan være direkte helende.

Det er lige før, at det kan komme til at lyde bibelsk, at håndspålæggelse kan være helende, men forklaringen er noget mere jordnær. Ifølge hudlæge og klinisk lektor, ph.d. Jesper Elberling er vores hud udstyret med et komplet sanseapparat, der ikke bare registrerer, hvad der sker i huden – men også, hvordan vi har det. Et system, som i årevis er blevet overset, fordi forskningen primært har fokuseret på smerte og ubehag.

Indtil nu.

For hold nu fast: Smerte er bare én måde, huden taler til hjernen på. Men den har også en anden stemme med et helt andet sprog. Der findes nemlig forskellige typer af nerveceller, og nogle af dem taler ikke til hjernen om smerte, men om helt andre, rarere ting.

Den ene gruppe af nerveceller er de såkaldt myeliniserede nervefibre. De er hurtige og præcise og fortæller hjernen, hvad der sker i huden. Er noget koldt? Varmt? Vibrerer det? Trykker det? Bliver huden strakt?

Den anden gruppe er langsommere og mere sansende: De såkaldte c-fibre, som går helt ud i den yderste del af overhuden og besvarer et noget andet spørgsmål: Hvordan har vi det?

”Det er følelsesdimensionen af berøring”, forklarer Jesper Elberling.

Få aktiveret behageligheds-fibrene

I mange år interesserede forskningen sig næsten udelukkende for c-fibrene, der signalerer smerte, kløe og temperatur. Men det viser sig, at der blandt det totale antal fibre også findes berøringsfibre, som aktiveres af blid berøring.

De kaldes ofte behageligheds- eller affektive berøringsfibre og findes på al behåret hud, og således ikke i håndflader og fodsåler.

”Det er fibre, der er designet til nydelse, tryghed og social binding”, siger Elberling.

De reagerer optimalt på langsom berøring (ca. 3–5 cm i sekundet) og en hudtemperatur på omkring 32 grader – svarende til en varm hånd. Og så skal der være tale om en socialt meningsfuld kontekst. ”Altså, det nytter ikke noget, hvis du ikke kan fordrage vedkommende, der rører ved din hud,” fastslår hudlægen.

”Vores behårede hud er evolutionært skabt til social berøring,” forklarer Elberling. Det er derfor, et strøg på armen føles anderledes end et tryk i hånden. Og det er derfor, den rigtige berøring i den rigtige situation kan have markante fysiologiske effekter.”

For berøringen ændrer kroppens fysiologi – ikke bare følelsen. Ifølge hudlægen viser studier, at  blodtrykket falder, iltningen af væv øges og oxytocin frigives. ”Oxytocin er også et slags  tilknytningshormon, der styrker relationer, dæmper stress og giver en følelse af ro og tryghed. Det er den samme mekanisme, der er på spil, når forældre nusser deres børn”, siger Elberling.

Derfor hjælper det, når vi puster på et sår.

”Når et barn slår sig, og en voksen puster på såret, virker det ofte – selvom det ikke ændrer skaden, og forklaringen er, at den blide, varme luft aktiverer de samme affektive berøringsfibre,” siger Jesper Elberling om måden, man altså kan dæmpe ubehag ved at aktivere hudens eget tryghedssystem.

Samtidig viser dyreforsøg, at mangel på berøring tidligt i livet kan føre til alvorlige udviklingsforstyrrelser. Tænk også på coronaens hudsult.

Kram, tryk – og Nobelprisen

I 2021 blev den amerikanske forsker Ardem Patapoutian tildelt Nobelprisen i medicin for opdagelsen af de såkaldte Piezo-receptorer.

Det er mikroskopiske trykreceptorer, som omsætter mekanisk påvirkning – som tryk og stræk – til nerveimpulser. Og ja, de aktiveres, når vi krammer hinanden.

”De her receptorer kan forklare, hvordan fysisk kontakt bliver oversat til biologiske responser som lavere blodtryk og ro i nervesystemet”, siger Elberling.

Huden er på den måde ikke bare en barriere mod omverdenen. Den er et kommunikations-organ, der taler direkte til vores hjerne – og langt fra kun om smerte.

FÅ HUDLÆGENS 3 BEDSTE RÅD TIL BEVIDST BRUG AF DIN HUDSANS:

”Berøring af andre forudsætter, at den er ønsket og udføres respektfuldt med hensyn til andres grænser.

1. Dæmp uro: Let, rolig og gentagen berøring kan dæmpe stress og skabe tryghed hos andre og være utroligt nydelsesfuldt.
2. Dæmp smerte (og kløe): Med let tryk, gnidning eller vibration af det ramte hudområde. Det kan reducere ubehag, fx hvis du har slået dig, kan det hæmme smertesignalerne.
3. Styrk kropsbevidstheden: Når du aktivt bruger hænderne, fx ved håndarbejde, bevægelse, sport eller bevidst sansetræning, hvor du rører ved dig selv, skærpes samspillet mellem hud, hjerne og bevægelse. Det kan forbedre både koncentration, koordination og din fornemmelse af kroppen.”

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor du lige nu også kan møde hudlægen.