fbpx

Nervøs for mikroplast?

anne-dorthe

Jeg har bedt kosmetikekspert, cand.brom Anne-Dorte Mathiesen om at gøre os klogere på hele hurlumhejen omkring mikroplast, og kaste lidt perspektiv ind i bekymringerne. Anne-Dorte er ingrediens-klog, videnskabssøgende og saglig, så her får du hendes ord:

Kan du forstå, at forbrugere reagerer negativt på advarslerne om mikroplast?

Ja, det forstår jeg godt, men at undgå mikroplast i kosmetik løser ikke det nuværende problem.

Vil du selv undgå det i dine produkter?

Ja. Jeg behøver ikke at bruge produkter med mikroplast, når der findes så mange andre gode produkter uden. Men det ville ikke forandre verden, hvis jeg kom til at bruge en enkelt skrubbecreme med mikroplast, men producenterne udfaser selv, så produkterne vil forsvinde i løbet af kort tid.

Andet, vi skal vide?

Ja, for plast er et uundværligt materiale i et moderne samfund. Langt de fleste plasttyper kan eksistere længere end os mennesker, derfor er det ekstremt vigtigt, at vi bortskaffer plast med omtanke, genbruger og undgår den plast, der er unødvendig eller svær at genbruge.

Mikroplast i naturen kommer hovedsageligt fra større stykker plast, bildæk og tøj. Når vi taler mikroplast i kosmetik, så handler det om 0,1 % af den mikroplast, som udledes via danske rensningsanlæg. Hvorfor taler vi så stadig om det som et problem, når det er så mikroskopisk? Fordi mikroplast oftest i kosmetiske produkter kan erstattes af andre ingredienser, der har næsten samme effekt – jojoba, jordnødder eller blomster, der er biologisk nedbrydelige materialer, så hvorfor overhovedet anvende plast? Ofte anvendes små mikroplastperler i creme som skrubbemiddel eller som glitter.

Definitionen af mikroplast er ret uklar (nogen siger partikler under 5 mm andre under 1 mm) og dækker bredt, derfor er det ikke entydigt, hvad der skal stå i ingredienslisten, før du skal overveje, om det er mikroplast. Men på kosmetiske produkter kan det fx være polyethylene – men det behøver ikke at være tilsat som mikroplast.

Langt de fleste producenter af skrubbecremer, som tidligere har anvendt mikroplast, har allerede erstattet ingredienserne med alternativer. Den europæiske brancheforening Cosmetics Europe opfordrer alle til helt at stoppe med at sælge produkter med mikroplast. I tandpasta med slibemiddel har plastpartiklerne som bekendt været væk i årevis, så det er meget få steder, at mikroplast stadig findes i plejeprodukter – og snart vil det være fortid.

01/11/2016
Om at Google alder og folk, der lukker af
03/11/2016
Før-fest-fugt og en brøler

Kommentarer

  • Lige det her var jeg glad for at læse, for jeg kunne ikke rigtig forstå at det kunne være kosmetik som var den store synder. Tilfældigvis har jeg aldrig brug skrubbe-/peeling cremer med plastic i. Jeg har der imod hørt at vores billige pastelfarvede karklude er et problem, så jeg er røget på bølgen med at hækle dem selv i alle mine fine bomuldsrester. Det er en supergod gaveidé og dejligt afstressende. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    04/11/2016
  • Karen B

    Nu har jeg aldrig forstået hvorfor man kommer micro beads i hudpleje. Det er jo ikke sådan at der findes et ingrediens der hedder plastic-fantatic med wow-effekt. Men godt at det er på vej ud for miljøets skyld 🙂 vi gider jo ikke spise fisk made of plastic. Men skulle man nu være usikker på om man kommer til at købe produkter med plastik kan man som til alt mulig andet hente en app Beat the micro bead 🙂

    03/11/2016
  • Dejligt at få kastet lidt mere lys over det her emne. Har erstattet scrub med vaskeklude og så er jeg så heldig, at min mor er leveringsdygtig i hæklede karklude – så har da minimeret lidt på mikroplastikken.

    02/11/2016
  • Anette Waaben

    Godt at vide. Jeg troede mikroplast var et støørre problem i skønhedsindustrien. Men fint at man er ved helt at udfase det.

    02/11/2016
  • HeLene

    Ja, det var et godt indlæg, jeg fatter ikke at kosmetik får så meget skældud og ballade, når der er så meget andet, især i industrien som forurener stort. Men forandringer til bedre materialer, når det er så nemt, er selvfølgelig mega godt.
    De der karklude har jeg aldrig forstået, mest fordi jeg ikke kan lide plast i stof (med enkelte undtagelser-altså fleece er lækkert om vinteren, men der er jo også uldfleece, og det er jo fantastisk med strækstof i toppe og jeans, dog i små mængder-og jeg afleverer til genbrug af tekstil, også det som er ødelagt så det ikke går til unødig forbrænding). Jeg bruger bomulds og hørklude, med den fordele at de ikke lugter som syntet gør. Prøver også at vælge produkter uden mikroplast men ikke fanatisk.

    02/11/2016
  • Anette J

    Jeg er også meget, meget glad for Madara SOS-serum.

    02/11/2016
  • Kristina

    Hej Anette,

    Jeg har lige et spørgsmål til serum’et Vintners Daughter – har du prøvet den? Hvis ja, vil du mene at den er pengene værd? 🙂

    https://vintnersdaughter.com/

    Mvh Kristina

    02/11/2016
  • Pernille Sparsø

    Dette indlæg var da lige en øjenåbner for mig! Var (undskyld) komplet uvidende om, at der anvendes mikroplast i skønhedsindustrien! Farvede karklude ja, men…! Tak for et interessant indspark.
    Ps. Ikke med reference til dagens emne, men jeg er altså ovenud glad for SOS produkter fra Mádera. Især deres serum. Men vinderen over alle er toner fra Jurlique water essence. Føles bare SÅ god mod huden!

    02/11/2016
  • Tak for opklarende indlæg. Jeg forstår heller ikke den store fokus på det mht. kosmetik. På den anden side vil man som forbruger gerne gøre noget, der hvor vi kan. Så jeg har skiftet scrubs ud med dem uden plast – og de farvede karklude er også ude. Desuden prøver vi at minimere brugen af bilen – og det burde jo give noget, hvis vi alle gjorde en indsats der. Kh. Birgitte

    02/11/2016