fbpx

Det er OK at være utro. Især i julen

9kvinder

Jeg så engang et sted i en linje, at en blogger oplevede det som utroskab, hvis læserne kommenterede hos andre. Det var nok ment lidt for sjov. Men under alle omstændigheder kunne jeg ikke have det mere stik modsat. Fællesskabet herinde er ren energi for mig.

Og om lidt er det ferietid. Men bare fordi jeg snart smider mig i sofaen, skal ingen undvære skønhedsstof. Så. Hvis ikke du allerede kender de her 9 fuldstændig fabelagtige kvinder (og det gør du sikkert), så er det på tide. Fælles for dem er, at de står mit hjerte nært. At de altid og uden undtagelse er villige til at hjælpe, lytte og vende udfordringer. Og så har de humor i lange baner. Og selvironi. Her får du en linje med mit crush på hver enkelt af dem – så må vi se, hvad dit bliver (eller er):

  • Kritiskkloge Lise er hende, jeg har lyst til at drikke kaffe med. Længe og gerne i dagevis. For at vende behandlinger, ingredienser, livet og sund fornuft. Damen er 4 x S: Skarp, skrap, sød og …ja sjov.
  • Fremtidskloge Marie har siddet ved begge bordender som både skønhedsredaktør på Alt for Damerne og chefoverhoved for bl.a. Murad (ikke på samme tid jo), og så er hun mere end på med den fineste k-beauty shop i landet.
  • Makeupkloge Johanne (som inden Go’ Morgen Danmark, kan få mig til at se bedre ud end i virkeligheden) har masser af tricks og ikke mindst en vanvittig god smag, når hun jonglerer med pensler og farver.
  • SuperSilke er ny i blogland, og har vi ventet, eller har vi ventet? Det tror jeg nok, for Silke har beskæftiget sig med skønhed altid (er også makeupartist), og så har jeg altid været draget af hendes energi og skarpe evne til at vælge til og fra.
  • Landets lækreste-Emily plejer jeg at sige. For hun er ikke bare forbistret likeable, men også altid så inspirererende med sit ubesværede look og hyggedetaljer fra et hjem, jeg får lyst til at flytte ind i straks. Og så er der hendes kager og boblende drinks og…
  • Verdensdamen Anne P eller måske nærmere verdensmesteren. Og det er ment beundrende kærligt, for hun har den vildeste bagage. Jeg ved ikke med dig, men jeg kender ikke så mange, der har prydet forsiden af Vogue, sust verden rundt som både topmodel og makeupartist og i dag…bare deler pænt meget ud af det hele.
  • Heidi er et af de sejeste mennesker, jeg kender. Hun rammer i hjertet med en livsglæde og smittende begejstring for produkter, der er knuselskelig og værd at følge. Og indrømmet, hun gør mig blød, når hun kan finde på at skrive og komplimentere mig for mine ankler. Jamen, hvem ellers gør lige det?
  • Makeupkloge Sara – og lidt til. For hun har arbejdet for makeupartist-stjerner som Gucci Westmann, svinget penslerne i New York og kan i det hele taget det med at lære fra sig, når det gælder makeup. Og nåja, så er hun modig som i lad-os-farve-håret-pink-modig.
  • Madkloge Ditte er min Go’ Morgen-kollega, og du tænker måske, jamen taler vi ikke skønhedsstof. Men hun skal med i dagens varme anbefalinger. For ingen – ingen som Ditte – har med sine efterhånden mange bøger fået mig med på grønsagsvognen, fermenteringsvognen, morgenmadsvognen og….

SNUP TIPPET: Der kommer til at ske flere julegode ting på Beautyspace. Så jeg håber ikke, at du helt trækker feriestikket endnu.

19/12/2016
Sandheden om, hvad der kan blandes sammen
21/12/2016
Vind Tromborg & Lakrids

Kommentarer

  • Tak for en fantastisk blog
    Lærerig og anvendelig

    28/12/2016
  • Pia Andreassen

    Fint indlæg. Følger i forvejen et par stykker af dem.
    God jul og godt nytår.

    21/12/2016
  • Rie Dyrnes

    Skønt indlæg, og er glad, for jeg følger faktisk næsten alle dem du skriver om, og vil straks kaste mig ud i de sidste. Tak for bloggen og altid gode råd og tips og selvfølgelig beautyboxen :O)

    21/12/2016
  • Tak for anbefalingerne… Der var et par stykker jeg ikke kendte, så glæder mig til at stifte bekendtskab med dem i løbet af juleferien. Som starter i morgen, jubiiii!

    21/12/2016
  • Sisi

    Åh ja, sikke skønne blog-o-leger! Og hvor er det bare dejligt med al den blog-kærlighed, gode karma og anbefalingerne fra dig, Anette 🙂
    Jeg læser allerede med hos de fleste, med stor glæde og inspiration og læring til følge – og der er vist lige kommet et par mere med på listen 🙂
    Rigtig dejlig og velfortjent ferie til dig Anette, og ikke mindst – glædelig jul!

    20/12/2016
  • Tusind mange tak, søde Anette! ❤ jeg er meget beæret over at være blandt så seje blogdamer som den lille ny i flokken. Glædelig jul til dig og din familie.

    20/12/2016
  • Ditte Ingemann

    Søde Anette – tak for de meget fine ord ❤️

    20/12/2016
  • Pernille Sparsø

    Indrømmet, følger jeg flere af de blogs du her anbefaler. Ser det nu slet ikke som utroskab. Blot som en yderligere inspirationskilde!
    Og jo, de er alle dygtige og inspirerende på hver deres måde. Præcis lige som du, Anette!
    Ønsker dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår. Glæder mig til fortsat følgeskab i 2017!
    Kærlig hilsen
    Pernille

    20/12/2016
  • Hanne I

    Hyg dig på feriesofaen – ser frem til dine skriverier i 2017!
    Dejligt endnu engang at opleve, hvor gode kolleger I er og hvor meget I bakker hinanden op.
    God jul og godt nytår til jer alle 10

    20/12/2016
  • Tanya

    Du er skøn, Anette, og din holdning er afgørende for at det heldigvis også er rart at færdes på internettet (nyhedsmediernes kommentarspor skal man holde sig fra hvis man ikke vil have hakker i humøret)!
    Rigtig g/klædelig jul 🙂

    20/12/2016
  • Du kan altså noget med overskrifter, Anette! 😉
    Nu er jeg jo frygteligt monogam! Da din er den eneste skønhedsblog jeg følger, ved du. MEN – jeg vil nok med din tilladelse tage et kig på listen over anbefalinger.
    Rigtig go’ jul til dig, smukke. 🙂

    20/12/2016
  • Jette Berg

    Dejlig positivt Anette.
    Har man fornøjelse af din, Lise´s, Anne´s og Johanne’s blog – ja så er man altså heldigt stillet. I er alle fantastiske til at svare på stort og småt fra os, der ikke altid lige fanger det helt med alle de forskellige begreber selvom jeg ellers virkelig prøver.

    20/12/2016
  • Lise

    Jamen, lad os dog gøre det, drikke kaffe længe. Jeg har foreslået det, vi stiger på Oddenfærgen på hver sin side og så damper vi frem og tilbage til vi har fået vendt det hele.
    TUSIND tak kære generøse dygtige dig for ord og for altid at dele. Jeg er rigtig stolt af at være ‘skarp, skrap, sød og sjov’, og jeg har alderen til det.
    Jeg kunne faktisk være mor til hver og en af vore blog-o-leger, som HeLene skriver, og hele deres liv har jeg skrevet om behandlinger, ingredienser, livet og sund fornuft. Tak kære Anette, du er den bedste.

    20/12/2016
  • Rigtig glædelig jul Anette
    Glæder mig til at møde dine blog-sittere

    20/12/2016
  • CharlotteK

    Hvor er du søjde, Anette!

    20/12/2016
  • Mette Sloth Eriksen

    De er superdejlige allesammen og der er så meget godt at hente fra jer alle 🙂 også dig selvfølgelig 🙂 De bedste julehilsener Mette

    20/12/2016
  • HeLene

    Du har de dejligste blog-o-leger! Og et par af dem kender jeg igen.

    Har altid lykkedes at holde mig til en mand (ad gangen i hvert fald…), men kvinder, veninder, blogmuttters og cremer-der går jeg ind for ‘more is more’ 😉

    20/12/2016
  • CarinaFinseth

    Alle, nogle dejlige, kloge, fantastiske damer – og ja indrømmet! Jeg er dig utro – og det ikke kun i julen! For de deler jo ligesom du ud af al deres viden, tips og tricks hele året 🙂

    Glædelig jul 🙂

    20/12/2016
  • Lene Jespersen

    Kære Anette – Sikke et skønhedsfelt, du brillere med i dag 🙂 Og ja, dem er jeg også med på en kigger hos..
    Jeg går ikke på juleferie før dig, og så er den ikke længere, så kunne jeg jo gå glip af noget beauty-snak
    Kram fra Lene

    20/12/2016
  • God jul Anette – og tak for de mange anbefalinger 🙂 kh. Birgitte

    20/12/2016
  • Kære Anette.. tusinde tak for at få lov til at stå i så fint selskab på sådan en fin blog Kh Jo

    20/12/2016
  • Dorte Daugaard

    Sikke er fint indlæg! Du er så fuld af god karma 🙂
    Glædelig jul og godt nytår!

    20/12/2016