Opskriften

Der er en opskrift, du skal ha’. Jeg siger ikke, du straks skal kaste dig over den. For den er ikke billig. Men du skal vide, den virker, og at den findes. Endda uden tidsbestilling og det, de professionelle kalder for ‘down time’. Altså ingen bandager, hjemmearbejdsdage eller ophovne ansigter er involveret.  Opskriften er en tretrinsraket, som var Daniela Frasers hemmelighed lige indtil hun hviskede den i øret på mig, som haps ændrede den en anelse – men altså, den sande idékvinde bag er Daniela. Here we go:

Om aftenen ruller du huden med en needle roller, smører så med et effektivt AHA-produkt (frugtsyrer) – venter cirka 30 minutter (og nej, du hæver ikke) for så at slutte af med et par dråber Bioeffect. Der er tale om et kurforløb og altså ikke daglig kost for huden. For mig gjorde hver anden dag i tre uger en virkelig synlig forskel. Jeg bruger rullen fra Environ, frugtsyre-serummet fra Akademikliniken (Ellen Hillingsøs favorit i øvrigt) og Bioeffect i den almindelige form eller som kurforløb (for dem, der har fået skat tilbage).

Huden ER en doven fætter (citat professor og hudlæge Peter Bjerring), og derfor er et skub OK. Lejlighedsvis. Der findes intet svar på, hvornår nok er nok (og måske endda for meget). Få dig et zoom-spejl, så resultaterne er til at følge.

SNUP TIPPET: Med hensyn til rullen, så køb den hos en professionel kosmetolog eller hudlæge, hvor du kan få instruks. Og altså ikke fra Kina via nettet. I øvrigt har jeg set et nyt studie på Bioeffect, hvor en tysk (uafhængig) professor ikke kan få armene ned, fordi hudforbedringen er så markant. Vi taler hele baduljen med linjer, glød, hudtykkelse, rødme og smidighed. Ikke en mirakelkur. Bare reel forbedring der er synlig for det blotte øje.

NB: Vil du se min smukke nabo? Har nemlig lagt hende på Instagram i dag; @Beautyspace

Coming up: masser af sol-ting, du VIL vide, den hudkærlige creme (jeg skylder), Danish Beauty Award, festlige insider makeup-fif

23/04/2014
Carla cool
28/04/2014
Årrrhhh den weekend, hva’?

Kommentarer

  • Sidse

    Hvilken størrelse ‘nål’ skal jeg investere i som 23 årig med brug for boost – fugt og ‘udrensning’/fornyelse primært.
    Går ud fra at den er no-go omkring øjenomgivelserne.

    Tusind tak

    02/05/2014
  • Malene

    Hej igen.. Jeg tænkte på 30 dages kuren. Har lige investeret i den, men kan se, at man ikke skal bruge andre produkter i løbet af de 30 dage, så derfor er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kan bruge en faktor 50 i ansigtet ovenpå serumet. Håber du kan hjælpe med et svar på det. På forhånd tak!

    30/04/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lene J – Mange tak for tip.

    @ Malene – Hvis du har den almindelige Bioeffect EGF (altså ikke kuren), så bare brug den om aftenen udelukkende.

    @ Christina – Sugekopperne vender jeg tilbage med på et tidspunkt.

    Stor hilsen Anette

    28/04/2014
  • christina

    Sugekopper hmm hvad er nu det ? Så faktisk i magasing i dag nogen fra SARD både til ansigt og krop og tænkte “hvad er nu det og hvad kan det ” ?? 😉

    27/04/2014
  • Malene

    Tak for en super blog. Jeg vil lige høre, om det er ok at bruge solcremce lige efter påførelse af EGF serum om morgenen – og har du i så fald en særlig anbefaling?

    27/04/2014
  • Lene Jespersen

    Hej Anette.. Kender godt behandlingen med sugekopper, det er rigtig godt og det hjælper,!, jeg fik sidste år 8 behandlinger af Susanne Jonasson, hun er super dygtig og bruger tiden perfekt

    27/04/2014
  • @ Randi – Det er korrekt, at du med det helt almindelige EGF-serum ikke har brug for andet, og nej, det er ikke et kurforløb (det er 30-dages-kuren derimod). ‘Opskriften’ i indlægget her er et kurforløb, men EGF kan du bruge altid, og der er ikke nogen officiel aldersstart.

    @ Christina – Spændende!

    @ Anette J – Det er det ikke i et kurforløb, og Daniela Fraser har ret. Det virker hudfornyende (AHA-litteraturen bakker det op), men det med sugekopperne er jeg også meget fascineret af. Skal til en kropsbehandling med dem på tirsdag.

    @ Helle Lina – God med den slags afhængighed.

    Stor hilsen Anette

    27/04/2014
  • Helle Lina Andersen

    Hej Anette
    Er bange for at jeg er blevet lidt småafhængig, lokker lige et smut ind på din blog når som helst lejlighed byder sig. Og glæder mig til flere solbeskyttelse input.
    Sommerhilsner Helle

    26/04/2014
  • Anette J

    Uha – nåle og AHA-syre i ansigtet lyder lidt vildt. Har lige fået en anden “opskrift” bindevævsmassage med sugekopper (købt hos Daniela F.) efterfulgt af EFG-serum. It works.

    26/04/2014
  • christina

    Og jeg bliver ikke rød af efg serum når jeg ikke ruller først 😉

    26/04/2014
  • christina

    Jeg bliver altså også rød og føler mig lidt var i kinderne efter jeg har rullet og smurt efg serum på men næste morgen står jeg op med en “krøl fri” hud 😉 ……nu er jeg så også blevet den heldige ejer af aktiv serum (AHA) og brugte den for første gang i går aftes efter rulning med min derma roller ventede ca 30 min og så på med min efg serum , og ja huden føles lidt prikkende og varm men igen til morgen “krøl fri” 😉 tænker det en meget normal reaktion eftersom skidtet” jo virker ……efg gør ihvertfald ! og om en uge vil jeg vende tilbage med hvordan det så går nu jeg bruger aktiv serum også wieeee 😉

    26/04/2014
  • Randi

    Jeg har lige været inde og læse om bioeffekt serum. Skal man virkelig ikke bruge anden hudpleje (natcreme, øjencreme) når serummet bruges? Er det kun til et kurforløb eller kan man bruge det permanent? Hvornår skal man starte – jeg er 34.

    26/04/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette Emilie – okay med Skanderborg…så er der lidt langt medmindre du af og til er i Kbh. i andet ærinde. Jeg tippede om Danielas ‘opskrift’ i ELLE for ca. 12 måneder siden, måske er det der du har læst det (eller også har hun hvisket den i andres ører også).

    @ Tanya – Altså!Bliver glad.

    @ Marianne – Der er link til min rulle i teksten (Environ). Okay, så 2,5 dråber, men mere er ikke nødvendigt.

    Stor hilsen Anette

    26/04/2014
  • marianne

    Hej Anette

    Hvor har du købt din neddle roller?

    Super god weekend til dig smukke

    26/04/2014
  • marianne

    Hej Anette
    Jeg bruger bioeffekt til natten efter afrensning af makeup.
    Jeg bruger også mere end de 2 dråber?
    Kh

    26/04/2014
  • CharlotteK

    Jeg må da vist have mig sådan en rulle!

    26/04/2014
  • Tanya

    Daniela, tak, det vil jeg glæde mig til! Bestiller tid straks efter min næste store deadline på arbejdet, så jeg kan slappe helt af i dine kyndige hænder 🙂

    Anette, jeg er sikker på at du ved det og mærker det hele tiden, men hvor er det bare et fantastisk sted du har fået skabt her, hvor vi bliver klogere og skønnere, og hjælper hinanden på kryds og tværs! Hav en vidunderlig weekend 🙂

    26/04/2014
  • Mette Emilie

    @Daniela – mange tak for dit svar. Jeg prøvede at rulle før AHA i går, men hold da op (kan godt forstå du skriver med forsigtighed) det brændte enormt på mine kindben. Faktisk så meget, at jeg efter nogle minutter reagerede ved at holde en våd klud på for at få opløst effekten af AHA. Måske jeg skal have nålstr 0,2 mm, hvis det skal gøres sammen eller er det normalt det brænder så meget, du skrev den aktiverer rigtig meget.

    @Anette, mange tak for svar. Jeg har læst om Danielas gode råd om AHA og efg serum et sted og har købt det hos online hos hende. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at besøge hende, da jeg bor i skanderborg – men vil fantastisk gerne. (Øv, har boet i kbh 10 år uden at kende til hende). Har i øvrigt fået kyndig kosmetrolog-vejledning til needling rullen her i Jylland 😉

    26/04/2014
  • @ Vesna – Jeg vil anbefale dig IPL. Hos Mølholm (Vejle) eller på Akademikliniken (KBH). Har du bogen her: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/medicin-sundhed-sygdom/slip-rynkehysteriet-flot-hud-uden-hokus-pokus (den kan også lånes på biblioteket)? Og har du taget hudtypetesten på skintypesolutions? Ja, man får lektier for her.

    @ Marianne – Du ER smart.

    @ Sanne – Hurra!

    @ Jette V – Jeg er SÅ vild med Line Friis. Skal ha’ set det.

    @ Christina – Jeg krydser alle fingre for, at du bliver begejstret.

    @ Kirsten V – Rigtig god fornøjelse. You will like.

    @ Marianne – Hvornår på dag/aften/nat bruger du Bioeffect?

    @ Jess – Og du har hængt på lige siden 2008, hvor Beautyspace gik i luften. Det er mig, der er glad for dig!

    Stor hilsen Anette

    26/04/2014
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette Emilie – Haha, jeg kan læse ud af din beskrivelse at du har været hos Daniela. Og ja, du har ret med de 0.2 mm og Enriron.

    @ Lone – Det vil jeg. Anbefale den. Jeg blander godt nok en anelse af min dagcreme i den – bare en lillebitte smule. Og fugtserum under.

    @ Mademoiselle Nature – Maya facial mist is great. You’ll find them at mayawater.com

    @ Bettina – det forstår jeg godt, at du er. Men lige præcis med serummet her fungerer det (plus det frugtsyreprodukt Daniela nævner). Det er fede cremer og olier, EGF ikke harmonerer med.

    @ Louise – Nej, det er ikke en normal redaktion, at huden bliver rød af Bioeffect. Hvis du ikke kan tåle den, og du allerede har vist reaktion, så er det desværre et no go. Håber du kan få de dyre dråber afsat til en veninde.

    @ Daniela Fraser – 1000 tak for dine indspark.

    @ Lene Jespersen – Så kan jeg ikke ønske mig mere.

    @ Birgitte B – Jeg har også virkelig svært ved at holde mig fra den nabo.

    @ Tanya – Du husker da også ALT. Men du har altid imponeret mig (også med nye ord jo ;o)

    @ Yvette – Håber det vil fungere. Det er aldrig helt til at vide, hvad der kan få ens hud til at slå ud. Bioeffect har så få ingredienser (bare 7), der ikke normalt er ‘irriterende’, men vi er jo hver især unikke.

    Stor hilsen Anette

    @

    26/04/2014
  • Kære Tanya,
    Vi kan sagtens arrangere en “rulning” hos mig, men faktisk så kan du spare penge ved selv at forestå denne behandling derhjemme og endda et par gange i ugen. Kom hellere ind og bliv masseret og forkælet mm og så vil jeg med GLÆDe vise dig hvordan du selv skal gøre derhjemme 🙂

    25/04/2014
  • Der skal selvfølgelig også shoppes her på Beautyspace 🙂

    25/04/2014
  • Hej Mette Emilie,
    Det lyder som om at du har fået dit “udstyr” inde fra os i Complete Me. Ja, du KAN sagtens bruge Comfort Zone’s frugtsyreserum ChronoReverser lige efter rulningen, men med forsigtighed, da dette er meget stimulerende. Efter påføringen af AHA, så fortsætter du (vent 2 min indtil alt er absorberet først) med at påføre den EGF serum. Kontakt os gerne hvis du er i tvivl om det mindste :- Daniela

    25/04/2014
  • Jess

    Jeg elsker sgu bare at komme hjem efter en lang dag og læse dine blogposts!!

    God weekend 🙂

    25/04/2014
  • marianne

    Hej Anette

    Jeg oplever hver gang jeg bruger EFG serum, at min hud føler stram og tør bagefter, jeg har prøvet at påføre den når min hud er fugtig efter vand, men den føles så tør efter vandet er væk?

    God weekend.

    25/04/2014
  • Jeg må ind og have en behandling ved Daniela Fraser og handle lidt ind. 🙂

    25/04/2014
  • christina

    Glæder mig til at komme igang i aften med min raket haha og ja det bioeffect det kan noget hold nu op så sammen med min nye aktiv serum ja hvad skal det så ikke ende med :-p super tak for dine altid brugbare og gode råd stort fynbo kram ♥

    25/04/2014
  • Jette V

    Se lige smukke Line Friis fortælle her: http://www.bt.dk/kvinder.bt.dk/stil-skoenhed-her-er-det-naturlige-alternativ-til-botox.

    Der er både om bindevævsmassage og needle roller og andre gode råd 🙂

    25/04/2014
  • Jeg kommer snart på Instagram – jubiii! Har fået den spritnye Nokia Lumia 1020 af søde ægtemand, glæder mig HELT VILDT!!! Og så skal jeg hooke op på BeautySpace. Rigtig go’ weekend, smukke. 🙂

    25/04/2014
  • Jamen hallo 🙂 jeg føler mig smart. Har lige bestilt den der dejlige serum fra akademi-klinikken, og sidst købte jeg EGF – så det er da en win-win situation for mig. JUHUUU

    25/04/2014
  • Vesna Barbu

    Hej Anette
    Jeg har efterhånden eksperemeteret med mange jeg mener virkligt mange forskellige mærker dyre mærker, hver gang jeg læser om et produkt så ender det med jeg køber det når jeg har råd,men jeg jeg synes ikke at jeg har fået løst mine problemer, jeg er 42 år og alderen er begyndt at sætte sine spor 🙁 Jeg har fået spindelvæv -blodspringninger på HAGEN 🙁 mærkeligt sted og lidt ved næsen som virkligt irretere mig, og jeg kan ikke lade vær med at fokuser på det hver gang jeg ser mig i spejlet,jeg var i går i Matas for at købe en god conceler så jeg kunne dække de grimme kar springninger og ekspedienten hun synes min hud var smuk ,som overraskede mig, da jeg selv kan se så mange grimme ting på mit ansigt.
    Jeg har ikke någet imod at investere i dyre produkter bare det virker!! Jeg vil spørge dig om hvilken produkter du vil råde mig til at bruge da jeg en gang imellem går til kosmetologer og de gir mig alle forskællige råd om hvilke mærker jeg skal bruge og jeg blir total forvirret, så jeg vil spørge dig du har så utroligt manget erfaring om gode produkter, en ting mere kan du hjælpe mig med hvilken form for laser ville fjerne mine blodkar springninger? da bliver jeg osse lidt forvirret da min kæreste fik en eller anden form for laser behandling som jeg ikke ved hvad hedder men det hjalp ikke på hans problem, hvilken laser behandling er best for mit problem og har du evt en god kosmetolog som du vil anbefale mig ? en som ikke er en pengemaskine , selfølgeligt koster det men det jeg mener med en pengemaskine er at tit så er det pengene, frks. ved at skruge ned for laseren så man skal betale for flere behandlinger end nødvendigt 🙁
    Tak for en skøn og dejlig blog som er meget inspirerede:)
    Med venlig hilsen Vesna Barbu

    25/04/2014
  • Yvette Trolle Omarsson

    Desværre har jeg været nød til at droppe mit EFG serum, da jeg hver morgen vågnede med røde knopper og små bumser, og det blev ved.
    Brugte det eller på helt rent hud og alene. Havde læst mig til at man godt kunne få lidt bumser i starten, men det fortsatte desværre ved mig. Øv øv 🙁
    Så nu prøver jeg pure active serum i stedet for 🙂

    25/04/2014
  • Tanya

    Hvor lyder det helt igennem fantastisk! Der skal vist lægges til side til hele baduljen – har drømt om en roller siden du fremviste dem hos arrangement i Aller-huset 🙂
    Daniela, udfører I selv den slags rulning hos jer? Jeg har nemlig lovet mig selv en behandlibg af dig efter Anettes gentagne lovprisninger af dine evner – og så kunne jeg jo få det heeeeele på en gang 🙂

    25/04/2014
  • Din nabo ville ikke stå længe i fred, hvis jeg boede der. Ville have plukket en del 😉

    25/04/2014
  • Lene Jespersen

    Kære Anette – Du er så herlig.. fantsisk skriv, jeg elsker din blog og suger alt til mig 🙂 TAK skøn weekend til dig

    25/04/2014
  • Hej Bettina, Nej, frugtsyren som vi har brugt ophæver ikke effekten. Jeg var også først nervøs for dette og derfor sendte jeg min frugtsyre Chrono reverser op til Island, til Bioeffects laboratorie, hvor de testede dem sammen. De har jo kun testet kort og ikke så længe som de har testet eget produkt (mindst 10 års forskning)og det virkede umiddelbart helt fint, HVIS man altså FØRST påfører få dråber ren frugtsyre (ingen olie/fedtstof) et par minutter før man bruger sin EGF serum (jeg plejer lige her at børste tænderne ;-)). Frugtsyrer er jo også kendte for at “indsluse” efterfølgende produktpleje, så det giver god mening at anvende frugtsyren først. Vi er efterhåndn mange som har fået slående resultater (Forfinet hudstruktur, udjævnet og endda ophævet pigmentpletter mm)
    :- Daniela xx

    25/04/2014
  • Louise

    Jeg har en del rødme (faktisk meget) og sart hud. Har læst at serum fra Bioeffect kan mindske rødme og anvendes af sart hud. Købte serumen for et par måneder siden. Men min hud bliver mere rød efter påførrelsen og også lidt varm. Har nu ikke brugt den i næsten 2 måneder. Er det en normal reaktion eller er det fordi jeg ikke kan tåle den? Håber at du vil svare da den er for dyr til at bare ligge i skuffen.

    25/04/2014
  • bettina

    Hjælp jeg er forvirret.
    Jeg synes tidligere at have hørt at EGF serumet (som jeg i øvrigt bruger på din anbefaling og er super glad for), skal på helt ren hud og helst ingen anden creme over. Ophæves effekten af EGF serummet ikke når det blandes med frugsyren?

    De beste hilsner
    Bettina

    25/04/2014
  • Hello,

    Would love to try the Maya facial mist but not sure if it does retail in UK/Netherlands? thanks
    http://www.mademoisellenature.blogspot.com

    25/04/2014
  • lone

    Hej Anette så vender jeg tilbage i håb om “hjælp”….jeg kan se på din blog, at du må ha´omtalt Garnier´s The Miracle Cream, men jeg kan simpelthen ikke lige finde, hvad du sagde om den. Ville du anbefale den? Den er jo ikke særligt dyr, så der er ikke så meget forgjort ved at prøve, men jeg – som andre – er blevet helt afhængig af din ekspertise. God weekend….mange venlige hilsener Lone Hill

    25/04/2014
  • Mette Emilie

    Sikke et herligt indlæg, som placerer sig ret tæt på det, jeg pt. gør (har været i gang 1 uge) – dog med ny brugbar viden. Jeg ruller også ca. 3 gange om ugen og tilfører straks egf treatment bagefter, de aftener jeg ikke ruller, anvender jeg comfort zone chrono-reverser gel under mit egf serum. Jeg troede ikke jeg kunne bruge AHA lige efter rulning. Jeg anvender 0,5 mm, jeg mener environ kører med 0.2 mm (eller hvordan). Vil det mon være ok at prøve AHA ovenpå denne nålstr.?

    25/04/2014

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.