Pas din skræl
Irriteret hud med lav lunte hænger tit sammen med et grydelåg, der er læk. Altså en hudbarriere med huller. Bittesmå selvfølgelig, men nok til at have svært ved at holde på det fedt og den fugt, som sikrer flot og mæt hud. Samtidig bliver huden svag i forhold til udefrakommende banditter. Så derfor: Tag dig godt af din skræl både indefra (med bl.a. omega3-fedtsyrer, liponsyrer og lechitin) og udefra ved at holde øje med hudplejeingredienser som bl.a. glycerin, sheasmør, fedtsyrer og kolesterol.
Vælg en beroligende olieundertrøje (bare få dråber) eller skæv til dr. Andrew Weil, der kan mere end være den zen-mester, som giver både dig og mig mere ro. I beroligende hudpleje er han vild med svampe, som han her har blandet med gær, kolesterol, glycerin, liponsyre og hyaluronsyre. Tilsammen en powercoctail af et serum, jeg vil anbefale, hvis din hudbarriere driller. Og nej, intet vokser ind i himlen. Heller ikke for dr. Weil, hvis serum dufter…skal vi sige naturligt. Ikke dårligt dog. Og husk den virker.
SNUP TIPPET: Udover at være irriteret vil du typisk også kunne se og mærke, at en utæt barriere kaster mat, tør og trist hud af sig. I øvrigt ligger superamerikaneren dr. Weil ovenpå det seneste nummer af ELLE, hvor bloggeren Emily Salomon, brandmesteren Christian Stadil, sociologen Eva Steensig, fremtidsforskeren Mette Sillesen, skønhedsredaktøren Mikkel Hyldebrandt og PR-specialisten Helle Bay gør os klogere på, hvorfor flere og flere danske beauty brands hitter lige nu. Hvis du sku’ savne sommerferielæsning.
@Beautyspace på INSTAGRAM har duftpræmier på højkant i dag
Anette Kristine Poulsen
@ Line L – Lyder som en god kombi. Er du ikke glad for Nilens Jord? Hvis du vil investere lidt mere så er Rudolph Cares serum en mulighed – og Balance Me’s serum synes jeg også er et hit.
@ Gigi – Stor tak fordi du deler deres svar. En roller til hjemmebrug har typisk meget små nåle, og jeg er ikke umiddelbart enig med dem. Især fordi der i boosteren er et indbygget transportsystem (Squalanen), der fører A-vit-estrene længere ned i huden. Jeg har møde med dem senere i august, og vil tage det op. I mellemtiden sker der intet ved at afprøve fx. på den ene kind.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Ea – Jeg synes faktisk, at Dr. Weils bud er fint også til kombineret/normal hud.
@ Lene Jespersen – Jeg er faktisk ret begejstret for Raunsborgs håndcreme også til kroppen. Den har nemlig virkelig gode ingredienser (Squalane, glycerin, aloe og E-vit). Nogen vil finde den for fed, men til ca. 100 kr. er det måske et forsøg værd for dig.
@Birgitte B – Lyder godt. Det KAN også blive for meget lag-på-lag her i varmen.
@Dorthe – Herligt. 1000 tak.
Stor hilsen Anette
Lene Jespersen
Tak for det @Birgitte B, det lyder godt – Afventer lige Anette’s svar 🙂
kiss Jacob
TAK Anette…..
Jette Steen
Hej Anette
Elsker ar få dine nyhedsbreve bliver tit bekræftet i at jeg gør nogle af de rigtige ting for min hud. Men har et spørgsmål til dig min 14 årlige datter klager over røde knupper når hun har fjernet hår på benene og under armene. Hvad skal jeg anbefale hende? Tænker om der er en god creme til efter barbering eller andre tips?
Med venlig hilsen
Jette
Gigi
Anette – lidt off topic, og så alligevel ikke: For nyligt brokkede jeg mig her på bloggen over, at Beauté Pacifique (BP) ikke svarede på mine henvendelser; det gjorde de så efter 3 uger, såh – bedre sent end aldrig! 😉
Nå, men mit spørgsmål til BP gik bla. på, hvorvidt jeg kunne bruge Super 3 Booster’en i forbindelse med needle roller, og jeg fik flg. svar:
Vi anbefaler ikke, at vores produkter anvendes sammen med Derma Roller. Produkterne skal påføres på intakt hud, så vent en uge efter du har brugt Derma Roller’en, og så er der ingen problemer 🙂
Jeg skriver ikke dette for at gokke nogen i hovedet med, om de gør det rigtigt eller forkert; jeg vil blot orientere om, at det var det svar, jeg fik. Som nævnt ruller jeg selv hver 3. aften, og jeg har nu også tænkt mig at fortsætte med Super 3 Booster’en men bare trappe lidt langsommere op med den. Hvis jeg skulle vente en uge efter hver rulning, ville jeg jo aldrig komme i gang med cremen! 🙂
Line L
Jeg bruger bodyolie med lidt bodylotion, sidstenævnte hjælper med at gøre huden klar til olie….
Ville bare høre om et forslag til en serum til alm tør hud i 40’erne ?(har brugt indtil flere nilens jord…)
Dorthe
Spot on med din artikel i ELLE. Og så er jeg i øvrigt i dén grad begejstret for alle de danske tips i denne måneds udgave.
Jeg skifter mellem to serum fra hhv. Daphin og Amazing Space, som jeg klart kan anbefale – har selv en hud der gerne vil fedte i T-zonen.
Birgitte B
@Lene – jeg bruger bodyoil med avocado fra Matas pt. (uden parfume) Den er rigtig god, men vær opmærksom på, at den lige skal tørre nogle minutter før du tager tøj på 🙂
Birgitte B
Jeg holder pause med serum pt. men er i gang med det der vand/tonic spray inden dagcreme kommer på. Troede måske jeg ville få mere skinnende eller fedtet hud af det, men det går virkelig godt. Huden er helt blød på en anden måde (svært at forklare) 🙂
Lene Jespersen
Det lyder smukt Anette 🙂 Hvad med en rigtig god bodylotion/olie som fugter helt vildt og alt det andet – Gode ideer ønskes – Tak:-)
Ea
Kan du anbefale en serum med masser af de gode ingredienser, som er god til en fedtet hud?