Sig mig er det her en fejl?
I går skete der to hæsblæsende ting på samme tid.
Først kimede jeg mit forlag ned, fordi jeg så Saxo sælge min nye BEDRE HUD-bog til under min egen indkøbspris. Vi taler 119 kroner.
Nogen må have tastet galt, tænkte jeg. For bogen står til e t h u n d r e d e o g n i t t e n kroner. Saxo må selvfølgelig have ment 219 kr. (som stadig er lavere end de normale 280 kr.).
Det er ikke en fejl, lød beskeden tilbage:
”Det er prisen bare i dag for et lille, kurateret udvalg af de stærkeste titler.”
SÅ hvis du vil have klaret tidlige julegaveindkøb, værtindegaver eller hvad-ved-jeg, så kan du i dag købe den fysiske bog til under prisen for den brugte udgave. En smule skørt.
Dernæst skriver Beautyspace-læser Camilla i en Instagramtråd, at hun har fået fat i BEDRE HUD-bogen efter at have stået i kø som nummer 230 på biblioteket. Og det kan jo se blæret ud på papir, men tro på, at sådan føles det ikke. Manglende tilgængelighed er et antiklimaks, der på mig gør decideret ondt. Og nej, det er ingen Jussi-bog, men nok nærmere en udtryk for stramme budgetter.
DET GØR MIG DERFOR GLAD, at bogen er på vej til lageret fra genoptryk, så der kommer flere i omløb. Det er nu engang den fysiske bog, der egner sig bedst til at slå op i, lave æselører og genlæse, synes jeg.
FEBRUARS BEAUTYSPACE BOKS udkommer på lørdag kl. 8.00. Er du ikke tidligt oppe, så ligger den i shoppen fra og med fredag.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO JENS PETER ENGEDAL
Linda Coff
Kære Anette
Jeg faldt over din bog på biblioteket uden at vide noget om dig og har med stor begejstring nu læst den. Lige nu er jeg ved at udforske din hjemmeside og har lyst til at prøve ansigtscremen. Er ansigtscremen det eneste produkt du selv står for? jeg synes det er svært rigtigt at se hvilke produkter der er i boksen. Sælger/anbefaler du en SPF creme?
Mvh Linda
Tina
Hej Anette 😊
Tænker du er den helt rigtige at spørge🤓
Jeg faldt over en ny gel som kan købes hos bl.a. hos Matas
GESKE
Hydrating MicroCurrent Gel 100 ml
Men sig mig, må der godt være olie i? Blokeret det for strømmen, har jeg misforstået noget 😅 eller måske olien er forarbejdede på en anden måde?
Det er PEG-40 HYDROGENATED CASTOR OIL
Go dag /Tina 😊
Marie
Kære Anette.
Hvad er egentlig den store forskel mellem de to bøger Seriøst bedre Hud og Bedre hud med Årene? Jeg blev opmærksom på A-vitamin cremen ved at læse Seriøst bedre Hud og har været begejstret bruger af Ansigtscremen lige siden. Er der mere med i din seneste bog, dvs er du blevet klogere med årene, eller måske en anden måde at formidle din store viden på?
Anette Kristine Poulsen
@ Marie, Seriøst bedre hud er “grundbogen”, så i Seriøst bedre hud er der et lille opdateret koncentrat derfra (måske 20%), og resten er så alt det der ikke var plads til i Seriøst bedre hud. Øjne, hals, overgangsalder, kuldebadning osv.
M
Kære Anette
Jeg vil høre, om du har nogle løsninger til fedtede/olierede øjenlåg? Mine øjenlåg begynder altid at fedte/skinne i løbet af dagen – jeg bruger ikke øjenmakeup. Min mors øjenlåg gør det samme..
Elisabeth
Kære Anette
De jeg ikke fik mail om sidste måneds boks, er jeg helt i tvivl nu…. Kommer der en boks i februar?
Jeg TRÆNGER nemlig….
Anette Kristine Poulsen
@Elisabeth, ja den kommer på lørdag kl. 8.00 (du vil kunne se den i shoppen fra og med fredag).
Elisabeth
YES!
Glæææder mig til at sidde i toget på fredag, tjekke shoppen og finde ud af hvad du nu vil forkæle os med.
Og STORT til lykke med at bogen er på vej til genoptryk. Flot.
Sarah
Kære Anette,
Jeg bruger din (fantastiske!!!) A creme hver aften, men jeg er i tvivl om, om jeg burde bruge den både morgen og aften. Hvad ville fordelen være ved at bruge både morgen og aften? Burde den så udglatte mere eller? Kunne virkelig godt bruge dit råd/anbefaling på om det er en god ide at bruge a vitamin 2 gange dagligt eller om 1 gang faktisk er tilstrækkeligt. Jeg bruger altid spf
Anette Kristine Poulsen
@Sarah, det korte svar er ja, det er det. Faktisk har vi brug for A-vitamin i dagtimerne (især den variant, der hedder retinyl palmitat), som UV-stråler stjæler. Samtidig er det en balance med ikke at overgøre noget. Så ja til 24-7, men altid med SPF ovenpå i dagtimerne.