Når olie bliver overdrevet

KreaOlie2

Det er som om, vi har marineret i olie de sidste år. Råbt hurra så højt, at fornuften har taget flugten. Sammen med logikken. For selvom mange planteolier er uundværlige, så er der noget, vi har glemt at være opmærksomme på:

  • som at vores egne fedtstoffer flyder lettere, når vejret er lunt. Her har vi brug for noget lettere.
  • at en fedtet og altså selvsmørende t-zone ikke skal sejle i endnu mere (tilsat) olie. Der er sandsynligvis mere brug for kontrol af eget olie-udslip.
  • hvis du hører til dem, der helt har erstattet creme med olie, så overvej, at den tidligere creme måske indeholdt en vis procentdel fedtstof, som så pludselig bliver til 100 % fra en ren olie.

Så.

Vær mådeholden for ikke at ende med hud, der reagerer med alt fra udbrud til usamarbejdsvillige porer. Og gå efter planteolier frem for oprensede spildolier fra jordolieindustrien, som på en indholdsoversigt vil stå opført som mineral oil eller paraffin.

Selvfølgelig ER olie fin i de rette mængder. Har du eksempelvis tør hud – på kroppen som i ansigtet – så er planteolier fabelagtige til at holde på den fugt, tør hud er så udfordret af at mangle. Jeg bruger altid olie på kroppen, ligesom jeg er glad for et par dråber på min kinder om vinteren. Og din hud kan være glad for dråberne hele året rundt. Det er naturligvis individuelt.

NB: Og hvad angår godt, så glem ikke den squalane, vi tit har talt om, og beskrevet af selvsamme dr. Rachael Eckel som ”a fragmented lipid, not a whole oil”. Til diskussion står nemlig ikke, at netop squalane har mange gode egenskaber, og er med til at gøre al huden pænere og smidigere på tværs af alle hudtyper. Måske husker du også Helle Thorups ord? Ellers se her.

07/07/2017
Filorga-vindere
Medmindre du stadig hænger på, og endnu ikke er i ferieland.
12/07/2017
Pænt pakket. Selvom noget alvorligt mangler.
Få max ud af mini

Kommentarer

  • Camilla A

    Kære Anette

    Naturligvis vil jeg dele min rutine.

    Morgen og aften renser jeg med BioDerma (den med lyserødt låg). Herefter følger Equalizer, Moisture X 10 Serum eller Stress Solution Serum alt efter, hvad jeg føler, at jeg har brug for og slutteligt Oxygenation-cremen – alle sammen fra BioElements. Hver anden aften bruger jeg Lipopeptide-creme fra Dermaroller, og den får på magisk vis alle de bittesmå hudorme og tilstoppede porer til nærmest at vende vrangen ud, så jeg næste morgen blidt kan eksfoliere dem væk med Measured Micrograins fra BioElements. Sammen med selve Dermarolleren, som jeg anvender to gange ugentligt, har det gjort hele forskellen for min hud.
    I begyndelsen frygtede jeg, at det ville være for svært at huske, hvornår hvad skal gøres, men det ee smaddernemt, og jeg synes, at jeg er blevet bedre til at se og mærke, hvad mit ansigt har brug for. I disse (ikke så forfærdeligt) solbeskinnede tider, smører jeg dagligt La Roche Posays lette ansigtssolcreme SPF 50 på til allersidst, for du har (også) lært mig, at solbeskyttelse er den vigtigste kilde til smuk ældring.

    20/07/2017
  • katja

    Hej Anette..
    Dette indlæg er lidt ved siden af ovenstående, men håber du vil svare alligevel.
    Jeg har et spørgsmål ang. uren hud.
    Som så mange andre oplevede jeg at min hud blev forværret af at stoppe på P-piller.
    Det er hovedsageligt mit hageparti og omkring munden der er udsat, så jeg er ret sikker på det skyldes hormonerne.
    Jeg har prøvet at købe danish skin care treatment efter at havde fulgt dig og vil i den forbindelse høre om man kan kombinere den med andre produkter? Dertil har jeg overvejet at købe ecooking e-vitamin serum, da jeg oplever at de røde pletter efter en bums kan tage flere måneder for at gå væk. Er i tvivl om jeg burde gå efter alle de produkter som anbefales til uren hud, når det kun er omkring munden.
    Jeg oplever ofte at læger ikke tager en seriøst og blot siger man skal starte på p-piller igen, så derfor håber jeg du kan hjælpe mig lidt den rigtige vej :-).
    Dertil vil jeg høre om du kan anbefale en creme uden parfume?
    Tusind tak for en super fin blok.
    Mvh Katja

    12/07/2017
  • Kristina K

    Tak for svar Anette 🙂

    Jeg har netop anskaffet mig Caudalies Mattifying Fluid, som både er olie-fri og indeholder squalane. Jeg har læst meget godt om den, så jeg glæder mig til at se, om den gør en forskel for min hud.

    Jeg holder dig opdateret 😉

    11/07/2017
  • Først 1000 tak for gensidig hjælp til hinanden. Det er derfor kommentarfeltet er noget af det bedste, jeg ved.

    @ Julie, jeg tror mere du skal kontrollere dit ‘olie-udslip’ med en anelse BHA (salicylsyre) som underlag, fx. den fra Danish Skincare (står under favoritter til højre på bloggen.

    @ Kristina K, jeg tror man skal være meget opmærksom, hvis man lider af udbrud og fedtet hud. Spring ud i en test og undlad olie i seks uger. Jeg vil gerne vide, hvordan det går.

    @ Karoline, afhænger af din hudtype og om du døjer med udbrud.

    @ Sanne, det gør den under betegnelsen ‘mineral oil’ bl.a.

    @ Pernille S, bliv endelig ved, for det fungerer jo for dig. Det er hvis man døjer med blank hud og udbrud.

    @ Camille, kommer helt an på din hud. Jeg uddyber i morgen i nyt indlæg.

    @ Mormormedstiletter, det afhænger af vores hudtype. Om man har blank hud, der fedter…med tendens til udbrud.

    @ Susan, du har så meget ret. Jeg skriver lidt mere i morgen.

    Stor hilsen Anette

    11/07/2017
  • Susan

    Der er utroligt stor forskel på de forskellige typer olier – og i hvor høj grad de gør noget godt eller noget mindre godt.
    Mineralske olier har deres egen berettigelse i fx salver.
    Planteolier findes i et hav af forskellige sammensætninger, både hvad angår indholdet af forskellige fedtsyrer, vitaminer mv. og ikke mindst hvor stor comedogen (tilstoppende) effekt den har – og i hvor høj grad den dermed “samarbejder” med huden i stedet for at have utilsigtede bivirkninger. Jeg hører ofte rosende ord om fx kokosolie som bruges i flæng til både krop, hår og ansigt – og det føles sikkert også umiddelbart godt – men… kokosolie har netop en relativ høj comedogen effekt (4). Nogle olier har ingen comedogen effekt (altså 0 på en skala fra 0-5), bl.a. Arganolie, Hampefrøolie, Sheasmør, Safrantidsel – hvorfor de langt er at foretrække da de efter min bedste overbevisning ikke laver ballade på hverken kort eller lang sigt.

    11/07/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle ord og kommentarer – jeg er tilbage inden dagen er omme (tirsdag). Stor hilsen Anette

    11/07/2017
  • Spot on-indlæg da jeg længe har undret mig over alt det her oliering. Fra min tid di Afrika husker jeg at de sorte brugte olier dagligt på hele kroppen, men det var fordi deres hus ellers fik hvide overskæl og så støvet ud….Vi blegansigter har vel mere brug for fugt end olie på huden egentlig?

    11/07/2017
  • Camille

    Hej

    Jeg hat netop købt sugekop og arganolie til ansigtet fra Sard. De anbefaler en 14 dages kur hvor man bruger det hver aften. Er det mon også for meget? 4 dage inde i forløbet virker min hud indtil videre ganske tilfreds…

    10/07/2017
  • Pernille Sparsø

    Se nu bliver jeg en anelse forvirret. Jeg benytter nemlig også hybenkerneolie. Blot et par dråber over min AVST2 creme til natten….

    10/07/2017
  • Viola

    @Julie jeg tillader mig at svare. Jeg har selv fedtet hud og har det seneste års tid kæmpet med acne oven i hatten. Mineralpudder er rigtig godt at bruge hvis man har fedtet hud det har jeg også selv haft bedst erfaringer med. Youngblood, Tromborg eller BareMinerals de er alle gode. Forskellen på den er prisen og så hvor matte de er eller hvilken slags glød man gerne vil have. Jeg veksler lidt mellem BareMinerals og Youngblood.
    Ellers vil jeg varmt anbefale dig en rispudder, mener at den hedder en translucent powder, sådan en har jeg altid i tasken og en børstet så kan jeg altid lige tage lidt på hvis jeg føler at jeg bliver fedtet i løbet af dagen. Jeg bruger den især her om sommeren hvor jeg mest bare har hudpleje, solcreme og mascara på 🙂

    10/07/2017
  • Anette W

    Jeg hører til dem som behersker brugen af olie, men om aftenen er min hud rigtig glad for Ansigtsolie fra Pudderdåserne og om morgenen bruger jeg en serum fra Dr Scheller med både argan- og amarantholie.
    Til kroppen foretrækker jeg en god, lidt fed bodylotion. Jeg har prøvet Ole Henriksens Lavendelolie, men det er som om den ikke rigtig trænger ind, men bliver liggende som et lidt fedtet lag på min hud.

    10/07/2017
  • @ Camilia A – du er så glimrende et eksempel på en, der endelig har fået magten tilbage over din hud. Vil du ikke prøve at dele din rutine med os her i kommentarfeltet? Hvad gør du om morgenen og hvad bruger du om aftenen.

    Jeg ved, at du karakteriserer din hud som sart, tør og med udbrud? Men måske med fedtet t-zone og forstørrede porer (det husker jeg ikke). Stor tak på forhånd.

    Mange hilsner Anette

    10/07/2017
  • “oprensede spildolier fra jordolieindustrien” – lyder ikke lækkert! Hvor forekommer den slags i skønhedsindustrien? Jeg er slet ikke til olier, trods meget tør hud, da jeg bliver lettere klaustrofobisk af dem. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    10/07/2017
  • Camilla A

    Godt at du endnu en gang minder alle os (mis)brugere om oliens anden side! Lige siden du rådede mig til at droppe al olie i min hudplejerutine og introducerede mig til Yen, har min hud været fin, smidig og fri for langt de fleste urenheder og udbrud. Du skal atter have tak for råd og vejledning!

    10/07/2017
  • Interessant! Jeg er på den samme som Kristinas rutine. Jeg bruger olie om aftenen, abrikoskerne fra Juhldal! – og er også i tvivl om, at det er bedre at lade være 🙂

    //K

    10/07/2017
  • Hej Julie jeg læste din kommentar og tænkte bare på at hjælpe. Afhængigt af dækningsgraden af den foundation og prisklassen har jeg selv prøvet to rigtig gode matte foundations
    Den ene fra l’oreal til cirka 150 kr (men den kommer ofte på tilbud) den hedder noget med “L’oreal infallible pro matte” den er i tube (+hygiejnisk) og har holdt hele dagen i 45+ grader!
    Den anden er fra Estée lauder double wear .. kan ikke huske hvad den nu hed men det den i glasflaske som hedder noget med ‘stay in place’
    Den er rigtig rigtig god! Dog i den lidt dyrere prisklasse – omkring 360 (cirka, og sjælendt på tilbud!)

    Og mit andet råd er nok en pudder ovenpå foundation til at ‘lock it in place’
    En super matte pudder er den nye translucent pudder fra Rimmel! Den er vildt olie absorberende og kan også bruges i løbet af dagen, prismæssigt ved jeg den koster under 100 kr.

    Håber jeg kunne hjælpe 🙂

    10/07/2017
  • Kristina K

    Hej Anette

    Det er ret interessant med de olier!

    Jeg har tendens til fedtet/uren hud og er ret glad for hybenkerneolie, som jeg ofte bruger om natten ovenpå fugtserum. Og jeg blander nogle gange en dråbe hybenkerneolie i min foundation, fordi jeg synes det giver en fin glød. Om dagen bruger jeg faktisk bare ansigtscreme og SPF beregnet til en “normal” hudtype, så de indeholder fedtstoffer, men jeg har overvejet om fedtstofferne kan være medvirkende til at give mig uren hud… Det er gode fedtstoffer fra planteolier, men måske er indholdet for højt til min hudtype…
    Dét med olie eller olie-fri ved uren hud, gør mig ret forvirret.. Især fordi olier som Vintners Daugther og Global Face Seum fra Lina Hansson fremhæves som rigtig gode til uren hud.
    Hvad er din holdning til olie eller olie-fri ved uren hud?
    Er det f.eks. bedre at bruge en olie-fri ansigtscreme med f.eks. squalane? – og fugtserum under…

    Mvh Kristina

    10/07/2017
  • julie

    Hej Anette. Dit indlæg kommer som sendt fra himlen! 🙂 Pt. er min hud meget fedtet og skinnende, og jeg leder lige nu efter (mild!) hudpleje til at kontrollere det lidt. Bruger pt. den lette oliefri version af Avenes Tolerance Extreme (til kombinere/fedtet hud), og den er fin, men jeg fedter stadig efter få timer. Kan du anbefale en creme og en foundation, der ikke fedter / tilstopper – og som fungerer til sart, reaktiv hud? Overvejer Bareminerals matte mineralfoundation. Vil den fungere, tror du?

    10/07/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.