Mundbind kræver ny rutine for huden

Sarah skrev:Jeg kørte i tog i næsten fem timer og havde maske på (Wolford i stof, der er ret varm). Det blev både fugtigt og varmt. Da jeg kom hjem, virkede min hud lidt varm og irriteret, så jeg brugte bare en mist og en ikke fed, men fugtende natcreme. Da jeg vågnede, var min hud på det område, der havde været dækket af maske, klart rød og sådan lidt… ikke opsvulmet, men irriteret. Hvordan undgår jeg det næste gang” ?

Selvom det er småting i forhold til den alternative risiko, så er maske og sensommer ikke verdens mest behagelige kombination. Selv er jeg blevet overrasket over, hvor meget det er muligt at svede på underansigtet – i en grad så brillerne dugger. Og hvor man forbander sig selv, hvis man fejlagtigt at kommet til at tage den for fede creme på om morgenen.

Ud over at selve masken kan give hudirritation eller ligefrem allergi, så er der en gene, som har fået sit helt eget navn, nemlig ’maskne’ – en sammentrækningen af ordene maske og akne. Noget, der opstår, fordi masken skaber et ekstra fugtigt miljø for huden, idet en større del af vejrtrækningen bliver fanget og lukket inde. Det kan få mængden af sved og fedtstof til stige og  forårsage inflammation og rødme. Årsagen er det, professor og hudlæge Peter Bjerring kalder for et ”nyt miljø”. Som altså bliver skabt under mundbindet. Hans anbefaling er:

  • Rens huden om aftenen, men endelig ikke for skrapt. Og her vil jeg tilføje: Gå efter en blød rensemousse (Tromborg, Rudolph Care, Purely Professional laver de bedste – også Dr. Barbara Sturms er god, men dog for pricy. Man behøver ikke at betale de 150-200 kr. ekstra).
  • Let peeling med anti-inflammatorisk salicylsyre. Bjerring anbefaler at duppe i det omfang, huden har det godt med det. På ren hud aften eller morgen. Det kan være en let tonic á la den fra Paula’s Choice. På billedet ser du A-vitamin kombineret med salicylsyre, og det er en fremragende kombi, men vær opmærksom på, at konsistensen/basen er en olie, og det er ikke sikkert, at netop din hud er olieglad.
  • Beskyttelse med fugtmættende ingredienser som hyaluron og glycerin (det kan være via mist eller serum/creme). ”Fordi det på den måde er muligt at beskytte huden mod partikler fra masken, der kan være irriterende”, siger Bjerring.

SÅ KAN SARAH GØRE NOGET ANDERLEDES? Hun kan kort sikre, at huden er godt fugtmættet inden brug af mundbind. Duppe med anti-inflammatorisk BHA på ren hud, når masken er taget af (og hun er hjemme) og følge op med fugt (gerne blandet med niacianamid som jo er en dulmende stjerneingrediens) og A-vit til natten.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor du med held i øjeblikke kan vinde et års forbrug af Book’n Beautyboxen, altså 12 stk.

Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup

21/08/2020
Du har da fået bedre hud, sagde fotografen
Det skrev jeg en bog om. Med en gave til dig
24/08/2020
Et sprit-surt opstød
Bravo er mere på sin plads

Kommentarer

  • Lamia Ibnhsain

    Kære du, tak for alle dine fantastiske guides

    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du har lyst & tid til at besvare: Jeg kunne godt tænke mig at minimere mine udgifter på hudpleje.

    Tror du jeg kan undvære min Environ A-vitamin (er på højeste trin nu, 5) og evt udskifte med et billigere A-vitamin mærke, evt med tilsvarende opgraderingssystem?

    Med kærliged
    Lamia

    26/08/2020
  • Lykke Tørnæs

    Annette….omg…hvad er forskellen så på PRObiotics og Prebioticekstrat?Jeg er rundtosset

    26/08/2020
  • Michelle

    Hej Anette,

    Jeg ville høre mht micro current roller som en del af rutinen som skal indføres nu hvor vinteren kommer, med masker og hvad mere huden skal “overleve”. Jeg ved du har snakket om NuFace og Amazing Space of anbefalet begge. Jeg er villig til at investere, men vil ikke smide penge ud af vinduet, så kort og godt – er NuFace den 4* så stor regning værd?
    Tak for en fantastisk blog og bog oh ønsker om en dejlig dag!
    Michelle

    26/08/2020
  • Mariannegylding

    Jeg har det som Pernille, mine briller dugger. Hvordan mon operationspersonale har haft af rutiner, for dem er masker jo Ikke et nyt tiltag. Nogen der kan erfaringsudveksle :-). Jeg har tidligere efterspurgt forskellen på div hyoleron sera, du nævnte på et tidspunkt at kun nogle formår at trænge helt ned hvor det virker. Vil du nævne nogle mærker Anette?
    Og så lige en reminder, også til de fancy dyre masker, de skal vaskes hver dag ved min. 60 grader. Personligt ville jeg tude over at smide wolford i maskinen 😉

    25/08/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Lykke, der er god fugtmætning i, og den er behagelig. Men det er PREbiotics, der er i, så altså den føde, der nærer de gode bakterier. Så nej, ikke det samme med Madáras probiotikaekstrakt.

    Stor hilsen Anette

    25/08/2020
  • Lykke

    Hej Annette
    Kan se på billedet du har set på Comme/deux’s nye fugtmist. Hvad tænker du om probiotika indholdet i deres mist, contra Madára’s? Jeg elsker Comme/deux’s makeup❤. Men har aldrig kunne blive helt klog på deres hudpleje.
    Mvh. Lykke

    24/08/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Pernille S, Peter Bjerring sagde lige præcis også, at maskerne jo for mange (især i dit hospitals-fag) er et dagligt arbejdskrav. Tak fordi du deler din erfaring.

    @ Anne Mette K, åhhh Spike. Og enig mht. arbejdssituationen. Vi andre skal ikke klage.

    @ Louise, GODT du skriver. Det er ændret. Lad mig vide, hvis det ikke fungerer efter hensigten.

    Stor hilsen Anette

    24/08/2020
  • Louise

    Hej Beautyspace &Anette,
    Jeg er tilmeldt dit fantastisk nyhedsbrev pr. E-mail og læser det der lige fanger mig.

    Men der er en ting der generer mig lidt, det er den pop-up box med tilmelding af nyhedsbrevet, hver eneste gang jeg klikker i nyhedsbrevet og lander på https://www.beautyspace.dk

    Tænker det må være muligt at slå det fra, det er et ekstra klik på en lille mobil, der er unødvendig

    Tusind tak for en skønt univers

    24/08/2020
  • Anne Mette K

    Jeg føler mig lidt som Spike fra “Notting hill” filmen, selv om hans version er røg i dykkerbrillerne. Og frivilligt pustet derop jo.
    Tak for tips, indtil nu har det kun været kortvarigt nødvendig for mig med maske, tænker meget på dem, der, som Pernille, må bruge dem på arbejdet eller af andre grunde. Turen går dog til Kbh i weekenden, så der vil jeg huske at være lidt nærig med fedtet i creme og gavmild med fugten.

    24/08/2020
  • Pernille S

    Ak ja, de masker er en irriterende udfordring! I arbejdsøjemed er jeg nødt til at bære maske. Største problem er nu brillerne som dugger – for mig;-)
    Har gjort mig til vane mange gange i løbet af dagen at miste min hud med Avené ansigtsmist. Og vigtigt – fugtmætte huden grundigt morgen og aften med hyaloronsyre.
    Kh Pernille S

    24/08/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.