Tillad mig at være flabet

En læser skrev forleden i kommentarfeltet:

”Kan du ikke lave en top-10 med dine yndlingsprodukter, for jeg synes, at du kommer med mange forskellige produkter. Jeg overvejer at prøve den lyseblå serie fra Comfort Zone. Er det en, du kan anbefale – eller måske andre ting fra Comfort Zone?”

Den lader vi stå et øjeblik.

Ikke for at være flabet. Men fordi sådan en kommentar gør mig arbejdsmæssigt urolig. Skal der virkelig ikke mere til?, tænker du måske.

Og nej, det skal der ikke, når vi er inde at røre ved noget så essentielt.

For min ambition er at få dig til at fokusere på ingredienser. Bare en smule. Hvad kan hvad og hvordan. Lidt på samme måde som at de fleste ved, hvad uld gør godt. Ikke at du skal forholde dig til hundredvis af ingredienser, for det rækker med dem i Hudplejepyramiden. Næste step er at kigge på, hvem der så mestrer netop dét, du gerne vil have mere af. For dét at skrue god hudpleje sammen er, udover biologi- og kemi-delen, et gedigent håndværk.

Så når jeg eksempelvis anbefaler hudplejende A-vitamin som kollagen-gødning, så er der flere cremekokke, som gør det godt: Bl.a. Environ, Verso, Beauté Pacifique, …

Så ja. Jeg viser flere produkter. Og det vil jeg blive ved med. Til gengæld er der ALDRIG tale om betalte anbefalinger. Men sagen er, at jeg ikke har lyst til at være gift med 10 yndlingsprodukter. Når det nu overvejende er indholdet, der for mig er interessant. Mange finder også ud af – hvis vi eksempelvis taler om fugtmættende hyaluronsyre – at de allerede har sådant et stående på hylden. Og så er alt jo godt.

ÅRETS BEDSTE: Når ovennævnte er sagt, så var der en kåring på Beautyspace i slutningen af 2018 med årets mest bemærkelsesværdige produkter. Dem, der har gjort ekstraordinært indtryk – ikke bare på mig, men også på andre. Du finder dem her.

PLAGET AF PIGMENTPLETTER OG RØDME: Se hvad en professionel IPL-behandling kan gøre her (tjek under højdepunkter).

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop med på holdet her.

@beautyspace på INSTAGRAM

12/02/2019
Til dig der ikke vil undvære tørshampoo
Her er den bedste sammen med mesterfrisørens fif til no frizz
15/02/2019
Mand, der skal bryn på
Ty til hjælp, hvis de falmer, eller det tynder ud i mængden af hår

Kommentarer

  • Sanne Larsen

    Jeg undrer mig meget ovet at absolut ingen nævner fåborg pharma… For det kan da ikke blive bedre…

    15/03/2019
  • Cecilie

    Hej, vedr. ingredienser som fx. A-vitamin har jeg hørt at de helst skal være i en “lukket” krukke som pumpes ud for optimal virkning. Er dette korrekt? Og betyder dette i så fald at A-vitamin i produkter som har en “åben” krukke med fx. skruelåg/ tube er mindre virksomme…???

    15/03/2019
  • Anna

    Hej,
    Vad ar skillnad pa IPL och laser i denna pyramid?

    11/03/2019
  • Mai

    Hej Anette

    Jeg mindes at have set denne hudplejepyramide på din blog før – dog med a-vitamin under “optimal hud” sammen med EGF. Kan det passe? Hvis ja, hvad er forklaringen på ændringen? 🙂

    Med venlig hilsen
    Mai

    26/02/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 1000 tak for alle ord og kommentarer. Altså jeg bliver glad. Sådan længe længe glad. TAK.

    Svar på konkrete spørgsmål kommer her:

    @ Bente L, begge dele. Du behøver ikke at vælge. De gør noget forskelligt.

    @ Glennie, ønske modtaget. God pointe i den forespørgsmål.

    @ Hanne F, tak for en dejlig kommentar. Jeg har skrevet en helt bog om det (SUPERHUD, som kan lånes gratis på biblioteket eller købes i shoppen på sitet her). Det er opskriften – om du er 70+ eller 30+. Jeg skelner mere mellem specifikke udfordringer som fx. pigmentpletter, rødme, rynker osv. end den deciderede alder.

    @ Cheyenne, det er klart. Det forstår jeg og vil overveje. Og EA Pro er en fin serie – de er gode til at prioritere bl.a. A-vit og AHA.

    @ Leafysmoothie, det er SÅ perfekt. 1000 tak fordi du deler den gode erfaring. Det er det, der gør kommentarfeltet levende.

    Stor hilsen Anette

    20/02/2019
  • Irma Schreiner

    var inde at sige ja tak til februar pakken kl. 8.15, men kunne ikke indtaste adresse og kunne derfor ikke komme videre. Så jeg fik den ikke – prøvede flere gange!!! Øv, øv!
    Er det, fordi der er pres på eller hvad???

    19/02/2019
  • Leafysmoothie

    Coolt indlæg, ja herinde bliver man sin egen ingrediens-liste shopper ekspert! Yay for dig og din viden, integritet og dejlige personlighed!
    Angående niacinamide som diskuteres i tråden har jeg et tip: ordinarys niacinamide er på 10% og har også zink som kan være let udtørrende på nogle, så mange foretrækker den til fedtet/ung hud. Så funker den ikke vil jeg nævne min favorit niacinamide fra GOW som forhandles hos victoria health i UK, den er ‘mildere’, har 5% og er tynd og let under andre produkter, klistrer ikke, få ikke virksomme ingredienser, ingen silikone eller parfume, og samme prisklasse (alle kan være med) som Ordinary. Man kan også finde mange cremer og serums med niacinamide højt på ingredienslisten (2-5 plads) men hvor de ikke reklamerer med det, men der forekommer et pænt indhold som gør en forskel. Det er jo ikke for intet som den kaldes ingrediensen der ‘kan alt.’ Hmmmm duer dette at poste under et indlæg om ikke at rek. produkter? 😉

    16/02/2019
  • Har nydt hver en kommentar her. 1000 tak. Jeg er tilbage på Beautyspace mandag med svar. Tak for din tålmodighed. KH Anette

    16/02/2019
  • Synes ikke rigtig jeg har læst noget om Elizabeth Arden PRO – har du prøvet nogle produkter der fra ?

    15/02/2019
  • Synes ikke rigtig jeg kan læse det nogen steder.. men har du prøvet noget fra Elizabeth Arden PRO ?

    https://nicehair.dk/m/elizabeth-arden-pro.html

    15/02/2019
  • Jeg kan godt lide dit svar Annette, og det er også derfor jeg følger dig – savner flere youtube videoer 🙂

    …..Men du bruger mange forskellige og blander også rigtig godt fra mange forskelige produkter og mærker.
    Så kunne man godt lave en top- 10 af kun produkter med A-Vitamin som du måske har prøvet før og kan anbefalde.

    Det er skønt med alt det A-vitamin i aftenrutinen men det kan også være svært og springe ud i det hvis man ikke helt kender til produkter der har A-vitamin ?

    15/02/2019
  • Ida Østergård

    Det er een af grundene til jeg følger dig Anette, du har en skøn måde at skrive på, tingene er ikke pakket ind !
    Fortsæt endelig på din ( flabet ) skriverier

    15/02/2019
  • Julia Venus

    Ægte nørder (og du er jo en sand hudnørd;) vil ofte blive “beskyldt” for at være flabede…for vi har som regel stor passion for fakta …og det kan forekomme provokerende dekonstruerende for dem der ønsker at fastholde konstruktioner baseret på deres fastsatte til tider snævre verdensbillede…sådanne er vi alle så dejligt forskellige 🙂

    Synes din blog er sober og inspirerende. Og til tider befriende flabet.
    Du appelerer til skønhedsnørden i mig i en ellers ofte overfladisk gennemkonstrueret skønhedsverden.
    Tak for det <3 😉

    Keep the good work.
    Please.

    15/02/2019
  • sanne

    Flabet….det er op til en selv at vælge hvilke produkter man vil eller ikke vil prøve, og så er det jo rart at høre en andens mening om et produkt – også selv om det ikke passer til ens egen hud. Vi som forbrugere har da ansvar for vore egne valg……så “keep up the good work!”

    15/02/2019
  • Pernille S

    Ok at være flabet, Anette 😉

    15/02/2019
  • Pernille S

    Ok at være flabet, Anette 😉

    15/02/2019
  • Sanna H

    R.E.S.P.E.K.T. Anette! Netop derfor jeg har hængt på her i årevis! Du er din egen, klædeligt nørdet og super passioneret. TAK!

    14/02/2019
  • Hanne F.

    Min hud er så moden, så man kunne måske med rette kalde den “overmoden”…dvs. lidt over 70!
    Jeg vil dog stadigvæk gerne passe godt på, og gør mig derfor umage med at fodre den med alle de gode ingredienser …A, C, Niacinamide, EFG, osv.. Vil dog gerne vide om man i min høje alder ellers kan gøre noget særligt. Jeg har ingen særlige problemer, kun de almindelige der følger med når mar har levet mange år. Vi er efterhånden nogle stykker, så kunne du måske kommentere på hvad vi kunne gøre bedre, for os og vores hud?

    Tak.

    14/02/2019
  • Glennie

    Hej Anette,
    Et ønske til et indlæg: Brug af A-vitamin vs EGF (som i Bioeffect). I hudplejepyramiden har du sat dem på forskellige trin med EGF øverst, men jeg troede faktisk, de gjorde det samme for huden ? Ved at sammenligne de to ingredienser, hvad egner sig generelt bedst til forskellige indsatsområder i hudforbedringen?

    Mvh
    Glennie

    14/02/2019
  • Margrethe Nielsen

    Mange tak for svar Mette Sloth Eriksen

    14/02/2019
  • @Margrethe Nielsen
    Pigmentpletter/solskader er mere det rette ord, udover den fine effekt den har på huden med en fin glat porestruktur, har det hjulpet gevaldigt på en mere ensartet farve af huden – jeg er meget glad for resultatet. Huden er blevet meget pænere, så der er absolut hold i glæden ved produktet hos forbrugerne. Har prøvet mange produkter og dette var løsningen for mig. P.s. The Ordinary laver også en fremragende foundation (Kære Anette – håber det er OK jeg lige svarer her <3)

    14/02/2019
  • Dit ord er jo lov, Anette. 😉
    Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    14/02/2019
  • Bente l

    Hvad er bedst til moden hud hvad dertil følger.
    Niacinamid eller a-vitamin?

    14/02/2019
  • Margrethe Nielsen

    Mette Sloth Eriksen .. når du skriver ølkebrødspletter.. er det så pigment eller urenheder? Når jeg læser om produktet ser det nemlig ud til at det er godt mod urenheder:-) men hvis det også er godt mod pigment, vil jeg da prøve det 🙂

    14/02/2019
  • KarinVS

    Kollagen gødning Fin kommentar

    14/02/2019
  • Det kan jo også være en god kombi af produkter der gør forskellen, ikke nødvendigvis fra samme serie 🙂 Min egen personlige vinder er Niacinamid fra The Ordinary, den har gjort en kæmpeforskel på min hud. De trælse øllebrødspletter på kæbepartiet er simpelthen væk nu, helt mærkeligt når jeg ser det i spejlet – juhu.
    Ha’ en dejlig dag.

    14/02/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.