Årets Beskyttelse

På en måde går prisen til næste-generationen af hudplejende makeup. Dog er der tale om langt mere hudpleje end makeup. Karmamejus eminente BB-creme kan nemlig bedst beskrives som en hudkærlig beskyttelsesdagcreme tilsat en anelse dækkeevne. UV-filtret er fysisk og blandet med lutter gode sager som aloe vera, hyaluronsyre, jojobaolie og E-vitamin.

Selv med en skummetmælksfarvet hud kan man roligt kaste sig over nuancen døbt medium. Enten i en generøs mandelstor portion på én gang eller i to tyndere lag lige efter hinanden, så det lovede SPF-tal er sikret. En mindre mængde kan også gøre det, fordi et lavere SPF-niveau for de fleste rækker så rigeligt i de mørke måneder

Karmameju BB-Cream

Værd at vide: Årets Beskyttelse er oplagt at bruge som dagcreme evt. tilsat en ekstra oliedråbe om vinteren, ligesom jeg også lejlighedsvis dupper lidt concealer på. Vær opmærksom på, at indholdet af æteriske olier gør, at cremen dufter.

Beautyspace sætter pris på skønheden. Læs mere her.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

08/12/2020
Én ting, som vi nødigt vil undvære lige nu
Få meget mere ud af din olie, og meget mere ud af din maske
09/12/2020
Årets Kultklassiker
Et legendarisk syrebad af ro, fugt og glød

Kommentarer

  • Anette Saatterup

    Hej Anette. Vil du anbefale denne som dagcreme, hvis man, som jeg, har lidt tør hud. Jeg er 52 år. Jeg bruger din fantastiske creme om natten, og mangler en dagcreme. Tænker evt. at bruge denne med Pestle&Mortar hyaluron serum. Eller vil du anbefale noget andet?
    Tusinde TAK for din blog, jeg følger trofast

    26/12/2020
  • Tanya

    I øvrigt, til Lise: jeg klipper altid mine tuber op. Der er ofte mindst til en uge til, uanset mærke.

    09/12/2020
  • Tanya

    Åh, jeg skulle have vidst at medium ikke er så mørk som den ser ud på hjemmesiden! Jeg har ønsket mig den lyse – håber ikke jeg kommer til at ligne et spøgelse!

    09/12/2020
  • Karin+VS

    Kære Anette
    Jeg købte denne fra Karmameju, og min hud er ikke fedtet på nogen måde, men alligevel skinnede min hud så meget, selvom jeg kom lidt pudder på (hvilket jeg ellers aldrig bruger, da det aldrig er nødvendigt)
    Jeg prøvede den over flere dage, med forskellige sera under, for ville bare så gerne have den til at fungere, men nej så jeg er tilbage til Pudderdåsernes Alt-i-en-beskyttelse.
    Knus Karin

    09/12/2020
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Karin VS, og DEN er også så fin, Pudderdåsernes Alt-i-et. Kan du huske, den har været nævnt herinde før også? Stor tak for din tilbagemelding. Mange hilsner Anette

      09/12/2020
  • Christina

    Den lyder absolut fantastisk, men da min mand desværre har parfume allergi, så kan jeg ikke rende rundt og dufte. Øv, gad godt der kom en uden æteriske olier, ligesom deres øjencreme.

    08/12/2020
    • Conny

      Christina – så må du altså prøve den fra Pudderdåserne, som man heldigvis kan få igen pt. – den er fantastisk (let og med lidt farve, primer, c-vitamin, hyaluronsyre, spf der ikke irriterer øjne mv – alt på en gang) – har prøvet utallige, men ingen slår denne her som daglig basis makeup for mig (og så lidt solskinspudder på kinder/øjne) og ellers har bioderma og avene også et par gode 0)

      30/01/2021
  • Kirsten V

    Jeg er MEGET enig med dig Anette!!!
    Jeg kan bestemt anbefale denne spf.
    Dog vil jeg næste gang prøve den som BB creme som du her omtaler. Jeg savner lidt farven den kan give, ellers er den pefekt!!
    Jeg kan også stærkt anbefale Sun Body lotion og Pre & After Sun fra Karmameju.
    Jeg har vist stort set prøvet alle spf, men min favorit er uden tvivl dem fra Karmameju.❤
    Som de så rigtigt siger i USA: Protect your investement!!!! ☀️

    08/12/2020
  • Lise D

    Jeg elsker den og bruger den dagligt! Men nøj hvor går der meget til spilde i den tube… Hvis man altså ikke klipper den op. Så kan vi ikke få dem til at arbejde lidt med den del? 🙂

    Tak for inspirerende blog og Insta! 🙂

    Lise

    08/12/2020
  • Pernille S

    Først et stort tillykke til Karmameju! Jeg elsker deres produkter, og familiemedlemmer kan glæde sig til jul. Håber ikke de læser med her;-)

    Efter i flere år at have brugt Vita Zing fkt.20 fra Origins, tester jeg lige nu Embryolisse cc cream fkt.20. Havde brug for en creme der giver lidt mere dækning end bb cremer gør.
    Og jeg må sige den er mere end fremragende. Nu er det jo sådan, at jeg er et nysgerrigt menneske, så jeg vil da teste Karmamejus bb creme når førnævnte er brugt.
    Kh Pernille S

    08/12/2020

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.