Uvenner

Jeg ved ikke med dig, men jeg har dem. Uvenner. Både professionelt og privat. Ikke mange, men alligevel. De er der. På alle gode dage læner jeg mig trygt op af ordene oven over. På en  skæv dag undrer jeg mig helt ind til benet over, at der er nogen, som ikke ka’ li’ mig. Hey, det er mig, Anette, som aldrig kunne have hverken lyst (eller tid) til at gøre nogen noget skidt. Fatter det i al sin barnlighed ikke. De skyggekloge vil sige, at man automatisk har det dårligt med dem, der repræsenterer ens skyggesider. Måske. Jeg læner mig mere op af Elles dygtige redaktionschef, som engang sagde til mig, at det er når ens værdier clasher for voldsomt, at det bliver udfordrende.

I går blev nogen af verdens største skønhedsfjender så venner. Og vi taler en årelang kamp.

Det gælder familieklanen Hermès og så LVMH-koncernen (dem med Dior, Ole Henriksen, Givenchy, Kenzo osv.). Og der er nu noget…omend ikke smukt, så lettende over at begrave fjendskab. I hvert fald blev stridsøkserne skrottet denne uge blandt to af Frankrigs største luksusudbydere. Den milde nye stemning opstod, da LVMH slap deres 23 procent tunge Hermès-aktiepost og Kelly-taskens hus til gengæld trak alle juridiske anklager (og der er mange) tilbage mod LVMH.

SNUP TIPPET: Jeg har prøvet at blive gode venner med nogen, hvor forholdet var mere end anstrengt,  og det er blevet til virkelige gaver. Jeg har også prøvet at række hånden ud til nogen, hvor det har været umuligt at komme til at holde af hinanden. Men faktisk var det slet ikke det, jeg ville sige, men bare, at jeg håber, vi ses på @beautyspace og bloggen i weekenden. Vi skal nemlig møde en, jeg tror, du kender. Hvis du ellers kan genkende hende.  Og så er hængepartier, der ikke er glemt.