Vasker du hår forkert?

Hvis du kan nikke genkendende til tørt og krus-umuligt hår, så er der måske hjælp at hente, når svensk mesterfrisør vil aflive verdens mest sejlivede myte.

Man kan roligt sige, at der er sket noget siden dengang, vi vaskede håret i højtskummende shampoo, der lugtede langt over til naboen af kunstige æbler. Og balsam, som det hed, før vi kunne udtale conditioner, kun var for børn med filtret hår.

I dag er mange villige til at behandle håret med samme ildhu, som tilfalder ansigtet. Og det er præcis det, den prisvindende, svenske frisør Johan Hellström taler varmt for. Udover at klippe, udvikle hårplejeprodukter og nørde med ingredienser for mærket Björn Axén, er han internationalt anerkendt for sine kreative håropsætninger, og vi mødes til en cut and talk. Noget, der på vej ud af døren, får min mand til at råbe:

”Det er godt nok synd, hvis du får kortere hår”.

Der er noget med mænd – nogle mænd – og langt hår. Men det ’noget’ finder Hellström håbløs gammeldags (men ak, han er også fra æbleshampooens tid, min mand. ”Håret er jo ikke det eneste sted, ens identitet eller kvindelighed sidder”, siger han og ser mine lokker an. Og lige her sker der noget, som alle frisører gerne må kopiere. Han komplimenterer mit hår, ikke bare overfladisk, men konkret på længde og farve, og det er opløftende ikke at begynde et frisørbesøg med at være hende den dårligt klippede, som først skal fejes op fra gulvet.

Hår som hud = the skinification of hair

Amerikanerne kalder det ligefrem the skinification of hair, fordi vi efterhånden ser alt fra skrubbeprodukter til beroligende serum og vækstgødning – vel at mærke til hårbunden. For det er dér påvirkningen skal ske, hvis målet er mere og stærkere hår. Og nej, ingen kan sætte hår på en skaldet, men slumrende hårsække kan påvirkes, fældning kan stoppes og udtørret hår kan mættes med fedt og fugt.

Selvom den oftest er dækket af hår, så ligner hårbundshuden til forveksling den, vi har i ansigtet. Og det får den svenske mesterfrisør, Johan Hellström, til at aflive myten om, at balsam ikke hører til i hårbunden. De fleste vil ryste på hovedet og tænke, at det jo får håret til at klaske.

”Kun hvis du ikke skyller det ordentligt ud”, siger han og sammenligner det med, at de færreste af os vil rense ansigt uden bagefter at fugtmætte huden: ”Når man vasker håret, så udtørrer det hårbunden. At komme balsam på sikrer en hurtig fugtmætning, hvorefter det overflødelige skylles væk igen”.

Hans erfaring er, at cirka hver fjerde af os døjer med kløende hårbund, og det får os til at tro, at vi er sarte. ”Men i virkeligheden er de fleste bare tørre”.  Konkret anbefaler han tre små trin: Først vask, så en grundig massage med balsammen på hårbunden og derefter et grundigt skyl.

Så bliver der shampooneret, som det hedder på svensk. ”Koncentrer hårvask til hårbunden, så bliver resten af håret automatisk rent. Og glem ikke nakken. Bliv ved til du mærker en knitrende fornemmelse af rent hår,” lyder det. Og så sker det næsten grænseoverskridende: Balsammen bliver ikke bare fordelt på længderne men også masseret ind i selve hårbunden. ”Det er vigtigt at gøre, også derhjemme, fordi det samtidig øger den blodcirkulation, der er så altafgørende for hårvæksten”.

Fortsættelse følger her. 

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL

30 comments to “Vasker du hår forkert?”
  1. Tak så det du siger er at hvis jeg vil kombinere så …..først bio effekt vente 5-15 min og så komme c vitamin på el a vitamin?

  2. @ Salli, PRÆCIS.

    @ Jette B, Er det gået godt?

    @ Lis T, Den kommer til september i Danmark. Er på Mádaras internatinale side pt.

    @ Sanne, Uhhh. Cocktaileffekten x 1000.

    @ Gitte, Mange tak fordi du deler ud af din personlige erfaring.

    @ Amaja, Så kender du opskriften fra tidligere på bloggen. Søg på ALLE artikler skrevet med tips fra Hårklinikken.

    @ Nanna, Det er repeteret i fortsættelsen.

    @ Selma, Den er på nu.

    @ Elisabeth, Og det er vigtigt med luft. Glad for at du fik det her.

    @ A, HURRA og et stort smil. Jeg kan se det for mig.

    @ Dorthe E, fandt du den? Ellers send en mail til mig.

    @ Lise, 1000 tak fordi du deler din gode erfaring.

    @ Rikke, 1000 tak fordi du deler den erfaring. Det betyder meget herinde.

    @ Janni S, Det forstår jeg godt. Prøv at læse med i fortsættelsen.

    @ Chris, Absolut. Bl.a. den fra Hårklinikken.

    @ Christina Kragh, Det er rigtigt at det pågældende serum fra dermalogica indeholder olie, så du er bedst sikret fuld valuta i forhold til de dyre dråber ved at lade være med at kombinere. MEN…efter 5 minutter har Bioeffect sendt de signaler, der skal til for at dominoeffekten i huden går i gang, sååå. Men vil du være helt på den sikre side, så lad være.

    @ Anne T, Læs med i fortsættelsen.

    @ Charlotte, Det har jeg skrevet virkelig meget om. Søg på hårtab, Hårklinikken og hår i søgefeltet.

    @ Elisabeth R, Lars er fantastisk, og jeg er stor fan. Han er ikke verdens eneste ekspert dog. Prøv at se med i fortsættelsen.

    @ Cecilie, de gik afsted i tirsdags med Post Nord, som lover 5 arbejdsdage, men der har været to helligdage i spil. Skriv en mail til mig, hvis du ikke har modtaget.

    @ Trine, Herligt – læs også dagens fortsættelse.

    @ Maria L, Også efter at have læst fortsættelsen?

    Stor hilsen Anette

  3. Godt at høre en hårspecialist anbefale balsam til hovedbunden. Jeg har nemlig været tilbageholdende med dette, da jeg har læst en artikel, hvor Annelise Brander fra Hårklinikken, fraråder dette step i Curly Girl metoden.

    Men nu vil jeg prøve det og se, hvad mit hår og hovedbund siger til det.

  4. Elisabeth: tak for hjælpen.
    Anette : det gør mig så glad, at det er godt med
    Contitioner i håret. Har nemlig et meget tykt og kruset hår der ikke kan undvære det.
    God brugbar læsning. Tak

  5. Tak for spændende læsning og ny viden for mig om håret.
    Jeg håber du også vil skrive noget om os kvinder der er begyndt at tabe håret .
    Selv har jeg mistet over halvdelen af mine tykke manke på grund af for lavt stofskifte.
    Der første jeg gør hver morgen er at tjekke om jeg stadig har hår på hovedet ja det er der endnu det er blevet meget tyndere indenfor de sidste 3 mdr men jeg håber jeg får Lov at beholde det sidste, og måske få mere hår igen med dine gode råd .

  6. Skal man skylle shampooen ud før man putter balsam i håret og hovedbunden? Tak for at skære ud i pap 🙂

  7. Jeg er lidt rund forvirret ang bio effekt…. nu har jeg købt den i dag sammen med c vitamin fra dermalotiga og fik meget bestemt besked på jeg ikke måtte bruge dem sammen heller ikke hvis jeg ventede 15 min hmm ……Jeg gik tilbage i dine poste og kan ikke rigtig tyde det …..et sted står der du netop kombinere c vitamin med bio effekt? El A -vitamin med bio effekt? Men så fandt jeg et indlæg hvor du / bio effekt folkene siger bio effekt alene og hvis du vil bruge A vitamin el C vitamin så brug det om dagen el om aftenen de dage jeg ikke bruger bio effekt Så ??? What to do ……..i dag har jeg valgt at komme bio effekt på alene fordi ekspedienten sagde det var spild af de dyre dråber hvis jeg brugte andet og at dermalotiga c vitamin indeholder olie så det er no go med bio effekt……? Kan du skære det ud i pap min søde fru poulsen så den lille fynbo forstår det en gang for alle vil jo gerne ha mest muligt ud af de dyre dråber kh Christina

  8. Jeg frygter lidt at mit hår vil komme til at se/føles fedtet, hvis jeg bruger balsam i hovedbunden.

  9. Tak!!! Jeg har gjort det… lidt i skjul og følt mig lidt uartig, men det har faktisk være noget jeg bare ikke kunne lade være med. Så fedt, at det nu ovenikøbet er både legalt og rigtigt… og så fedt at kroppen selv har kunnet mærke det

  10. @Dorthe; Den ligger lige under det link du modtager når mailen med nyt fra Anette ligger i mailboksen. I stedet for at klikke på dagens “Vasker du håret forkert” lader du øjnene glide lidt ned og der ligger Acne guiden som “dagens bonus”

    God fornøjelse med fornøjelse med læsningen. Eller hvad man nu siger til noget om uren hud….

  11. 1000 tak for FANTASTISKE kommentarer. Jeg er dybt afhængig af den her kommentartråd, men det ved I. Jeg er tilbage med tilbageskud i morgen. KH Anette

  12. Jeg er skiftet helt over til curly girl metoden, hvor balsam netop også bliver masseret godt ned i hovedbunden, og jeg elsker det! Det føles så rigtigt, og så længe man netop bare får det skyllet væk, så er det jo fint 😀

  13. …. og hvad man ikke har skullet høre for at kommentarer, når man stod i fællesbadet efter sport og smækkede balsam i hele håret jeg takker og bukker for at det nu skal være anerkendt og faktisk godt for håret!

  14. ….Og selvfølgelig finder jeg den 1 minut efter jeg har skrevet….Undskyld forstyrrelsen og tak for gaven, Anette.

  15. Tusind tak til ham Hellström…er gået gennem hele livet med kort hår…og der er virkelig mange der undrende har spurgt mig om jeg dog ikke skulle have langt hår? Øh nej tak. Der er absolut ingen grund til at berige verden med endnu en kvinde med halvlangt, uklædeligt pjevset hår. Begriber ikke hvorfor der ikke er flere der tager konsekvensen og klipper det af.

    Nå. Så fik jeg da lidt luft. En anden sag er, at jeg ikke kan gennemskue hvordan jeg får adgang til acne-guiden. Teenagerens ungdomsliv med manglende søvn, for lidt motion og kanalsnegle og kebab som primær ernæringskilde er ved at sætte sit spor…

  16. Jeg forstår ikke helt rækkefølgen.. først balsam, så shampoo og så balsam igen eller?

  17. tak for spændende viden desværre var der ikke noget om os der er ved at tabe håret men det kommer måske

  18. Tak sødeste Anette. Meget interessant læsning. Jeg har det knastør’este hår og hovedbund, som man kan tænke sig. Men jeg lider også af Psoriasis… desværre. Det betyder at der ikke kommer fedt til selve håret, fordi hovedbunden er en tør ørken. Heldigvis får jeg biologisk medicin hver 14. dag, som hjælper mig lidt. Men jeg har faktisk altid troet, at jeg skulle holde mig til shampoo og conditioner uden parfume og sulfater. Måske jeg skulle prøve at våge mig ud I noget der dufter godt ! Jeg har luret lidt på Maria Nila Heal, som der er nogle der mener skulle være godt mod tør hovedbund og hår. Glæder mig til at læse fortsættelsen i morgen 🙂

  19. Endnu et flashback, haha. Jeg kan huske at jeg samlede hele serien, havde en række af frugtduftende (stinkende) shampoer stående. Til sidst var jeg så træt af dem, at jeg blandede alle resterne sammen, føj for pokker. Haha 😀 Rigtig go’ dag, smukke.

  20. Så også din attikel i Børsen.
    Hvor køber man Madara Boost som på billedet ?
    Magasin har Madara, men ikke denne.
    Kan finde den på nettet fra England til 218 + fragt. Bestilte den alligevel. Findes den i DK ?

  21. Tak for spændende læsning om håret. Jeg vil prøve conditioner i hårbunden i morgen tidlig.
    Jeg glæder mig til at se effekten af Smuuk tabletterne, som jeg købte i maj måneds box.

  22. Gisp – så skal man virklig være sikker på at der ikke er silicone i skidtet for ellers bliver ens hovedbund da først træt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Følg på Instagram