Videnskabens bud på at holde vanen

Tak for de fine indspark i mandags fra hudlægens bord. Selvom det var overkommelige fif i forhold til at gøre huden ekstra frisk, så ændrer det ikke på, at vaner (som jo er det, der er tale om) er forbistrede. Både at bryde og i mange tilfælde også at opretholde.

Heldigvis er der videnskabelig hjælp at hente, men lad mig give dig et par eksempler først:

Selvom jeg ved, hvor afgørende det er for hele mit system dagligt at få tre løbekilometer i benene (vi taler om 20 overkommelige minutter af min tid), så er det stadig noget, der hver eneste dag kræver  seriøst tilløb og overtalelse.

Derimod er det ikke svært at komme afsted hver anden dag for at sænke kroppen i tre grader koldt vand 15 minutters kørsel fra min bopæl. Forklaringen er, at jeg  bliver hentet, og der er på den måde ikke noget selvoptrækkeri. Jeg får også et skud socialt samvær med nogen, jeg holder af. Og endelig er der såkaldt instant gratification – en øjeblikkelig belønning, så snart jeg er oppe af det kolde vand (noget, vi kommer til at uddybe af andre grunde i næste uge).

Løbeturen, som ellers er lige udenfor hoveddøren, giver mig i princippet kun god samvittighed. Jeg kunne muligvis øge belønningen. Finde en løbemakker, høre en favoritpodcast, mens jeg løber (og kun i den sammenhæng) … eller noget andet.

Det er interessant med vaner og især virkningen af den øjeblikkelige belønning. Eksempelvis er alene tanken om min morgenkaffe og avis nok til, at jeg glæder mig til begge dele fra jeg rammer puden om aftenen. Med hensyn til den stenhårde morgen- og aftenrutine er jeg heller aldrig i tvivl, fordi jeg mærker og ser, hvad det giver min hud. Men hvad med halvdårlige vaner? Her viser det sig dokumenteret, og som du måske allerede har god erfaring med, at det ofte virker at erstatte en dårlig vane med en anden vane … jeg kan som regel undlade at have slik i huset, hvis der til gengæld er virkelig gode appelsiner indenfor rækkevidde.

Du kan læse mere blandt andet i studiet her .

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

COMING UP: A-vitamin som sit-ups for huden, budgetrutinen, produkter, der holder mere end de lover, og hvorfor kuldebadning er en varm anbefaling i følge hele 25% af Beautyspace-læserne.

@beautyspace på INSTAGRAM

12/01/2022
Regel nummer 1
Hvis du vågner stram i betrækket
18/01/2022
Alice Stadil: Du kan ikke hoppe 100 gange og være sur samtidig
Om hvad der blev et vendepunkt for huden

Kommentarer

  • Line F.B

    Hey Anette.
    Jeg har svært ved at finde frem til hvilke fugtgivende serum jeg skal vælge under min dagcreme. Jeg er 50 år og bor i Portugal. Jeg bruger din A-vitamin creme hver dag og elsker den! Tak
    men jeg vil gerne fylde noget fugt på også. Kan du komme med et par anbefalinger? jeg har fedtet T-zone men ellers alm/ let tør hud om vinteren.
    Skal serum på før A-vitamin eller efter?

    19/01/2022
  • Louise

    Hej Anette. Jeg har brug for din råd i den her jungle af hudpleje Jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke har fået god effekt af min vippeserum fordi jeg har brugt en olieholdig rens/makeup fjerner. Det er jo ærgerligt at smide penge ud af vinduet på den måde.

    Kan du anbefale en (gerne budgetvenlig) oliefri rens/makeup fjerner? Er der mon olie i Bioderna micellar water?

    Håber du kan guide

    Mvh. Louise

    16/01/2022
    • Birgitte B

      Hej Louise
      Matas egen stribede er god og uden olie. Jeg bruger den, da jeg også bruger vippeserum 🙂
      Mvh. Birgitte

      17/01/2022
  • Annelise Bothager

    Jeg vil bare sige TAK for dig, og alt det du deler ❤️ og god weekend Jeg har lige bestilt ansigtscremen (som jeg selv er i gang med nr 2 af) til min datter som har fødselsdag, og tænk jeg har lige modtaget at den er på vej til hende DET er altså hurtighed og service der vil noget, tak for det Kh fra Nordjylland

    14/01/2022
  • Pernille S

    Er det ikke sådan, at ordsproget “vanens magt” ofte er anvendt med negativt fortegn…!? Måske det kan være godt for vores hjerne at tænke ordene i positiv betydning – som et godt skulderklap..? 😉

    14/01/2022