Vil du se mig brændt af?
Jeg måtte undertrykke et forlegent grin forleden. Da en ven fortalte mig, at han kender nogen, der går i solarium. Vi taler voksne mennesker. Jeg troede ikke på det. Det svarer for mig til at nogen igen vil lade tobaksfadet gå rundt til en konfirmationsfest.
Nu er jeg selvfølgelig et af de brændte børn … eller gid det var så vel, at jeg kun var et brændt barn. For som du kan se på billederne, så fortsatte solstegningen heftigt for mit vedkommende fra teenagetiden til tyverne. Først midt i 30’erne stoppede jeg, da en hudlæge spurgte, om jeg egentlig anede, hvor solbranket gammelbrun, min hud var i forhold til min alder. Det var hans ord. Og lige siden har jeg marineret i især A-vitamincreme og SPF for at få min hud tilbage.
Lov mig at du ved, at det er SÅ meget billigere (og pænere!) at beskytte sig frem for at skulle reparere på tingene.
Vi har indtil videre talt om hvad dermatologen selv gør, hvordan man tackler fedtet/kombineret hud i solen og hvordan det kan være, at min sommer-øjencreme (du læste rigtigt) er for børn. Lad os afslutningsvis tage et par ekstra anbefalinger – god til sart hud og til dem, der ikke vil have at det fedter. Alle bredspektrede mod UVA og UVB:
- Ecookings solbeskyttelsescreme – let, virkelig komfortabel. Med blødgørende alger, aloe og god fugtmætning sammen med de obligatoriske antioxidanter. Et godt miks af fysiske såvel som organiske (kemiske) filtre.
- Avénes nye og lette lotion med SPF 50 sigter også mod det blå lys. Lover en absorptionstid på tre sekunder – og det holder stik. Igen god fugtmætning, antioxidanter og uden parfume.
- Acos matterende, meget tyndtflydende lotion minder en del om Garniers SPF50. Men der er ingen alkohol i, til gengæld en smule silikone. Den er absolut behagelig og indeholder kløgtig zink PCA og fugtmættende glycerin.
- Derma vil jeg gerne generelt slå et slag for. Det er snusfornuftig dansk solbeskyttelse, hvor de fleste kan være med – og med de certificeringer, man kan finde værdifulde. De var blandt de første til at gå XL-vejen. De første til at lave en SPF roll-on.
- After-sun sprayen fra Rudolph Care husker du måske fra tidligere. Det er genial forfugt (som Lise Grosmann kalder det så fint) blandet med antioxidanter. Lad den blive absorberet inden du smører SPF ovenpå. Er også rar som fugtpift i løbet af dagen. Og ja, til ansigt og krop.
MAJ MÅNEDS BOOK’N BEAUTYBOX bliver udgivet på tirsdag kl. 7.00. Få alle detaljer på mail ved at være på listen her. Der kommer også lidt afsløringer forud på Instagram under @beautyspace.
FOTO ANNE KRING
trine
Min overgangsalderhud mangler fugt fugt fugt. bruger din ansigtscreme om natten og Essé dagcreme med en olie som slut. Men jeg har brug for mere fugt. Tænker hyalerondråber (anbefalinger?) og så dagcreme og så en SPF gerne med masser af fugt..hviljen foreslår du der af alle dem, du omtaler?
Anette Kristine Poulsen
@ Trine, tror du vil blive glad for Pestle & Mortars hyaluronsyreserum.
Mille Mellemgaard
Hov, jeg skrev en kommentar og pludseligt blev min adresse sendt?! Vil du være sød at slette denne kommentar? TAK.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, er slettet.
Korna Larsen
Har lige bestilt maj måneds book,n boks, glæder mug til at modtage den. Et godt tips til alle, i denne tid, hvor alting er blevet dyrere. Jeg delte sidste måneds boks, med min datter. ❤
Anette Kristine Poulsen
@ Korna, godt tip!
Marianne
Hej Anette. Jeg overvejer at købe Dermalogicas Dynamic Skin Recovery spf 50 – hvad synes du om den?
Anette Kristine Poulsen
@ Marinne, jeg synes helt generelt, at Dermalogica laver virkelig gode produkter.
Birgit
Jeg bruger Karmameju Sun/BB creme spf 30 til ansigtet og synes det fungere rigtig godt. Jeg har altid serum under.
Så lige til noget helt andet. Jeg har fået foræret serum og cremer fra et amerikansk mærke som hedder: SeroVital Beauty. Kender du det mærke, Anette og hvordan er kvaliteten. Måske andre læsere på Beautyspace har prøvet mærket?
Anette Kristine Poulsen
@ Birgit, tak for dit indspark. I forhold til det nævnte mærke, kender jeg det ikke.
Miller
Én ting er den overbevisende nuance (en 10′ er i datidens målestok, vil jeg sige) – men HÅRET! Lige det der svip, man kunne få med en gele-KAM…
Anette Kristine Poulsen
@ Miller, hahahahahahaha … præcis, men gele-kam ?? Jeg brugte krøllejern morgen, middag og aften.
Yb
UPS… kan se du allerede har svaret på mit spørgsmål i dit indlæg den 25/4, som jeg desværre først fik læst nu.Tror jeg skipper dagcremen fra på søndag (den1.maj)
Anette Kristine Poulsen
@ Yb, godt du fandt det.
Linda weichel Hansen
Jeg er lidt forvirret , må man bruge c vitamin serum feks 2 fase c vitamin serum fra pestle & motar ) under sin dagcreme / spf creme om sommeren ?
Den gør jo huden mere lysfølsom
Anette Kristine Poulsen
@ Linda, hvad er det, du mener, der gør huden lysfølsom? C-vitamin?
Mariannegylding
Vi elsker rudolfcares aftersun hos os, vi bruger den også under solcreme, som kølende mist under dagcreme og selvfølgelig efter sol. Vi køber altid flere flasker af gangen.
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, det ER også et genialt produkt. Tak fordi du deler din erfaring.
YB
Jeg vil ligesom SIGNE gerne vide, om man kan springe dagcremen over og kun bruge serum og SPF. Hvilken solcreme vil du i givet fald anbefale – jeg tænker med hensyn til fugt og pleje?
Anette Kristine Poulsen
@ Yb, ved, at du har set svaret længere tilbage.
Tina
Acos.. prøver jeg for første gang i år..
både spf 30 og 50 begge skønne til min Kombineret hud. Dog ikke om Øjnene, der kan den svig i løbet at dagen. Så Om øjnene bruger jeg i øjeblikket PC calm mineral spf 30..
Hører tit en mandelstørrelse portion af solcreme men er det med eller uden skal ? 😉
Venligst Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, big smile …
Working9to5inStilettos
Ja sjovt når jeg siger solbrændt mener jeg brun og mine børn bruger ordet om en der er rød/solskoldet !!!
Synes iøvrigt Clarins uv plus spf 50 er god også ovenpå dag creme inden make up
Anette Kristine Poulsen
@ Working9to5inStilettos, ja det er et tosset ord … solbrændt. Tak fordi du deler din erfaring med Clarins SPF50.
Jeanette K
Jeg er med på en mandel stor portion solcreme til ansigtet, for at det er nok beskyttelse. Hvad med rundt om øjnene? Hvor meget for at det er nok?
Anette Kristine Poulsen
@ Jeanette K, brug så meget du kan komme afsted med. Mandlen gælder HELE ansigtet inkl. rundt om øjnene.
Sanne
Det var jo også tiden vi levede i, Anette. Den gang blev kvaliteten af ens ferie jo målt på hvor brankede vi var, når vi kom hjem. Jeg lysnede håret (var ellers temmelig lys i forvejen) og brugte neonpink læbestift, så man virkelig så brun ud, ak ja. I dag er jeg “skyggefræser” og har det superfint med det. Bruger selvbruner på benene og i ansigtet, så jeg kan være bekendt at gå på arbejde. Men den gang kunne jeg godt ligge og vende mig systematisk på stranden i Italien det meste af ferie, i dag keder jeg mig og får migræne med det samme. Og er heldigvis blevet klogere, sol-wise. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, HA, hvor har du ret. Jeg var engang på 14 dages ferie til Tenerife med en veninde. 14 dage med skyet vejr. Det var en katastrofeferie.
Signe
Om morgenen bruger jeg normalt en c-vitamin serum fra Ole Henriksen. Herefter hans c-vitamin dagcreme og til sidst solbeskyttelse faktor 50 fra Dermalogica. Mit spørgsmål er, om jeg godt kan nøjes med c-vitamin serum og spf og dermed springe min dagcreme over? Synes det bliver mange lag.
Anette Kristine Poulsen
@ Signe, jeg vil i hvert fald tro, at det føles mere behageligt her om sommeren at skippe et lag. Så kan du overveje at genindføre til efteråret, når det bliver koldere og vores egne fedtstoffer ikke flyder så nemt.
Alexander Christoffersen
Jeg bruger ALTID c vitamin og e vitamin holdige producter inden jeg bruger spf.
Dette interessante studie fra 2003. (Dog på grise!) Men det giver en god ide om hvorfor og hvor vigtigt det er at dit spf produkt indeholder gode antioxidanter eller at de påføres inden!
Man kan se på billederne i studiet at UV stålingsskaderne er mindre MED antioxidanterne e og c vitamin.
Link til studiet:
https://www.researchgate.net/publication/10723590_UV_photoprotection_by_combination_topical_antioxidants_vitamin_C_and_E
Anette Kristine Poulsen
@ Alexander, E- og C-vitamin holder hinanden oppe. De er altid en god idé at bruge sammen og antioxidanter sammen med SPF er jo et must.
Pernille S
Alternerer mellem Nielsens Jord spf 30, Rudolph Care spf 50 og Avené spf 50 + hat 🙂
…og så har jeg et lidt specielt soørgsmål. Har indtil nu haft App’en Bloglovin hvor jeg bekvemt har haft samling på de blogs jeg følger. Pludselig fungerer denne ikke længere. Slettede og ville installere igen, men nu eksisterer den tilsyneladende ikke! Kender andre til samme problematik, eller bruger en anden app?
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, du er mere digital end mig. Aldrig hørt om den app. Måske andre har herinde?
Ditte H
Pernille S, jeg får stadig mails om nye blogindlæg på Bliglovin …
Jeg slettede app’en for laaang tiden, men har mine yndlings samlet i mail …
Charlotte
Jeg er én af dem hvor solcreme svider i øjnene. Udover det har jeg bare ekstrem sarte øjne. Ligeså min 6-årige søn som bliver irriteret af Derma’s solcreme.
Jeg tænker at prøve Rudolph eller Karmameju til sønnike.
Til mig selv skal jeg have en spf 50 til ansigt.
Ved dog ikke om jeg tør prøve ecookings pga de kemiske filtre. Har du erfaring med den og svien i øjne?
Mia
Jeg får også svien i øjnene af stort set alle solcremer derfor bruger jeg en pudder med SPF fra Jane Iredale (Den bruger jeg også til mine børn da den er transparent så man kan ikke se når den er på) 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Mia, det er en fantastisk idé. Tak for at dele videre.
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, der er masser af info om SPF og filtre osv. hele ugen her, hvis du kigger både frem og tilbage. Måske så du med på IG, da jeg netop smurte Ecookings SPF tæt og rundt omkring øjnene?