Hvad gør han selv? Manden, der forsker i sol og hud

Under et pressemøde hos solentusiasterne fra Avéne  i onsdags mødte jeg forsker i dermatologi Kasper Køhler Alsing. 33 år gammel, ret lys i huden og mand. Tre sigende ting i forhold til hans svar på mit spørgsmål. For hvordan gebærder en så relativ ung mand (on a side note: han er da godt nok ikke UNG, mor, lød det fra min datter), der ved så meget om solens påvirkning på vores hud, sig?

Vi ved nemlig fra undersøgelser, at kvinder er bedre til at smøre sig ind. Faktum er også, at mænd er mere tykhudede – de har 20 procent tykkere hud og ofte er den mere fedtet.

Så hvad gør han?

Kasper Køhler Alsing svarede: ”Jeg bruger faktor 50 året rundt – også i Danmark. Men om sommeren bruger jeg kun solfaktorcreme, ikke nogen fugtighedscreme først. For så får jeg bumser. Det forholder sig nemlig sådan, da talgkirtlernes sebumproduktion øges, når det er varmt og huden udsættes for sollys.”

Så ligesom med tøjet, så giver det mening at klæde huden lettere på om sommeren.

Nu har forskeren selvfølgelig set, hvordan overeksponering kan ende sygdomsmæssigt. Det virkelig interessante var, hvor opmærksom han er på lysets kumulative virkning på vores huds ældning. Ikke bare UV-lyset. Men al lys.

Bonus info: Han medbragte undersøgelser, der viser, at kvinder er for dårlige til at bruge solfaktor omkring øjnene, og at mænd ikke bruger beskyttelse på ørerne og ved hårgrænsen.

Og nej, vi gik ikke på produktniveau. Heldigvis vil jeg næsten sige. De 3 afgørende kriterier, når du skal vælge SPF, er:

  • Hvilken konsistens trives din hud med … en federe creme, fordi din hud er tør, eller en oliefri lotion, fordi den er til den fedtede side.
  • Eventuel præference i forhold til om du vil have organiske filtre (som absorberer) eller mineralske (der reflekterer) filtre.
  • Og så selvfølgelig økonomien: bekostelig eller ej, øko eller ikke-øko, med eller uden parfume, lokalt produceret eller som minimum europæisk … den slags.

HUSK at når det handler om solbeskyttelse på Beautyspace, så er vi ikke ude i at underkende alle solens livsvigtige egenskaber.

SANDT ELLER FALSK? Hvad siger du til at tage de to første? Så har jeg taget de tre sidste.

  1. Solfaktorcreme hæmmer optagelse af D-vitamin …
  2. Man kan lægge bunden i et solarium …
  3. Når man er blevet brun, er man bedre beskyttet …. nej, den farve solen giver dig, svarer til at du er beskyttet ubetydeligt med faktor 2 og faktor 13, hvis du er mest mørkhudet.
  4. Blåt lys fra skærme kræver solfaktorcreme … nej, det er det højintensive lys fra solen, der kræver SPF.
  5. Man skal smøre solfaktorcreme på hver anden time. Nej, professor Hans Christian Wulfs forskning viser, at 45% af det, du smører på, stadig er på huden efter 8 timer, sved og to gange badning til trods! Hele 70% er tilbage efter samme tidsrum, hvis du hverken sveder eller bader. Noget, der ikke ændrer på, at de fleste smører for lidt på – og det ændrer jo så på procenterne.

APRIL MÅNEDS BEAUTYBOG-BOKS finder du her.

SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.

@beautyspace på INSTAGRAM

29/03/2022
Hudlægen fulgte kokkens eksempel
Mere energi, friskere hud, slut med psoriasis
04/04/2022
3 grunde til at dermatologer råber superstar efter salicylsyre
Sådan tjekker du, om det er noget for dig

Kommentarer

  • Izabella

    Ville også rigtig gerne vide hvilken solcreme han selv bruger når han har fedtet hud:-)

    08/05/2022
      • Izabella

        Den indeholder salicylsyre så den kan jeg desværre ikke bruge hverken på mig selv da jeg ammer eller på min lille søn (der får varmeknopper af solcreme) Har du et andet bud til uren hud/ikke fedtet, som jeg også kan bruge på ham?

        11/05/2022
  • Anni

    Jeg kunne godt tænke mig at få anbefalinger på spf ovenpå makeup fx den bedste ansigtsmist med spf og den bedste løse pudder med spf eller stift, der ikke ødelægger makeup eller får mascara til at løbe.
    Kh
    Anni

    01/04/2022
    • Johanne

      Hej Anni! Jeg har lært dette smarte “SPF-hack” af Charlotte Palermino:, Når du skal re-applikere SPF efter du har lagt makeup, tager du den nødvendige portion (Anette siger mandel-størrelse), fugter en makeupsvamp, dypper den i SPFen og dupper/presser/trykker produktet ind i huden. Makeuppen bliver siddende og du får bare et fint “glow”, som jo lige kan dæmpes med lidt pudder eller transparent pudder, hvis du ikke er til det shiny look.
      Game changer for mig!

      Mvh. Johanne.

      06/04/2022
        • Winnie

          Hvorfor bruger man ikke bare solcreme under makeup’en?

          18/04/2022
          • Johanne

            Hej Winnie!
            Jeg bruger en mandelstor portion SPF 50+ om morgenen under min makeup. Tricket med makeupsvampen bruger jeg op af dagen, når jeg vil friske min solbeskyttelse op uden at ødelægge makeuppen…

            Ellers er jeg én stor pigmentplet, når sommeren er slut! 😉

            10/05/2022
  • Stine

    Er stor fan af din ansigtscreme, har været med fra starten, men tør ikke bruge den i sommermånederne, selvom jeg bruger spf30.
    Til historien hører, st vi er en del i Spanien henover somnerhalvåret.
    Hvad gør jeg ?
    Tak for din gode, nøgterne og informative viden, som du deler med os. Det er guld.

    01/04/2022
  • Elisabet

    Ja, det med solfaktor omkring øjnene er altid et problem, syntes altid jeg får det i øjenene efter et par timer.

    01/04/2022
    • Laila Andersen

      Sådan har jeg det også. Og, så er de også for fede til mine øjenomgivelser, synes jeg. Måske man skulle købe en gel bare til øjnene?

      01/04/2022
        • Sanne

          WHAAAAT!!!??? Laver du en øjencreme!? 😉

          06/04/2022
        • Trine Hjorslev

          Lyder rigtig godt!!

          06/04/2022
  • Mariannegylding

    Shit jeg synes nu stadig han er meget ung, specielt som speciallæge. Men heldigvis hænger alder og viden ikke nødvendigvis sammen.
    MEN, jeg kunne nu stadig mægtig godt tænke mig at vide hvilke mærker han selv bruger
    Med mindre du går totalt pakket ind, så får du faktisk D-vitamin nok, også med solbriller.
    Rigtig god weekend☀️

    01/04/2022
  • Cille

    Jeg er altid lidt forvirret over det skadelige i “det blå lys” fra skærme? Jeg har hørt flere gange, at den spf jeg bruger (og iøvrigt er vildt glad for) også beskytter mod “det blå lys” fra skærme, men jeg forstår helt ærligt ikke, hvad det betyder – man bliver jo næppe solbrændt af at kigge på en skærm. Er det sådan, at ens hud bliver “påvirket” af det blå lys på samme måde som fx. forurening, og det så måske er godt at bruge antioxidanter e.lign. som beskyttelse, eller er der noget andet man kan/skal gøre?

    01/04/2022