Vil du vide det værste?

Det værste for hende her? Det var afhængigheden. Af solen. Dens farve og dens varme. Ikke at hun var solariedyrker eller noget, men de to ting var hun vild med. På den anden side fik hun nok. Nok af øllebrødspletterne, nok af den ru og ujævne hud, nok af fjedrene, der slap deres tag.

Det tog et splitsekund at blive afhængigheden kvit. Et splitsekund! Med hjælp fra flasken på billedet. Som så mange andre havde veninden ingen tiltro til selvbrunere. Smitter den ikke af, bliver jeg stribet eller kunstig at se på?, ville hun vide. Ingen af delene. Til at begynde med blandede hun lidt i sin ansigtscreme, og langsomt så hun på egen hud det fine resultat.

Varmen vil hun stadig kunne få. For uden at langtidsstege kan man sagtens labbe solens energi i sig – bare lad ansigtet være beskyttet af SPF og en bredskygget hat.

SNUP TIPPET: Jeg er vild med ’gradual tanners’ som den her, hvor farven kommer langsomt. Produktet er derudover øko-certificeret, til at betale (340 kr.) og indeholder hudkærlige ingredienser som sheasmør, glycerin, aloe vera, E-vitamin og kakaosmør. Jeg er fan.

Hvis du har gode eller mindre gode selvbruner-erfaringer, så lad os endelig få dem.

@beautyspace på Instagram

25/02/2015
Vejen til Oscar-hud #2
27/02/2015
3 ting du skal vide fra London Fashion Week

Kommentarer

  • Michelle

    Hej Anette

    Ligesom Emma skriver længere nede, så gad jeg også godt vide om du ved om selvbruner har nogen negativ virkning på pigmentpletter? Jeg har fået lavet en cosmelan behandling som har fået det meste af min pigmentering væk. Ved du om det er en skrøne at det vil kunne komme igen ved brug af selvbruner?
    Tak for en skøn blog!

    27/02/2015
  • @ Ellen – Du bør selvfølgelig altid alliere dig med et SPF produkt og dermed beskyttelse. Det er sjældent der er selvbruner og SPF i ét og samme produkt.

    Stor hilsen Anette

    27/02/2015
  • Christina Hansen

    Haha! Ej, undskyld, men det er jo mindst lige så slemt. 🙂

    Jeg tror alligevel, jeg vover at hoppe på Jo’s tilbud – plus en hængelås. 🙂 Skønt, at jeres indlæg lige når at overlappe hinanden.

    27/02/2015
  • Altså Anette hvis du spørger mig er jeg jo stor fan af de fleste af Vita Liberatas produkter… de bruner bare pænest… Nårhh ja og hvis det er ok at skrive, så har jeg en rabatkode til produkterne på bloggen nu og indtil 1 marts… undskyld reklamen!

    27/02/2015
  • @Christina Hansen – LOVE IT ….eller det vil sige, at det er jo ikke sjovt. Men jeg har prøvet noget lignende, da min datter tog en selvbruner og brugte den som shampoo på 5-årig kusine – uden at skylle efter. Dét var ikke sjovt.

    Stor hilsen A

    27/02/2015
  • Christina Hansen

    Det er så no, jeg har en blændende mulighed for at komme med en advarsel!!

    Stil jeres selvbrunere – inklusiv Clarins lille kulørte fætter – LANGT VÆK fra børn og ikke mindst teenager piger!! Behøver jeg at sige, jeg taler af erfaring?
    Forleden aften havde min datter i al hemmelighed smurt mere end halvdelen af min koncentrerede Clarins Golden Glow Booster RENT OG DIREKTE på huden!!!!!! Og åbenbart lige inden sengetid…… Oven i købet UDEN at vaske hænder først….

    Næste morgen vækkede jeg noget, der mest mindede om Lille Sorte Sambo med gulerodsskær og henna-malede håndflader. Her et par dage efter er der dog ‘kun’ et orange overskæg tilbage!

    Just sayin’.

    27/02/2015
  • Elisabeth Reumert

    Jeg er faktisk meget begejstret for nordictan. En økologisk selvbruner spray – SOM IKKE LUGTER – og som er super billig. Blander den i min natcreme…og så er det det. Fås i føtex til 100 kroner. Det bliver ikke meget nemmere.

    God weekend!

    27/02/2015
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Jette Berg – Mange tak fordi du deler tippet.

    @ Sofie – Der findes rigtig mange dygtige brands derude, når det gælder solcreme. Faktisk har Environ jo en fin solcreme, hvis du er glad for mærket i forvejen. Alternativt vil jeg anbefale Tromborg, Rudolph Care, Jurlique (som kommer med sol). Om sommeren er det en gylden regel at solcreme skal smøres på ca. hver 3 time, hvis du vil være sikret SPF-tallet (ved stranden er det hver anden time).

    Stor hilsen Anette

    27/02/2015
  • Margit

    Jeg synes ofte at selvbrunere lugter fælt… Må man lide for skønheden, eller er dem du nævner bedre, Anette?

    26/02/2015
  • Jette Mørkholt

    Jeg er vild med La roche possay selvbruner . De dufter også godt

    26/02/2015
  • @Kim – Der er sket meget på området. Du vil ku’ li’ det.

    @Tina N – Der findes mange til kroppen også. Jeg er vild med James Read, St. Tropez og Vita Liberata.

    Stor hilsen Anette

    26/02/2015
  • Anette Waanem

    San Tropez er rigtig god….fås i forskellige udgaver både til ansigt og krop.
    Jeg bruger gradual tanner body lotion og får en flot kulør.
    Den fås i Magasin men er billigere på Lookfantastic.com

    26/02/2015
  • Emma Fugleberg

    Hjælp! Er så meget i tvivl! Har været stor soldyrker og har ødelagt min hud,:/ mon hud hyperpigmintere i ansigtet, og er i tvivl om det overhovedet er forvarligt at bruge selvbrunercreme i ansigtet ? Risikere jeg ikke bare at forværre mine pletter :/ tager self ikke sol overhovedet mere, og bruger factor 50 hver eneste dag!

    26/02/2015
  • Vibe

    Hej Sofie
    Jeg er rigtig glad for Rudolph care´s solcreme. Som er økologisk.:)

    26/02/2015
  • Ellen

    Den lyder lækker, men havde hudproblemer sidste år efter brug af selvbruner. Om det var årsagen, ved jeg ikke. Er derfor meget tilbageholdende. Bruger helst helt uparfumerede produkter. Men hvad med SPF??? Det ser den ikke ud til at indeholde??!!

    26/02/2015
  • Jette Berg

    Jeg har i mange år brugt Lancôme FLancômesh Bronzer Face Gel (255,00 kr.) som er meget nem at fordele og giver en pæn glød. Med fordel kan den lægges under make-up og vil så tiltage i løbet af dagen hvor morgen makeuppen falmer.

    26/02/2015
  • @ Jette V – Den er et HIT den lille Clarins-fætter. Godt du mindede om den. Stor hilsen Anette

    26/02/2015
  • Jette V

    Der er jo også den fra Clarins vi allesammen var helt vilde med sidste år: Addition Concentré Eclat Auto-bronzant, hvor man bruger par dråber i sin ansigtscreme og/eller bodylotion 🙂

    26/02/2015
  • Sofie

    Kære Anette

    Jeg følger flittigt med på beautyspace.dk og lapper alle dine råd og fif i mig – tak for det!

    Jeg er 28 år og er netop begyndt at anvende Environs produkter. Jeg har stort set altid brugt solcreme (dog kun om sommeren – indtil nu!), men har egentlig aldrig brugt en solcreme specifikt til ansigtet. Nu vil jeg dog gerne – efter påbegyndelse af Environ-produkterne – bruge solcreme i ansigtet dagligt (hvilket jo også er nødvendigt pga. A-vitamin).

    Jeg er desværre bare virkelig i tvivl om, hvilken ansigtssolcreme jeg skal anvende? Jeg vil helst have en solcreme uden for mange tilsætningsstoffer, men den skal også være god.

    Jeg synes ikke, at jeg har kunne finde en anbefaling fra dig, så jeg håber derfor, at du vil tage dig tid til at svare.

    Endelig er jeg i tvivl om, om jeg kun skal påføre solcreme om morgenen efter rens m.v., eller om jeg skal påføre solcreme igen, hvis jeg skal ud at løbe eller lignende? Om sommeren plejer jeg også at påføre solcreme i løbet af dagen.

    På forhånd tak.

    26/02/2015
  • Jamen, hvad så med resten af kroppen, som er helt hvid?? – eller findes det også til Full Body?

    26/02/2015
  • Tak for tippet! Den må jeg have fingre i.
    Har ikke turdet selvbygger, siden jeg som teenager blev helt neonorange…

    26/02/2015
  • @Helle – Tak for tip.

    Stor hilsen Anette

    26/02/2015
  • Helle Andersen

    Og hvis du læser med på Jo´s makeupblog, er der i øjeblikket en dejlig rabatkode til netop Vita Liberata, men I skal skynde jer den gælder kun indtil den 1. marts. Skønne solskinshilsner til jer alle

    26/02/2015

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.