Over 25.000 har skrevet sig op til den her

TheOrdinaryApril17

Vi taler om en foundation med noget så atypisk som en venteliste (og jo, vi er så kloge, at vi godt fanger, at det kun gør hypen større). The Ordinary er navnet på den canadiske hudpleje, der buldrer derudaf med en hær af moderne, transparente produkter – alle med indhold, der kan slås to streger under i forhold til virkning. Nu kommer der så en smule farve på sortimentet med to nye foundations: En let dækkende døbt ’Serum Foundation’ med SPF 15 og en cremet med navnet’Coverage Foundation’. Prisen på cirka 50 kr. tillader at blande et par stykker alt efter hudens eventuelle farveskift mellem sommer og vinter (ja, min skifter jo ikke).

På theordinary.com kan du tilføje dig ventelisten, hvorfra der bliver sendt besked, når de lander.

PS: Foundation kan kun testes på én måde, og det er på kæben og altid i dagslys.

PPS: Hvis du vil vide mere om The Ordinary, så har jeg tidligere sat de her ord på dem. Og husk, at intet vokser op over træerne. Heller ikke hudplejeprodukter. Jeg har fået både gode og mindre gode tilbagemeldinger på The Ordinaary.

EFTERLYSNING: Hører du til dem, der ikke kan finde overraskelsen i den seneste Book’n Beautybox, så er den fint gemt i æsken med det mørklilla mavebælte: En 50 ml body cream i Comfort Zones Tranquillity serie.

11/04/2017
Glem alt om påskegul
18/04/2017
Manden, der giver folk mere hår på hovedet
Om alkohol i hudpleje og om hårtab, som kan fikses. Ikke overnight dog.

Kommentarer

  • Anette Kristine Poulsen

    @ Inge G – jeg har i går svaret på din mail, og ja faktisk sendt dig to mails også for at bekræfte at det er denne her mail du er tilmeldt nyhedsbrevet med. Prøv at tjekke dit spamfilter for mine svar. Stor hilsen Anette

    26/04/2017
  • Inge Gammelgaard

    Hejsa
    Jeg sendte dig en mail på open-mind@mail.dk for nogle dage siden, Anette. Har du modtaget den. Jeg har ikke fået noget fra dig. Snøft. Noget må være helt galt.

    26/04/2017
  • Hanne S

    Mange tak for svar! Jeg venter på lægens diagnose, og så prøver jeg med ekstra fugt fra Ling.
    Mht. Repair fra Rønsbøl så oplever jeg ikke, at den er for fed, og den har ikke trigget min akne, tværtimod. Faktisk synes jeg, det er en ret fantastisk creme, som virkelig har hjulpet til ro i min hud.
    Tak for hjælpen!
    Mvh. Hanne

    20/04/2017
  • @ Inge – Så prøv at sende mig en mail på open-mind@mail.dk – så kan jeg besvare den og håbe, du modtager.

    Stor hilsen Anette

    20/04/2017
  • @ Janne – Du kan fint holde pause…det er en prioritering. Har du læst SUPERHUD ? Også i forhold til teenage-huden? Vil anbefale AVST-gel fra Environ, som er en mild A-vit.

    @ Hanne S – Du skal naturligvis se, hvad lægen siger i forhold til at der er tale om en evt. hudsygdom.

    Mild fugtforstærkning er godt, og dit Ling-bud er rigtig fin som undertrøje. Jeg har tjekket indholdslisten på Repair-cremen, du nævner, og den er jo fin. Jeg er i tvivl, om den er for fed i forhold til at kunne trigge akne, men hvis du har den fornemmelse, så ville jeg fortsætte med den.

    Stor hilsen Anette

    20/04/2017
  • Inge Gammelgaard

    Hej igen Anette
    Det var mig der måske er faldet ud af mail systemet. Du skrev at du har sendt mig et link… jeg har desværre ikke modtaget det.

    20/04/2017
  • Pernille Sparsø

    Kære Anette! Tusind tak for svar. Jeg har overset din tidligere besvarelse. Undskyld. Kh Pernille

    18/04/2017
  • @ Inge – jeg har sendt dig et link med separat email. Mht online hudlæge service, så holder jeg lige igen med den anbefaling, da jeg har oplevet et par uheldige tilfælde desværre.

    Stor hilsen Anette

    18/04/2017
  • Inge Gammelgaard

    Kære Anette,
    Du har tidligere skrevet om hudlæger som giver konsultation på nettet. Jeg husker ikke hvad deres hjemmeside hedder. Kan du hjælpe?
    Og en lille ting mere, jeg fik ikke post fra dig ved sidste Beautybox, heller ikke i spamfilteret. Er jeg mon faldet ud? 🙂

    18/04/2017
  • @ Pernille S – Jeg har svaret dig tidligere under indlægget her: https://beautyspace.dk/jeg-fik-opsang-skal-du-faa/

    Er virkelig ked af at høre, at du skal have det problem. Krydser alle fingre for at du er i gode hænder.

    KH Anette

    17/04/2017
  • Pernille Sparsø

    Vil så gerne vide, om BioEffect EGF kan gøre ondt værre, hvis man som jeg er opereret for bascellolært karcinom i ansigtet, og igen kan spotte udbrud? God påske.

    17/04/2017
  • Hanne S

    Kære Anette.
    Jeg har nu, efter at have læst din ene bog, fulgt med på bloggen og fulgt dine råd, fået fuldstændig bugt med min akne og urene hud. Tak for det! Desværre kæmper jeg nu med konstant tørhed primært på kinderne og rødme på kinderne og i panden (jeg venter på at komme til lægen og få vurderet, om rødmen skyldes rosacea eller min bindevævssygdom Lupus).
    Men jeg har brug for hjælp til den konstante tørhed. En hjælp som samtidig ikke må trigge akne. Hvilken af følgende tre muligheder tror du, vil være bedst? Jeg er klar over, at du ikke kan udstede garantier, og at det i sidste ende må komme an på en prøve.
    1) Ling dual moisture emulsion.
    2) Smuk vitamin booster.
    3) Skifte min nuværende fugtighedscreme (Repair fra Rønsbøl) ud med Purely Professionals cremer (bruger selvfølgelig solfaktor oven på om dagen).
    På forhånd mange tak for hjælpen! Mvh. Hanne

    15/04/2017
  • Janne

    Hej Anette.
    Jeg har to spørgsmål.
    1. Jeg har nu kørt med EFG dråber i to måneder og er ved at løbe tør. Det er jo rasende dyrt, og GODT. Men kan jeg holde pause, eller skal jeg køre videre hele året rundt? I så fald skal jeg til at blive glad for havregryn.
    2. Min 10 årige er ved at udvikle lidt knopper og ru næse fløje, der er ved at ske ting i hendes hud. Hvad skal jeg gøre nu for at hjælpe hende, så hun ikke bliver sådan en kraterkylling som jeg selv var. F.eks. en vaske sæbe, en teenager creme…andet? Det er ikke bumser endnu. Ved godt du har sagt A vitamin til bumser, men når vi ikke helt er der endnu, hva så?

    Måske du vil lave et indlæg med præ-teenager og fuldblown teenager hudpleje?

    13/04/2017
  • charlotte

    God påske skønne Anette 🙂

    Ja jeg har været ved hudlæge og ved det er voksen acne og Rosacea så jeg håber du vil komme med nogle produkt anbefalinger uden olie…

    13/04/2017
  • Jeg har elsket og brugt den samme foundation fra Max Factor i ufatteligt mange år, og så udgik den selvfølgelig for et par år siden, suk! Jeg var heldig at købe et større parti restlager (billigt endda) i Magasin for nogle år siden, men har nu kun een tilbage i køleskabet. Til 50 kr er denne da bestemt værd at prøve. Og tricket med at blande er ret genialt, for jeg bruger selvbruner om sommeren, og er meget bleg om vinteren (det er jeg så også om sommeren – under selvbruneren, haha). Du ønskes en fantastisk påske, smukke. Jeg kører i sommerhus om et par timer, glæder mig vildt meget. 🙂

    13/04/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Charlotte – Har du været ved hudlægen?

    @ Tanya – Den er virkelig fin og hører også til et af de produkter, jeg går tilbage til.

    @ Nanna R – 1000 tak fordi du deler. Og hvis du fedter så prøve at duppe huden (hvor du fedter) med et produkt, der indeholder lidt BHA, typisk i en toner. Og bare, hvor huden fedter.

    Stor hilsen Anette

    13/04/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Kristina – Den er også på min faste indkøbsliste.

    @ Helle T – Uanset hvordan man vender og drejer det, så er mineral foundation i fast form mere pudret end cremet. Så jeg forstår, hvad du siger, selvom jeg ikke anede, at den mousse stadig var på markedet.

    Stor hilsne Anette

    13/04/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette – Point taken. Og jeg må sige, at de gør det godt, The Ordinary. Meget direkte og markedsført ekstremt oplysende.

    @ Kamille – Det er netop én af udfordringerne. Hvis du spørger mig.

    Stor hilsen Anette

    13/04/2017
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Eva – Et frugtsyre-serum som fx. Pure Serum fra Akademikliniken eller AHA-pads fra Comfortzone kan lægges under (og altså først) både A-vitamin (som dem du nævner) eller et godt fugtserum som Advanced NR. Frugtsyremasker som Triple Peel bruger du alene. Håber det besvarer dit spm., ellers skriver du igen.

    @ Tini Tina – Enig.

    @ Marianne G – Og præcis den kombi kræver test på egen hud. Som regel hjælper det at blande dagcreme/foundation.

    Stor hilsen Anette

    13/04/2017
  • Eva F

    Jeg er en af de 25.000 🙂 men skriver fordi jeg har et spørgsmål. Har brugt en del timer af mit liv på selv at finde svaret både i din bog og her på blokken. Nu giver jeg op og spørger i stedet. Har læst: frugtsyre først A vitamin efter. Har BP booster og både Akademi klinikken “triple peel” og Murad complete reform der kom i en pakke. Købte så Advanced night repair, men hvor i aften rutinen hører den til??? Er det syre, night repair, A vitamin eller skifter man fra dag til dag. Syre, A vitamin. Syre, night repair. Jeg er ikke sart hudet men temmelig fedtet. Har efter jeg er begyndt at læse med haft stor hudfremgang, tak for det.

    13/04/2017
  • Kamille

    Kan de kun købes på nettet? Hvordan finder man i så fald den rigtige farve? 🙂

    12/04/2017
  • Mette B. Jensen

    Enig i at træerne ikke vokser ind i himlen, men dette gælder også for mange af de – efter min mening – megadyre produkter, som andre hudplejegiganter entrerer med, og som ofte lover mirakler. Der ikke sker. Derfor synes jeg, at The Ordinarys “no bull-shit you get what you see” attitude er forfriskende. Og det får de point for hos mig. Og ja jeg har købt både dyre og billige produkter og har prøvet 3 af The Ordinarys produkter; der er ikke sket mirakler men det oplever jeg heller ikke nødvendigvis ved de dyre ting! Men det er gode og stabile produkter. Jeg er selv begejstret for mange af K-Beauty producenterne især Whamisa, produkter med A-vitamin, dermaroller og EGF.

    Og tak for en super blog, har stor glæde af at følge nogle af dine råd.

    God påske!

    12/04/2017
  • Kristina

    De skal prøves! Jeg er begejstret for the ordinary – især deres niacinamid serum 🙂

    12/04/2017
  • Hlelle Truelsen

    Jeg har i flere år sværget til mineralpudder. Får også tit at vide af eksperterne, at det er det bedste for huden fremfor foundation. Men jo ældre og mere tør jeg bliver, så er jeg lige vendt tilbage til Elisabet Ardens mousse, som jeg var mega glad for for 20 år siden.

    12/04/2017
  • charlotte

    Har brug for råd til en hud præget af Rosacea og voksen acne og kan dermed ikke tåle produkter med olie. Jeg bruger smooth skin treatment fra Danish Skin Care og clinical super 3 booster fra Beaute Pacifique samt hydraphase intense legere fra La Roche-Posay men min hud behøver mere fugt og pleje. Hvad kan du anbefale?

    Tak 🙂

    12/04/2017
  • Tanya

    Foundation-wise er der ikke noget jeg har været gladere for end YSL’s Touche Eclat foundation (altså ikke pennen, men deres rigtige foundation). Den lægger sig så utrolig pænt på min hud, dækker ikke for meget (synes jeg der har en del rander, pigmentforandringer og blodsprængninger at udviske) og dufter fint og sart af roser. Den er ikke billig, men den er drøj og giver bare det resultat jeg godt kan lide.

    12/04/2017
  • Nanna Rosing Romanowski

    Ellers vil jeg lige sige, at jeg har fundet vejen til et andet vidunder! Nilens Jord Second Skin serum Foundation med blandt andet hyaluronsyre (MEGA SMART), også en undertrøje der består, af deres almindelig serum.

    Jeg har lidt meget af, at blive fedtet i T-zonen rimelig hurtig. Men med denne combi, fedter jeg næsten ikke. Og hvis jeg gør, så er det i en meget mildere grad.

    Prisen er 285, ja lidt mere end den fra The Ordinaary. Men ja. blot en anbefaling.

    12/04/2017
  • Åh ja, der er jeg nok alt for naiv og optimistisk. Som du selv siger, så findes der ikke et nyt ansigt i bunden af creme-krukken.
    Ej heller et photoshoppet ansigt, men jeg gad så godt finde det der mix mellem dækkende, ikke makeuppet, og let. Know its not easy 😉

    12/04/2017
  • Tini Tina

    Men for en flad 50’er er de værd at prøve. Jeg leder konstant efter en god foundation min hud gider samarbejde med.

    12/04/2017

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.