De 3 krops-produkter, jeg har genkøbt flest gange

Der er tre produkter knyttet op på tre væsentlige egenskaber, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, når det gælder kroppen. Jeg er ret low key, når det gælder området syd for halsen. Vasker mig kun strategisk, bruger eksempelvis aldrig showergel på ben og arme.

Her er de tre anbefalinger:

BEHERSKET EKSFOLIERING

  • Brug en vaskeklud eller en svamp til at fjerne sløve overfladeceller. Vil du gå endnu mere seriøst til sagen, så ty til peelende frugtsyrer, som udover at polere overfladen også har solid dokumentation for at fugtmætte huden længere nede. Vær dog varsom med ikke at irritere den. Jeg er især glad for kropsserummet fra REN, som har fået ordene her med på Beautyspace og i Børsen.

Et budgetvenligt alternativ er The Ordinarys glykolsyretoner, som også kan bruges lejlighedsvis til kroppen.

IKKE FOR DIG, der enten har meget sart eller kompromitteret hud. Husk på, at huden i princippet eksfolierer sig selv. Til husbehov, men alligevel. Den kan, jo ældre den er heldig at blive, kræve et lille skub efter behov og temperament.

FUGTBUFFER PÅ SPRAY

  • Brug en fugtbuffer, hvor Rudolphs Aftersun Spray er så fint sammensat af antioxidanter og fugtmætning og derfor både udgør et fint underlag for dig, der eksempelvis smører kroppen ind i olie eller dig, der vil lagre din fugtmætning. Jeg bruger den således omvendt (i forhold til at den er kategoriseret som aftersun).

Et budgetvenligt alternativ er afkølet grøn te – bare vær opmærksom på, at du her kun får beskyttelsen og ikke fugtmætningen, som i Rudolphs tilfælde kommer fra to forskellige kilder (glycerin og Sodium PCA).

Jeg bruger altid en fugtbuffer før olie eller creme – men undlader de dage, hvor jeg smører frugtsyreserum på. Det bliver for tidskrævende og for meget smøreri.

IKKE FOR DIG, hvor det skal gå hurtigt. Eller hvor du bare vil have ét produkt. Her gør det en god forskel at lade sin kropsolie eller creme lande på let fugtet hud som i lige efter et bad.

FED SMØRE TIL EN RADIATORTØR TID 

  • Min fede favorit af en kropssmøre er den, jeg plejer at kalde Esbjerg-cremen og som er fra Beautè Pacifique. Den er noget af det rareste, især nu hvor den radiatortørre hud truer med at knase.

Et budgetvenligt alternativ er A-Dermas Exomega-creme fra apoteket med tidselolie, havre, niacinamid og god fugtmætning.

IKKE FOR DIG, der vil have noget let på huden. Begge er fede sager.

MIN FLIRT hedder Chanel og er kropsolien fra No. 5-serien, som for mig er fin og væsentlig bedre end at bruge selve parfumen (der efter min smag bliver for intens – i øvrigt duften, New York Times tidligere duftkritiker Chandler Burr konsekvent kaldte ’Le Monstre’). Men rar til særlige lejligheder som olie – eller i badet, hvis man ejer et kar.

NAVNET på det kropsprodukt, du har genkøbt flest gange?

@beautyspace på INSTAGRAM

Foto Lea Jessen

07/10/2021
Kan nogen trykke på katastrofeknappen?
Tendensen du ikke skal prøve derhjemme
12/10/2021
Den største hudpleje-misforståelse
Ret fejlen og få, hvad der muligvis svarer til et ekstra fugtserum

Kommentarer

  • Majbritt

    Elsker REN produkterne

    14/10/2021
  • Ditte

    Her i husstanden bruger vi A-derma Exomega cremen. Den står fast på badeværelset 🙂

    12/10/2021
  • Jette B

    Jeg er så glad for Ecooking bodylotion, så jeg klipper beholderen op og sætter den ned i en plastpose og binder en knude. Enig i at pumpen ikke er god nok.

    12/10/2021
    • Rikke

      Jeg synes bare det er for ringe, når den jo heller ikke ligefrem er den billigste på markedet!

      13/10/2021
  • Sanne

    Tænk at turde kalde Chanel no 5 for Le Monstre! Jeg bryder mig heller ikke om den, men alligevel. Hvad jeg har genkøbt mest er nok super gode gamle Biotherms Lait Corporel. Den er ikke særlig dyr, den er virkelig go’ og den dufter herligt. Matas’ kedelige talkum, som jeg selv parfumerer er også et hit. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    12/10/2021
  • Louise Sletting Jensen

    Efter du første gang skrev om Aftersun misten har jeg genkøbt 6 gange.
    Jeg bruger den året rundt og den er uundværlig!

    12/10/2021
  • Rikke

    Jeg slutter mig til koret af folk der er glad for ecookings bodylotion, men jeg har altså forsøgsvis skiftet den ud med Nilens Jord (fordi den var på tilbud). Jeg var så irriteret over hvor hurtigt man skulle kæmpe med flasken ift pumpesystemet! Men indholdet er bare så godt, så måske det er kampen værd.

    12/10/2021
    • Christina Pedersen

      Så enig Rikke. Det er simpelthen grunden til at jeg er stoppet med at bruge ecookings bodylotion. Jeg magter ikke at bruge så lang tid på at få lotion ud og blev også træt af at smide så meget produkt ud.

      12/10/2021
  • Tine Lindgreen

    Tromborg ❤️ Og liiige et par dråber olie i til skinnebenene.

    11/10/2021
  • Jessie

    Dermalogica, blander deres bodylotion med deres bodyoil.

    11/10/2021
  • Ann

    Jeg er bare vild med Tromborg body cream, den duft følger mig det meste af dagen❤️

    11/10/2021
  • Louise T.

    Tror det må blive en af de to fra Paula’s Choice: “Skin Revealing Body Lotion 10% AHA” eller “2% BHA Body Spot Eksfoliant” ❤

    11/10/2021
  • Conny

    Flest genkøb må være Biotherm lait corporel, men også ecooking og raunsborg bodylotion er så lækre i duft og konsistens (og prisen er hvad jeg synes er passende) så dem skifter jeg imellem. Sidste vinter blev jeg også glad for Matas uparfumerede avokado body butter til benene. Den næste jeg bliver nødt til at prøve er den nye mere opstrammende (også 400 ml blå pumpeflaske) fra Biorherm – er der nogen der har prøvet den?

    11/10/2021
  • Berit Normann Overgård

    Desværre fås Ole Henriksens Lavender Body Oil ikke længere, så nu bruger jeg gerne multiolie fra Ecooking – og også gerne bodylotion fra Ecooking. I perioder tørbørster jeg med Karmameju børsten.

    For øvrigt har mindre tør hud, når jeg bader i havet. Hvilket man jo ikke umiddelbart skulle tænke om saltvand. Da jeg startede i sin tid, sagde en gammel dame (med pæn hud 🙂 ) at jeg altid skulle slutte af i havet og ikke i udendørs bruseren. Det råd fulgte jeg 🙂

    11/10/2021
  • Gerd Hjorth-Moritzsen

    Jeg giver Pernelle ret. Bruger også Biotherms Lait Corporel og har gjort det i så mange år, at jeg ikke husker, hvornår jeg startede. Den er dejlig let at smøre ud og så dufter den guddommeligt Prisen er overkommelig. . EEEElsker den.

    11/10/2021
  • Hanne

    Skrubber især arme og ben i fint kaffegrums, hvor den naturlige olie smører huden på den lækreste og billigste vis. Burger derefter efter behov skiftevis Rudolph Care bodylotion eller balm og Matas carbamid bodylotion. Gennemsnittet sådan udgiftmæssigt er virkelig god og plejemæssigt tiptop.

    11/10/2021
  • Anette W

    Min hud er lidt sart og jeg får nemt ‘badekløe’
    Men i de sidste par år har jeg udelukkende vaske mig med Sanex Shower Cream med Hvedekimolie og smurt mig med Yves Rocher Coconut Bodylotion og min hud er fin og blød nu.

    11/10/2021
  • Charlotte Trolle

    Sili Bodylotion fra Drunk Elephant. Den er godt sammensat og budgetvenlig 🙂 I den mere luksuriøse ende er det Rudolph Cares bodylotion.

    11/10/2021
  • Lone

    Bodybalm fra Rudolph Care til de tørre perioder og Pre & After Sun serum lotion fra Karmameju til de mindre tørre ❤️ Bedste hilsner fra Lone

    11/10/2021
  • Mette Sloth Eriksen

    Ole Henriksens Lavender Body Oil som desværre ikke fås mere :’-( Men Niacinamid fra The Ordinary bliver også købt igen og igen, sammen med Ecookings vaskeservietter som bare er perfekte til at afrense min hud om morgenen, giver også godt med fugt <3

    11/10/2021
  • Henny

    Jeg vender hele tiden tilbage til Clarins hvide 400 ml , den er så lækker blød og fed og suger lynhurtig ind

    11/10/2021
  • Ann+Færch+Jeppesen

    Beaute Pacifique til tør hud❤️❤️

    11/10/2021
  • Kathrine Pedersen

    Jeg har både tør og sart hud, så jeg er ret glad for Avenes bodylotion til tør hud og så er min yndslings bodylotion fra Nuxe. Jeg er ret glad for mandelolie og jo mere cremen fedter, jo bedre er det faktisk ❤️.

    11/10/2021
  • Lene

    Uha. Nu bliver det virkelig usexet. Marseliscreme i 1 kg bøtte med pumpe. Jeg bruger den året rundt og den holder tør hud i ave, men fedter ikke. Tilmed uden duft

    11/10/2021
  • Anna

    The Ordinarys glykolsyretoner – hjælp mig gerne med at beskrive, hvordan du gør tutten klar til brug? jeg har klippet helt forkert i den, haha 🙂

    11/10/2021
    • Charlotte Trolle

      Du skal bare dreje den 🙂

      11/10/2021
      • Anna

        ej seriøst? haha, tak! Den virker bare “lukket” i spidsen

        14/10/2021
  • Susie

    En græsk bodylotion som dufter af figen…eeeeeeellllsker den

    11/10/2021
  • Stine

    Glossier Body Hero Dry-Touch Oil Mist. Selv med min irriterede atopisk eksem-hud kan jeg tåle både parfumen og alt andet. Jeg elsker den, duften og det faktum, at den blødgør huden uden den føles fedtet resten af dagen

    11/10/2021
  • Jeanette K

    Den bodylotion jeg igen og igen vender tilbage til er A-Dermas Exomega-creme
    Og så har jeg lært min opgradering af dig: hjemmelavet kaffeskrub og the ordinary s glycolsyre før A-derma 🙂 Det virker altid på knastørre ben 🙂

    11/10/2021
  • Jette B

    Ecooking bodylotion. Jeg vil have købt The Chemistry olie med a vitamin og bruge oven på.

    11/10/2021
  • Lone Nymark Seeberg

    A-Dermas Exomega og Karmamejus Hero er blandt mine favorit genkøb til kroppen. Og når det skal være ekstra lækkert så Deluxe Body Balm fra Amazing Space. Duften er så mild og fortryllende på en og samme tid.

    11/10/2021
  • Birgitte B

    Jeg har købt The Body Shops Body Yogurt et utal af gange. En virkelig let body creme, som tørrer hurtigt og ikke føles klistret eller tung på kroppen. Ideel efter svømmeturen. Kh. Birgitte

    11/10/2021
  • Hilde

    Hvor får du kjøpt Chanel no.5 bodyoil? Jeg finner den ikke, heller ikke på Chanel sin eget hjemmeside.

    11/10/2021
  • Anja Svendsen

    Karmamejus pre-& aftersun serum lotion og bodybalm fra Rudolph Care.

    11/10/2021
  • Isabel

    Jeg har købt Lancômes Nutrix Royal Bodylotion igen og igen og jeg elsker lige præcis den konsistens.

    Jeg kunne dog godt tænke mig en bodylotion som både giver samme fugt og lækkerhed, men også mere pleje til min lidt kreppede 50+ hud

    11/10/2021
  • Sanne

    Hej Anette og andre her på bloggen : )

    Jeg mangler en god bodyshampoo/body oil som giver fugt og som andre kan anbefale.
    Jeg mangler også en god bodylotion jeg bruger pt Den blå Biotherm som du Anette en gang anbefalede. Jeg er 54 og har brug for at få noget opstramning og beskyttelse mod fugttab. Hit me please :- )) Mvh Sanne som elsker denne blog :- )
    Jeg skriver mit spørgsmål her da det passer lige spot-on til indlægget. Jeg mangler virkelig en god bodyshampoo please : )

    10/10/2021
  • Anni

    Jeg er også på Esbjerg-cremen. Den giver A-vitamin og lækker shine. Lidt tung at smøre ud dog…

    10/10/2021
  • Helle

    Jeg blev i forsommeren virkelig glad for RENs AHA-serum, som gennembrød den efterhånden noget kreppede hud på underben etc..Jeg har tidligere tørbørstet, skrubbet, olieret og smurt – men – også her – hjalp Anettes gode guidning.
    RENs AHA-serum kommer på min liste – sammen med Beaute Pacifique i den intense udgave – og Tromborgs til duftforkælelse

    10/10/2021
  • Pernille

    Den bodylotion jeg har købt flest gange er Biotherm Lait Corporel. Elsker den ❤️

    10/10/2021
  • Christina kragh

    Den oacean kelp body cream jeg testede for dig køre jeg nu på flaske nummer 8 jeg ved ikke hvad det er med den eller hvorfor men den gør et eller andet for min plagede hud ! Xomega fra apoteket er også købt en del gange har ikke tal på det og karmameju mild body oil og så selvfølgelig rudolph care body lotion dog syntes jeg der er forskel på duften om man køber den store I plastik flasken eller om jeg køber den i glas flaske jeg foretrækker den I glas flasken og den bliver for dyr i længden ….. måske det bare er mig der er tosser men jeg føler virkelig den I økonomi flasken dufter fælt og det gør den ikke i glas flasken
    Hvor køber du den chanel olie

    10/10/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.