Den største hudpleje-misforståelse

Sandra, som læser med på Beautyspace, skrev for nylig, at hun som tør- og sarthudet havde skåret kraftigt ned på sit renseri af ansigtshuden. ”Og ved du hvad, Anette – det er som om, min hud har fået et ekstra indbygget fugtserum.”

Den sætning tænkte jeg meget over, mens jeg lavede en del research, talte med forskellige hudlæger, genlæste bøgerne Clean og The Beauty of Dirty Skin. For vi taler for lidt om, at sarthudede og personer med hudlidelser, som eksempelvis akne, med stor sandsynlighed overrenser huden. Og så er det, vi ender med det, hudlæge Johan Milling bidrog med i går på Go’ Morgen Danmark:

”Jeg ser især personer med fedtet hud og akne have trang til at rense mere ihærdigt. Det ender desværre ofte med en irritation af hele talgkirtelsystemet. Pludselig opstår en ond cirkel med andre hudlidelser som eksempelvis rødmende rosacea og perioral dermatit – begge typiske inflammationssygdomme i ansigtet. Jeg anbefaler i stedet at bruge vand, som er lidt varmere end hudtemperaturen. På den måde fjernes både SPF, makeup og snavs skånsomt – gerne sammen med en opvredet vaskeklud.”

Netop i forhold til akne talte jeg bagefter med hudlæge Flemming Andersen for at få en afgørende tilføjelse på. Han anbefaler:

”Hvis du er i medicinsk aknebehandling, så vask huden så let så muligt – helst bare med vand. Er du ikke i medicinsk behandling, og er der tale om moderate og lejlighedsvise udbrud, så er det gavnligt at få salicylsyre ind i den daglige rutine – eksempelvis via en ansigtsrens”.

HOVEDPROBLEMET ER, at vi lader til at have glemt, at huden i udgangspunktet er et selvrensende organ, der har sit eget fine økosystem med egen sund bakterieflora, som smadres, hvis vi renser for kradsbørstigt. Selvfølgelig kun selvrensende til et absolut minimalt husbehov (huden har jo ikke hørt om hverken makeup, forurening eller SPF). Og hvordan ved du så, om du overrenser? Det gør du enten ved at tjekke ind hos en dygtig kosmetiker/kosmetolog/hudlæge og få et barrieretjek eller selv lejlighedsvis holde øje med huden i et forstørrelsesspejl. Er den rød, irriteret, plettør eller stram, så kan det være en indikator.

OMVENDT – for selvfølgelig skal det her ikke være lige-ud-ad-landevejen-nemt, så er det at rense ansigtshud (eller tage et bad for den sags skyld) jo mere end bare en fysiologisk ting. Det er rart om aftenen at få vasket dagen af – og godt og gavnligt at vide, at alt fra makeup til solfaktorfiltre, snavs og silikonestoffer (som der er i meget makeup) er væk, så det man efterfølgende vil gøre indtryk på huden med, sker på et rent grundlag.

Fortsættelsen følger i morgen, for vi er nødt til at se på de gode renseprodukter.

HUSK, AT DER ikke findes noget rensepoliti. Det vigtigste er, hvad DU og DIN HUD trives med. Når du møder folk, der plæderer for 2 x daglig ansigtsrens, så bed om at se dokumentationen på, at det skulle være hudforbedrende. Hvis du omvendt har en fest med at rense to gange dagligt (og din hud tåler det), så er alt godt. Det er din hud.

@beautyspace på INSTAGRAM

10/10/2021
De 3 krops-produkter, jeg har genkøbt flest gange
Og så er der flirten
14/10/2021
3 perfekte renseprodukter, afstemt efter temperament
SOS fra 5 dygtige kosmetologer

Kommentarer

  • Inge Gammelgaard

    Hej Anette
    Din hudcreme, kan den bruges direkte på hud der er plaget af bumser? Jeg tænker når det nu er sønnike der er plaget, så skal det helst være så let som muligt. Ikke noget med lange rutiner… Han er ikke vant til at bruge creme. Jeg tænkte måske en mild rens og så din a-vitamincreme morgen og aften? Eller er det for skrapt?
    Mvh Inge

    19/10/2021
      • Inge Gammelgaard

        Mange tak – det vil jeg bringe videre.

        24/10/2021
  • Anette+Kristine+Poulsen

    1000 tak for dine ord og spørgsmål. Jeg er retur med respons fredag den 15/10. TAK for din tålmodighed. KH Anette

    14/10/2021
  • Marie

    Hej Anette! Jeg bruger Beaute Pacifique’s Super3 booster til natten (og er begyndt på Clinical versionen hver anden aften også),og tænkte, om det kan ødelægge cremens effekt, hvis man bruger en anden creme ovenpå for ekstra fugt og antioxidanter? Tak for at dele din store viden og erfaring!

    14/10/2021
  • Sara

    Hey Anette.
    Jeg har brugt spf 15 i flere år – dagligt – året rundt.
    Men læste noget om uva og at det kun er 1/3 del af den faktor man bruger.
    Vil det så sig at jeg ikk har fået noget ud af min faktor 15 som falder til en faktor 5 i uva beskyttelse ?!

    13/10/2021
  • Karin Freil

    ansigtsolie rens fra Naturligolie er meget mild for huden. Måske den kan prøves. Karin Freil

    12/10/2021
  • Christensen

    Kære Anette

    Jeg har været i medicinsk behandling (isotretinoin) for et år siden – men om morgen renser med avene Extreme gentle cleanser, vitamin c fra the ordinary og fugtighedscreme efterfulgt af spf 50.

    Om aften med la Roche Posay micropeeling, vichy hyluron serum, dalacin – jeg er begyndt at få tør hud end før og især omkring næsen har jeg har meget sorte hudorme. Dog ingen bumser og har ikke haft det siden jeg afsluttede med a-vitamin kur (isotretinoin).
    Hvad mangler jeg og hvad gør jeg forledt? Salicylsyre toner fra paulas choice? Eller andet.

    P.s. har i dag bestilt din vidundercreme alle taler kun godt om – ansigtscreme og glæder mig helt vildt meget til at prøve det.

    12/10/2021
  • Inge

    Renser morgen og aften. Men kan godt mærke at det et ved ad være årstiden til et par olie dråber i rensegel. Mon man kan det? Plejede at bruge skum rens og det fungere super godt.

    12/10/2021
  • Maria

    Det er min erfaring at det er meget vigtigt at de renseprodukt man bruger ikke indeholde skrappe ingredienser .. så som sulfat .. jeg har arbejdet i Beauty branchen er 30 år og har set hvilke mærker der hjælper din hud .. desværre er der SÅ mange produkter dyre som billigere der ikke gør noget godt men er med til at gøre huden mere sart, tør, rød og irriteret

    12/10/2021
  • Maiken

    Tak for et spændende indlæg ☺️
    Jeg bøvler med ovenstående i form POD. Det lyder spændende med en rens med salicylsyre. Har du nogle konkrete eksempler på produkter mon?
    På forhånd tak
    Maiken

    12/10/2021
      • Maiken

        Kære Anette
        Tak for svar. Ja, jeg har været til hudlæge, men der var ikke meget hjælp at hente. Jeg blev sat på en skrap penicillinkur, som kun hjalp kortvarigt. Og så fik jeg at vide, at jeg skulle indgå al olie. Jeg leder stadig efter løsningen 🙂

        21/10/2021
  • Mathilde

    Hvad gør man mon så, når skaden et sket? Jeg har meget sart hud og ofte urenheder og derudover både rosacea og perioral dermatit. Når jeg kun bruger vand og ingen hudpleje, bliver min hud tør og skallende. Bruger jeg kun en fugtcreme, forværres p.d.
    Ofte siger kosmetologer forskellige ting til mig, så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

    12/10/2021
    • jeanett staack

      Hej Mathilde, Hvis du har mod på det så kan jeg varmt anbefale @Marianne Bisgaard i Vejle. Hun er helt fantastisk til at få huden i balance. Hvad enten det drejer sig om eksem, rosacea eller andre udfordringer. Jeg har selv været der og kørt to timer hver vej, men det var det hele værd.

      13/10/2021
  • Anne-Marie Andersen

    Hvordan er anbefalingen for rens, for dem med akne? Er det stadig 2 gange i døgnet, fordi aknebakterierne formerer sig hver 18 time. Eller er det for meget?

    12/10/2021