4 produkter, der ikke forlader min hylde foreløbig

Der er tre ting, som lige nu optager mig:
- At rense hud (endnu) mere forsigtigt
- Ingrediensen ectoin, som er en ekstra god barrierebeskytter
- Hvor lidt blush der skal til, for at jeg ser vågen ud.
Og derfor har de her tre produkter fået en fast plads på badeværelset hos mig. Det fjerde produkt er jojobaolie, som jeg altid har, her bare i nye klæder:
- Move over, der er en ny rens i byen
Husker ikke, hvornår et renseprodukt sidst er flyttet ind og har sat nye standarder. Men det har Dermalogicas nye rens gjort. Hvis du vil rense uden at eksfoliere, undgå at strippe huden og stadig skylle efter med vand, men uden at ty til skummende rensegel, så vil du få en optur. Magnetic Afterglow Cleanser har en elastisk, mælkecremet konsistens – og er samtidig underspillet sanselig på måden, der får hænderne til at lave ansigtsmassage, mens du trækker vejret lidt dybere. Indeholder fugtfornuftig hyaluronsyre og glycerin, der sammen med plantefedtstofnærende jojoba- og mandelolie opløser makeup, snavs og solfiltre. Havreekstrakt dulmer og blødgør, mens E-vitamin understøtter støtter hudens smidighed. Indeholder aromatiske olier, så er ikke duftfri. Jeg har købt min her.
- Her er det serum, der er blevet spurgt efter
Herinde på Beautyspace er der blevet efterlyst et dagserum, der rimer på både fornuft og effektivitet. Munas Rejuvenate My Skin Serum er svaret på de bønner. Letvægts-serum med rygsækken fyldt af aloe vera og squalane for blødhed og fugtforsegling, hyaluronsyre og glycerin for hydrering, niacinamid for ro og beskyttelse, peptider for glød og udglatning – og endelig ectoin – aminosyren, der styrker og beskytter hudbarrieren. Uden duft. Har købt mit serum her.
- Letvægtsolien, der også pleaser øjnene
Jeg har altid jojobaolie i skabet. Olie er dog ikke for alle – nogle er ligefrem selvsmørende. Men hvis du bruger olie – som et par dråber i din rutine, så gå efter de lette af slagsen som jojoba eller squalane. Foiles Jojoba Face Oil er et lille skulpturelt designstykke, jeg muligvis aldrig bliver træt af at se på. Jeg købte min på foileskincare.com, men Foile fås også herhjemme, kan jeg se. Bl.a. hos Leah Maria og Dr. Adams. Er uden duft.
- Blushen, jeg dagligt bruger
Jeg har ikke sluppet Tinted Multi Balm fra Tromborg siden første gang farven Peony strøg over kinderne. Den føles som hudpleje – bare et cremet flush af farve til kinderne (kan også bruges til øjne og læber, men jeg kan bedst lide den bare til kinderne). Nem også for fummelfingrede at bruge, fordi den, og sorry for kliché nu, smelter ind i huden – men det gør den – uden mærkelige overgange eller for meget produkt. Uden duft og fås i seks farver. Har købt min peony-farvede her.

COMING UP:
- Anden del af artikel-serien om inflammaging
- I toilettasken hos TV-vært Mikkel Kryger
- De hudplejeingredienser, du roligt kan begynde at holde ekstra øje med
VAREDEKLARATION: De nævnte produkter er købt af Beautyspace og foreviget af fotograf Lea Jessen.
FOTO LEA JESSEN

Louise Hansen
Hej Anette,
Jeg har lige købt dine 3 lækre produkter, og har lige et par spørgsmål:-)
– Bruges Ansigtsbeskyttelsen 2.0 som dagkreme eller skal der en anden dagkrem på inden Ansigtsbeskyttelsen 2.0?
– Jeg vil gerne tilføje en serum inden Ansigtsbeskyttelsen 2.0.Jeg er 45 år, har pigmentpletter og fedtet t-zone. Vil du anbefale mig at bruge Munas Rejuvenate My Skin Serum eller Evolves Resveratrol + Niacinamide Serum? eller noget helt tredje?
– Vil du anbefale mig at supplere med en face mist inden min morgenserum?
Jeg tænker, at mine rutiner kommer til at se sådan ud – hvad siger du?
MORGEN
– Rens med vaskeklud
– (Face mist?)
– Serum
– Ansigtsbeskyttelsen 2.0
AFTEN
– Rens med Dermalogicas Daily Skin Health Magnetic Afterglow Cleanser
– Ansigtsgløden
– Ansigtscremen
På forhånd TUSIND TAK for din hjælp.
Dbh, Louise
Anette Kristine Poulsen
@ Louise, prof. rutine! Et stort ja til at Ansigtsbeskyttelsen 2.0 fungerer som dagcreme. Du kan sagtens vælge et serum under. Begge af de sera, du nævner vil være oplagte i forhold til det, du beskriver. Facemist er et add-on, du kan tilføje, hvis du har lyst.
Anne
Jojoba oil: dette vidundermiddel, som I fremhæver i seneste nyhedsbrev “4 produkter der ikke forlader min hylde foreløbigt”. Hvordan og hvornår bruges det? Morgen/aften.. i kombination med Ansigtsgløden eller cremen?
Anette Kristine Poulsen
@ Anne, jeg tror ikke, at jeg skriver “vidundermiddel,”, for det begreb eksisterer ikke indenfor hudpleje.
Olie generelt bruges altid til sidst i en rutine, og kan være både morgen og aften. Jeg tror, du vil få glæde af bogen BEDRE HUD MED ÅRENE (Politikens Forlag). Heri er der meget detaljerede beskrivelser af rutiner, steps, hvad skal på hvornår osv. Også i forhold til hvilken hud, der er tale om. Den er på biblioteket og ellers billigst hos Saxo.
Sarah
Hej Anette,
Jeg bruger dermalogicas C-vitamin serum om dagen. Hvordan kan jeg kombinere Munas serum med dette?
Tak for de fine anbefalinger og et dejligt skriv.
Bh Sarah
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, hvis du bruger Dermalogicas C-vitamin serum og er glad for det, så vil jeg holde mig til det. Eller bruge det færdigt, hvorefter du kan overveje Munas.
Mille
Kære Anette,
Jeg skal have fjernet to små modermærker i ansigtet, det er jo ikke noget, man rigtig gider have store ar af, kan du anbefale en god hudlæge? Jeg kan åbenbart frit vælge, og det er ikke akut, så jeg venter hellere på en rigtig god én end jeg bare løber ned til nærmeste, og jeg husker, at der ofte er blevet anbefalet gode hudlæger herinde. Helst én i Jylland – måske i Aarhus-området? Men anbefal endelig, hvis du kender en god én.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, jeg forstår din ´concern´. Jeg kender desværre ingen, der har et ekstraordinært godt ry for at kunne fjerne modermærker. Heller ikke det modsatte. Min klare fornemmelse er, at det er et håndværk de alle mestrer. Men spørg klart ind til hvordan de skal behandles efterfølgende.
Birgitte B
Hej Mille
Jeg har selv fået fjernet modermærker fra armen, hvor det kan ses.
Jeg fik en henvisning til plastikkirurg af hudlægen. De ved, hvad de laver.
Bh. Birgitte B
Mille
Så du blev henvist til offentlig hudlæge af din læge, og hudlægen henviste dig så til en plastikkirurg, eller hvordan var rytmen? Måtte du betale for plastikkirurgen?
Birgitte B
Jeg blev henvist af praktiserende læge til hudlægen. Og hudlægen henviste mig videre til en plastikkirurg. Ingen betaling.
Mille
Tusinde tak for svar, jeg følger samme procedure, så!
Jette B
Kære Anette, jeg skal 14 dage til Kenya til januar. Der er et tårnhøjt UV. Jeg tænker masser af faktor 50 fra Dermaknowlogy , tøj, skygge og solhat. Jeg tager dine produkter med, c-vitamin serum fra Jorgobe, Resveratrol + nacinamid fra Evolve. Bodylotion fra Dermaknowlogy.
Jeg hører meget gerne, hvis du har andre og/eller bedre forslag.
Rigtig god weekend 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, Kenya lyder dejligt! Og din plan ser helt perfekt ud. Niacinmid-serum under din SPF-50 beskyttelsen (to lag) og så ellers tøj og solhat og solbriller.
Jette B
Kære Anette, tak for info. Hvilken bodylotion vil være optimal at tage med ??
Henrieyrw
For mig, der hælder meget til andres (dine) erfaringer, når det kommer til hudpleje, og derfor troede, at “vi” bruger phformulas rens, skal jeg høre, om dermalogicas er bedre? Den lyder i hvert fald lækker. Når du skriver, den skal skylles af med vand, er det så splashe vand i ansigtet, eller går det an at aftørre med våd klud?
Anette Kristine Poulsen
@ Henrieyrw, big smile. Elsker dit “vi”. Der var en der skrev til mig, at jeg havde gjort en halv nation afhængig af E.X.F.O. (nok slightly overdrevet). Men sagen er, at jeg ikke længere ønsker et eksfolierende renseprodukt, når der efterfølgende bliver fulgt op med Ansigtsgløden, som jo er fugtfangende og med en anelse peeling i.
Ulla Jakobsen
Hej Anette.
Serum lyder spændende, men jeg ønsker ikke en som lysner/bleger eller lignende?
Jeg er glad for min hudfarve og ønsker bare rigtig meget fugt + glow.
Kh. Ulla
Anette Kristine Poulsen
@ Ulla, så skal du have fat i Evolves Niacinmide + Resveratrol Serum.
Ulla Jakobsen
Hej Anette.
Den lysner også.
Findes der måske en som ikke bleger eller lysner?
Med giver mig fugt og glow?
Jeg er 57 år.
Kh. Ulla
Anette Kristine Poulsen
@ Ulla, nej, det lysner ikke decideret, selvom jeg godt kan se, at det bliver skrevet. Niacinmid værner mod fremtidig hyperpigmentering og bidrager også med at ensarte huden (en smule), når det gælder de solpletter, man har. Men en decideret blegningsingrediens har vi slet ikke med at gøre.
Du kan f.eks. vælge Pestle & Mortars hyaluronsserum, alternativt.
Ulla Jakobsen
Tak, Anette. Det vil jeg prøve.
Kh. Ulla
Birgitte B
Hej Ulla
Jeg er som dig mest til et serum med fugt og ikke så meget andet 🙂 jeg er super glad for Biotherm Life Plankton Elixir Moisturizing Serum
Karen Sejr
Hej Anette
Jeg oplever at min fugtserum “fnuldrer” efter der er kommet ansigtscreme og solcreme ovenpå. Det er specielt i forbindelse med solcremen. Noget du har hørt om før? Senest har det været med Jorgobe multi hyalurinic + karmameju ansigtssolcreme… men også andre mærker og kombinationer.
Kh Karen
Anette Kristine Poulsen
@ Karen, produkter fnulrer som regel, hvis der er for meget produkt eller der er et ikke-match. Hvis du bruger Ansigtsbeskyttelsen 2.0 med det pågældende Jorgobé serum under vil du ikke opleve det, er min overbevisning.
Metteline
Hej Anette, jeg bruger Bioeffect-serum hveranden aften (og Ansigtscremen de øvrige aftener). Kan jeg mon bruge den nye rens fra Dermalogica inden Bioeffect, eller duer det ikke når rensen indeholder olie?
Anette Kristine Poulsen
@Metteline, jo det kan god uden problemer, hvis du venter 3-4 minutter. inden du følger op med EGF.
IJ
Hej Anette,
Jeg har tidligere erfaret via brug af b.la. følgende serum: HYEJA HEARTLEAF CALMING SERUM NIACINAMIDE at min hud ikke reagere så godt på niacinamide, hvilket ærger mig grundet de egenskaber den har og at den er at finde i dine fine produkter, som ellers godt gad at bruge. Har du nogle gode råd ift. dette evt om der kan være noget om sammensætningen og mængden mv?
Mange tak for din hjælp 🙂