Beautyspace hos Sarah Skarum

Tør i huden? Så gør som Sarah

Beautyspace hos Sarah Skarum

Apropos hvad der virker bedst på tør hud, så er jeg ægte imponeret over måden, hvorpå Beautyspace-læser Sarah Skarum mestrer sin hudplejerutine. Hvis ikke hun gør noget, så er huden knastør, har hun fortalt. Men med hvad hun kalder en artig og konsekvent rutine, opfører den sig eksemplarisk. 

Her er, hvad hun gør – og ikke gør: 

”Først bruger jeg en eller anden fugtspray med hyaluronsyre i et generøst lag, som jeg lader tørre lidt ind efterfulgt af serum. Eller jeg bruger to slags serum, hvor den ene er tynd og den anden tykkere, så creme, så faktor. Samme tur, men med A-vitamin i stedet for faktor, om aftenen.

Det er også her, jeg bruger hyaluronsyre (fugtserum) på læberne med læbepomade eller andet lidt fedtet over. Det gør en stor forskel for mig.

Om vinteren bruger jeg lidt olie øverst og også federe cremer som f.eks. den fra Woods (ellers går jeg efter natcremer), mens jeg om sommeren går efter lettere varianter. Jeg varierer også min rens. Bruger en olieret om vinteren og en tyndere om sommeren.

Endelig tager jeg fiskeolie, drikker meget vand og spiser mange grøntsager.” 

Hvad er det, du ikke gør?

”Jeg er holdt op med masker, bruger bare mere af det hele og lader det suge ind. Og alt, som har til hensigt at få min hud til at stramme op ryger ud – eller rettere videre. Også selvom der står til tør eller sensitiv hud på emballagen.”

PÅ BADEVÆRELSET HOS: Få hele artiklen fra Sarahs badeværelse.

TØR HUD KAN OGSÅ SKYLDES TRÆTHED: Få studiet og hudlægens ord.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO PERNILLE RAHBEK

22/04/2024
De 3 ting, der sætter stopper for tør hud
To af dem er nemme, én er gratis
30/04/2024
Plaster ovenpå udsolgt BEAUTYSPACE BOKS
Plus SOS-løsning uden beregning til huden omkring øjnene

Kommentarer

  • Susanne J
    REPLY

    Jeg vil også gerne høre lidt mere om, hvilke mærker du bruger♥️

    26/04/2024
  • Pia
    REPLY

    Hyaluron til læberne, god ide, skal prøves🤗

    26/04/2024
  • Margit
    REPLY

    Jeg skal meget snart på ferie, og vil utroligt gerne høre, hvor man kan købe de rejsestørrelser, som du omtalte forleden. 🙏🏻🏖️

    26/04/2024
  • Ditte H
    REPLY

    Ja tak! Ææælsker at smugkigge på andres beautyhylder!! Og her er det jo top legalt! Kan heller ikke få nok af at høre om andres hudplejerutiner! Tak! 🤗

    25/04/2024
  • Susi
    REPLY

    Dejligt at høre om andres rutiner. Det ville være spændende at høre hvilke mærker Sarah bruger, det kunne man også lære lidt af. 🙂

    25/04/2024
  • Sanne
    REPLY

    Hyaluron på læberne, hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Tak for tippet.
    Rigtig go’ dag, smukke. ♥

    25/04/2024

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *

Bliv en del af Beautyspace

Få evidensbaseret og ligefrem skønhedssnak: Hvad virker – og hvad gør ikke. Hver uge modtager du 2-3 aktuelle artikler med fokus på især hud. Derudover adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat, ligesom du selvfølgelig er blandt de første, der får detaljerne på den aktuelle Beautyspace boks.

Indtast din e-mail og klik "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.