Kan kunstig intelligens løse dét hudproblem, mange døjer med?

Vi kommer ikke udenom vores vidt forskellige tilgange til kunstig intelligens. Nogle slapper af, mens ChatGPT skriver konfirmationssangen – andre frygter bævrende, om kunstig intelligens vil overtage deres job.

Hvad med hudhjælp og ChatGPT? Kan robotten hjælpe os, og er det overhovedet forsvarligt i forhold til speciallægernes ekspertise? Dét har jeg sat på prøve ved at lade ChatGPT beskrive en hudlidelse, der ofte er i spil herinde på Beautyspace, nemlig perioral dermatit, altså rødmende udslæt omkring munden, som mange kvinder døjer med.

De fleste, der har være i dialog med ChatGPT, ved, at den kan være til både hjælp, inspiration og frustration – i visse tilfælde også decideret misvisende eller det, der er lige så gak: Løbe med halve sandheder. Og det kan ende i noget juks, når vi taler hudproblemer – især af slagsen, der kræver lægehjælp.

Derfor har jeg fået hudlæge Christina Haak til faktatjekke chattens ord om perioral dermatit. Hendes korrektioner er herunder fremhævet med fede, highlightede typer – alle andre ord er ChatGPTs på nær spørgsmålene i kursiv, som er mine. Til sidst får du også hudlægens konklusion.

Forklar lige, hvad vi taler om

Perioral dermatit er en inflammatorisk hudlidelse, der primært rammer området omkring munden, og i nogle tilfælde også omkring næsen og øjnene.

Der er tale om en udbredt, men ofte fejldiagnosticeret hudlidelse, som ikke må forveksles med rosacea, akne og heller ikke skæleksem, hvor det ofte går galt, fordi perioral dermatit er vanskelig at adskille fra skæleksem. Huden kan føles tør, stram og irriteret, og nogle patienter oplever svie eller kløe. Karakteristisk er den smalle zone af normal hud omkring læberne, som ofte forbliver fri for udslæt.

Hvem rammes?

Selvom perioral dermatit hyppigst rammer kvinder mellem 20 og 45 år (også store teenagere, så fra 16-45), kan lidelsen også ses hos mænd og børn. Kvinder er dog overrepræsenteret – formentlig på grund af hormonelle faktorer og brugen af kosmetiske produkter og hudpleje, der kan forstyrre hudbarrieren.

En anden gruppe, hvor det også ses, er hos patienter, der bruger enten steroid creme for en hudlidelse eller steroid inhalation til brug mod astma.

Årsager – hvorfor opstår det?

Der er ikke én entydig årsag til perioral dermatit, men flere udløsende og forværrende faktorer spiller ind:

• Overforbrug af ansigtscremer – især fede fugtighedscremer og okklusive produkter.
• Langvarig brug af topikale steroider – både svage og stærke typer, også hydrokortison. Der er desuden en kobling mellem perioral dermatit og sygdomme med en svækket hudbarriere, som for eksempel atopisk dermatit.
• Kosmetik og hudplejeprodukter – produkter med irriterende eller komedogene ingredienser.
• Hormonelle udsving – fx i forbindelse med menstruation, graviditet eller p-piller. (Anette tilføjer hvad-med-overgangsalder?). Ja, det kan ses i overgangsalderen – men her støder jeg oftere på kvinder, der plages af akne. Generelt kan alle tilstande med et øget stressniveau trigge perioral dermatit.
• Miljøfaktorer – sol, vind, fugtighed eller stress kan forværre symptomerne.
• Mikrobiel påvirkning – især overvækst af hudbakterier som fusobacterium eller candida samt dermodex mider kan være involveret, men ikke som primær årsag.

Hvordan stilles diagnosen?

Perioral dermatit diagnosticeres oftest klinisk, ud fra udseendet og patientens sygehistorie. En hudlæge eller erfaren hudplejeekspert kan genkende mønstret hurtigt (både ja og nej, det kan snyde og ligne en seborrhoisk dermatit). Hudbiopsi eller laboratorieprøver er sjældent nødvendige, medmindre der er tvivl om diagnosen.

Behandling – hvad er løsningen?

Den vigtigste del af behandlingen er at fjerne udløsende faktorer, især topikale steroider og irriterende hudpleje. Dernæst: At være tålmodig!

1. Fjern al overflødigt hudpleje

– Skru ned for cremer, makeup, serum, peeling og olie. Brug bare parfumefri rens og evt. en meget let, ikke-irriterende fugtcreme. Ikke bare skru ned – hudplejerutinen skal gennemgås og simplificeres til det helt basale til huden igen er i balance. Den vigtigste del af behandlingen er ikke at gøre for meget og at være tålmodig.

2. Fjern kortikosteroider

– Selv svage steroider som hydrokortison kan opretholde udslættet. Det kan give en forværring i starten, men er nødvendigt for heling. Korrekt – og ja, patienten skal informeres da den efterfølgende opblussen forskrækker mange.

3. Medicinsk behandling

– Efter behov ordineres ofte:

Topikal metronidazol eller azelainsyre

Topikal ivermectin

Topikal tacrolimus og primecrolimus

Orale tetracykliner (tetracyklin, doxycyclin eller lymecyclin) i 6–12 uger ved sværere tilfælde eller orale makrolider (erythromycin eller clindamycin – kan bruges til børn modsat tetracykliner). Oral isotretinoin i helt svære tilfælde.

4. Genopbyg hudbarrieren

– Når inflammationen er under kontrol, er det vigtigt gradvist at genopbygge hudbarrieren. Nej, den skal opbygges samtidig med den aktive behandling. Men det er vigtigt at være forsigtig med at introducere nye produkter for hurtigt efter. Det skal ske gradvist.

Ikke mere fra ChatGPT nu. Jeg lukker ned for robotten og stiller et sidste spørgsmål til hudlægen. Nemlig hvad hun vil anbefale af konkret rutine i forbindelse med perioral dermatit?

Christina Haak svarer:

Det skal være helt kedeligt, Anette. Der er kun behov for tre ting:

1. Mild rens med en hudneutral pH (4,5 – 5,5), der ikke stripper huden for fugt. Gerne bare aften.
2. Ikke-okkluderende fugt uden irritanter som for eksempel parfumestoffer.
3. Solfaktorcreme, der heller ikke okkluderer. Tidligere tilrådede man altid en mineralsk, men der er mange solcremer i dag med kemiske filtre, der også fungerer fint.

Ved behov for at dække rødmen/udslættet kan der ved nød suppleres med en mineralpudder.

Og til sidst: Kan ChatGPT løse opgaven? 

“Du kan få viden og blive klogere på et fornuftigt niveau, men kunstig intelligens kan endnu ikke stille diagnosen, og det er det helt afgørende i forhold til perioral dermatit. Alt for mange misfortolker symptomerne,” lyder det fra Christina Haak.

Christina Haak har dermatologisk klinik i Amaliegade i København. Du kan følge hendes arbejde her på Instagram.

Illustration Charlotte Karor