Hudlægens dødsstød til insisterende pigmentpletter

Lige så længe jeg har kendt Line, har hun været generet af pigmentpletter. De begyndte så småt at dukke op under en graviditet for 15 år siden. Vi har i rundt regnet fire til fem år prøvet og tålmodigt testet alt fra peelende syrer til C-vitamin og A-vitamin. Og også alt ikke-peelende som peptider og den slags. Uden nævneværdig effekt, bortset selvfølgelig fra, at hun har en virkelig flot blød hud, i den grad spændstig, men det er pletterne, hun ser. Dem, der generer hende. Også fordi det er som om, de tager til i styrke, selvom hun holder sig ude af solen. ”Bevares”, som hun siger: ”Jeg kommer fra Amager, og dér havde man altid et solkort i baglommen”.

Så der er selvfølgelig en solhistorik.

Sammen kaster vi os over en seriøs (og ikke specielt sjov) handlingsplan, og når jeg skriver vi, er det fordi, jeg vil følge forløbet tæt.

I mandags drog vi således til hudlægen. Noget, der skulle være sket for længst.

Sagen er nemlig, at der er forskel på, hvor dybt pigmentpletter kan ligge. Hvis pletterne er regnet langt ned i dermis, så er det en virkelig svær opgave at komme af med dem. Overfladiske pigmentpletter kan derimod klares med både hudplejeprodukter (dem du muligvis kender fra kapitlet Pletfri, hvor anbefalingerne også er hudlægeafstemte) og IPL.

Hudlæge Peter Bjerring forklarer, at melasma (som er den forandring, der viser sig i huden som brune mærker, og som skyldes pigmentceller, der ikke længere kan styre sig) ligger enten øverst i huden (epidermis), hvor pigmentet normalt ligger, eller længere nede (dermis), hvor pigmentet kun kommer i patologiske situationer.

Han fastslår, at Line har en blanding af begge. Diagnosen sker ved først at sætte hende i det, der hedder black light, som fremkalder pigmentet, så det er muligt for hudlægen at bedømme dybden. Derefter viser et såkaldt krydspolariserende dermatoskop den mikroskopiske fordeling af pletterne.

Hvis det er svært at se for sig, så har jeg lagt et par billeder og filmklip op af det hele på Instagram @beautyspace under højdepunktet døbt pigmentpletter.

HER ER, HVAD LINE BLEV SENDT HJEM MED. LIGE TIL AT PLUKKE AF, HVIS DU HAR BEHOV:

• Ingen sol i ansigtet, og derfor ekstraordinær SPF 84 (Actinica Lotion fra Galderma). Normalt i Danmark rækker både SPF15 og SPF30 fint.
• Tilskud af D-vitamin pga. den manglende sol (med mindre man sørger for at få kroppen i sollys).
• Pigmentpletterne har to års hukommelse. Dvs. de tror, de skal have den gamle pletfarve, og er derfor evig parate til at hive den farve hjem igen, hvis de får den mindste solstråle. Det tager dem to år “at glemme” (noget fedtceller godt kunne lære af).
• Lægemidlet tranexsamsyre er den behandling, Line er sat i. Den er medicinsk og på tabletform. Men det rasende interessante er, at tranexamsyre også begynder at komme i hudplejeprodukter, der kan smøres på huden. Murad bruger stoffet, og sidste år husker du måske, at ÅRETS BEDSTE netop var den her virksomme ingrediens.
• Daglig brug af Cyspera, som er et anti-pigmentdannende hjælpemiddel, men ildelugtende. Ikke receptkrævende, men absolut heller ikke nogen kosmetisk fornøjelse. Det fjerner ikke eksisterende pigmentpletter, men stopper for nydannelse. Jeg anbefaler, at du får vejledning før evt. brug.
• IPL-behandling som tager de overfladiske pigmentpletter – hos Else Marie Lissau på Plastikkirurgisk Klinik i Aarhus. Indstillingerne var efter hudlægens anbefaling.

DET HELE BLIVER TIL EN ARTIKEL i Børsen. Hvis det virker. Hvis det ikke virker, så får du besked herinde. Der vil nemlig ”gå måneder”, som Peter Bjerring sagde. Så 1. januar står der opfølgning i min Beautyspace-kalender.

BEHANDLINGEN OVENFOR er til,  når alle muligheder er opbrugte. For 9,5 ud af 10 virker blandingen af hudpleje og IPL som beskrevet heri.  Og så er det også værd at bemærke, at man skal føle sig generet. Mange er jo ligeglade med pigmentpletter. Lever i bedste velgående med dem.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor du i øjeblikket kan sammensætte din drømme Book’n Beautybox. I hvert fald komme med dit bud.