Morgenrutinen, også med mit bedste budget-bud

Med det basale for øje, så kræver hud og hår stadig en indsats. Læser du med på Beautyspace, så ved du, at jeg gerne vil ligne mig selv – helst på en god dag. Har hverken mod eller lyst til at pille ved min mimik af grundene her. Men også fordi os, der ikke er de fødte fotomodeller, må spille charmekortet – og det tror jeg muligvis, man sætter på spil, når der stikkes til mimikken.

Selv kommer jeg ikke sovende til noget som helst, når det gælder mit udseende. Så her er rutinen i rækkefølge, tid og penge.

Min hud: lys, ret almindelig med en anelse fedtet T-zone, semitørre og sarte kinder og med få diffuse (men dybtliggende) pigmentpletter – de sidste to ting skyldes mit massive solmisbrug fra jeg var 13 til jeg var 39. Det her er med, fordi dine fokuspunkter kan være anderledes.

Jeg har fået min hud ’tilbage’, når det gælder kollagen- og fugtniveau, ensartethed og struktur. Sartheden på kinderne og de få diffuse pletter forbliver en evig reminder om min grillede fortid.

Mit hudplejemål er fortsat at arbejde på ensartethed og en forbedring af fylde (dvs. booste kollagenniveauet) og fugtmætning. Når de tre ting sker, kommer gløden bedre frem.

Ansigtet – morgen:

  • En vaskeklud i ansigtet.
  • Så fugtmist, hvor jeg prioriterer, at der er antioxidanter og fugtmætning i – mine favoritter tæller bl.a. Madaras Essence mist og Beauté Pacifiques facemist
  • Derefter et C-vitamin-serum som eksempelvis Ecookings og afsluttende SPF, gerne fra Karmameju. Rudolph Cares olie har jeg også altid ved hånden, så jeg om vinteren kan tilsætte en dråbe i min afsluttende creme. Og ellers er den perfekt som naturlig highlight på det øverste af kindbenene.

Samlet pris: 1200 kr., genkøbsfrekvens hver 6-8. uge, tidsforbrug: 3 minutter hver morgen.

SKAL JEG KØRE BUDGET VIL JEG VÆLGE: The Ordinary Ascorbyl Glucoside Solution 12% (C-vit) efterfulgt af The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5 vitamin og afslutningsvis Rudolph Care SPF 15 til kroppen, hvor prisen for 150 ml er 165 kr. (fungerer virkelig godt og uden at fedte).  Den samlede pris bliver nu 347 kr.

Hver anden dag forud for rutinen kører jeg på med strøm. Måske husker du polemikken i forhold til, om det virker. For mig vinder badeklubben sammen med hudlæge Leslie Baumann og Laura Bonnés udsagn.

Coming up: Aftenrutinen, valg af professionelle behandlinger, håret, kroppen og det løse.

MERE AF BEAUTYSPACE? Så hop på holdet her, hvis du ikke allerede er på listen.

@beautyspace på INSTAGRAM. Se med her, for der er en overraskende og interessant makeup-lancering på vej indenfor de næste 24 timer.

FOTO Lea Jessen

23/08/2021
Jeg vil gerne ligne mig selv, og det er et pokkers stort arbejde
Her er mine rutiner #1
27/08/2021
Aftenrutinens 3 vigtigheder
Sammen med den proffe behandling, jeg prioriterer

Kommentarer

  • Katrine Friis

    Hej
    Hvornår i denne rutine skal jeg anvende seriøst bedre hud ansigtscremen? ☺️

    12/10/2021
  • Marie

    Jeg fægter lidt i blinde – mangler en god rens til at bruge i badet om morgenen – eller ved håndvasken om aftenen… har brugt en foam fra Rudolph Care – men det er egentlig mest fordi jeg rigtigt godt kan lide konsistensen og duften min hud er kombineret – jeg er 40 år og største udfordringer er begyndende rynker og manglende ‘elasticitet’ (i mangel af bedre/mere beskrivende ord). Hvad ville dit bud på en god rens være?
    På forhånd tusind tak for din tid og hjælp♥️

    02/10/2021
  • Tille

    Hej altid skønne Anette 🙂 Jeg ved at dette indlæg er af lidt ældre dato, men jeg løb endelig tør for mit book’n beautybox serum for at par dage siden og har nu købt The Ordinary Ascorbyl Glucoside Solution 12% (C-vit) og The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5 vitamin. Rækkefølgen er som du har skrevet, men jeg tænker over hvor længe du venter mellem at du påfører de to serum? Jeg har en Rudolph Care SPF 30 til kroppen, som jeg tænkte at bruge efterfølgende, de dage solen skinner nu, og ellers en almindelig dagcreme til sensitiv hud, fra Matas. Lyder det OK? 🙂 På forhånd tak!

    14/09/2021
      • Tille

        Super 🙂 Tak for svar! <3

        21/09/2021
  • Maria

    Kære Anette. Tusind tak for din fantastiske bog og alle dine skønne tips. Min hud har det så godt og er blevet så pæn. Men jeg har et lille spørgsmål jeg håber du kan hjælpe med. Jeg har en meget fin og sart hud. Den er meget ensartet i farven, men jeg har nogle gamle ar primært ved hagen. Finder der nogle produkter der kan gøre disse mindre tydelige? Og i så fald hvilke? Mange Hilsner Maria

    13/09/2021
  • Jannie

    Hej Anette ..

    Jeg har prøvet en del creme lige nu har jeg gelé Ole Henriksen serien dagcrem nat crem serien skintonic og rense crem men jeg synes jeg slå ud for en del bumser af det .. jeg har prøvet en del creme og synes ikke jeg har fået noget effekt .. jeg ønsker at min hud for en dejlig blød sund hud hvad kan du fortrække jeg skal prøve
    Jeg døjer med urent hud ved hagen og ved næsen . Hilsen jannie

    13/09/2021
  • Anne GB

    Det med vibrerende strøm virker, ligesom ansigts børsten fra Karmenmaju, jaderulle eller ansigts yoga. Det handler om at få blodomløbet i ansigtet, den formindskes med aldrende, fra man er midt i 30’erne. Strøm virker muligvis hurtigere end de andre ting, metoder. Men får man gang i blodomløbet igen, er der stor gevinst, færre linjer og rynker, ingen hævelse om øjnene (med mindre den skyldes allergi) og mindre porer.

    02/09/2021
  • Tina Vad

    Hej Anette.
    Hvis jeg bruger SPF til ansigtet fra Karmameju behøver jeg så en dagcreme ovenpå?
    Mvh
    Tina

    27/08/2021
      • Tina Vad

        Jo – dejlig blød 🙂

        29/08/2021
  • Hanne Gram Larsen

    Jeg har lige et spørgsmål. Når du skriver en
    vaskeklud i ansigtet om morgenen så betyder det at der ikke bruges andet end vand?
    Vh. hanne

    27/08/2021
  • Anette+Kristine+Poulsen

    1000 tak for alle gode ord og kommentarer. Jeg er tilbage søndag den 29. august med respons til alle, 1000 tak for tålmodigheden. KH Anette

    27/08/2021
  • Susanne christensen

    Så fint . Dejligt at du bruger c- vitamin om dagen . Har haft det lidt svær med at få det putter ind . Tænkte at c -vitamin var til aften 1

    26/08/2021
  • Pernille S

    Både dit udseende og charmekort er i top. Tak for kig ind i det private rum. Elsker at se dine rutiner. Altid inspirerende :->
    Kh Pernille S

    26/08/2021
  • Helle Johansen

    Jeg synes at jeg har meget svært ved at smøre min SPF/ dagcreme fra Karmameju ordentligt ud, – den sætter sig specielt i mine fine dun på kinderne/kæben, men også andre steder.
    Mon jeg er den eneste med det problem ?
    Jeg bruger Nuxe Chia olie/serum inden.

    Mvh
    Helle

    26/08/2021
  • Michelle+Jacobsen

    Tak for altid fantastiske indlæg. Jeg ser tit at du anbefaler olie i rutinen, MEN hvis man anvender Bioeffect både morgen og aften (EGF aften og egf Daily duo om dagen) hvordan skal man så få olien med i rutinen? Min hud bliver ofte stram og tør sidst på dagen, så tænker godt den kunne bruge noget fedt fra olie, men hvis det ødelægger effekten Af Bioeffect, ville det næsten være dumt. 🙂

    25/08/2021
  • Christina

    Må jeg spørge, hvad du bruger som base for din strøm?
    Er på jagt efter et billigere alternativ til de skidedyre masker og sera 🙂

    25/08/2021
  • Jeanette K

    Spændende og inspirerende læsning, også i går:-)
    Min morgen rutine pt: vaskeklud,  serum fra Nuxe Graines de chia, niacinamid serum fra Jorgobé, face cream anti- age fra Nilens jord.  Vente minimum 10 min og på med La roche-posay Anthelios spf50 derefter cc fra origins.
    Umiddelbart mange lag, men lige nu fungerer det 🙂 det var da jeg tilføjede dagcreme fra Nilens Jord at det blev godt for nu bliver min hud ikke så knastør i løbet af dagen. Troede ellers at den var for fed til mig. Det hele er noget jeg har lært af dig/ fået fra en box.
    Et spørgsmål; kan jeg slække lidt på det med en mandel stor portion af La Roche-posay  når jeg også kommer cc på m spf i – altså så de to produkter til sammen fylder minumim  som en mandel?
     

    25/08/2021
  • Jette B

    Min morgenrutine er pt: vaskeklud, Bifida mist, Bioeffect EGF Essence, CR Recovery fra pH formula og solcreme Nilens jord til kroppen. Hvad tænker du om det Anette??

    25/08/2021
  • Cecilie

    Hej Anette 🙂
    Først og fremmest tak for rigtig god inspiration til de mange skønne hudplejeprodukter!
    Tjekker altid om du evt. har skrevet noget om et produkt, inden jeg køber det 🙂

    Mit spørgsmål lyder på, om du ikke synes C-vitamin kan virke lidt krads på de sarte kinder?
    Jeg har selv sarte kinder og elsker min Dermalogica biolumin-c serum, men jeg synes den kan virke lidt udtørrende/får mine kinder til at rødme/spætte lidt, når jeg bruger den.
    Oplever du det samme eller er der noget, jeg evt. gør forkert? Jeg elsker jo alle de fordele der er, ved at bruge C-vitamin, men det gør mine sarte kinder ikke (hvilket min kosmetolog også fortæller mig)

    Min morgenrutine er meget lig din:
    Vaskeklud
    Ansigtsmist fra Rudolph Care
    Biulomin-c serum
    Karmameju SPF BB cream
    (Olie på kinderne fra Nuxe om vinteren)

    Igen tusind tak for god læsning!

    Venlig hilsen
    Cecilie

    25/08/2021
    • Anni

      Jeg har læst et sted, at E-vitamin ovenpå C-vitamin skulle samarbejde ret godt. Mon ikke man på den måde får en beroligende effekt?
      Kh
      Anni

      25/08/2021
    • Inge

      Hej Cecilie, Har selv endnu ikke prøvet et C-vitamin produkt der ikke giver kløede knopper… Mvh Inge

      25/08/2021
    • Christina kragh

      Har du prøvet at blande din c vitamin i din dagcrem evt en dråbe til start kh Christina

      26/08/2021
  • Tina Caritas

    Tak for dine gode råd.
    Det bliver jeg simpelhen nødt til at prøve at købe.

    25/08/2021
  • Lisa Christensen

    Hej Anette!

    Jeg ved ikke om du kan være behjælpelig (eller har tid) men jeg har et problem;

    Jeg har døjet med uren hud siden jeg stoppede på mine p-piller for et år siden. Jeg har altid haft super pæn hun indtil oktober/november sidste år.
    Det generer mig ret meget, men samtidig ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre for jeg ved ikke hvad problemet er.
    Er det pga mit stop på p-piller, har jeg tør hud (hvilket jeg har tendens til andre steder på kroppen) eller hvad sker der! Jeg synes det er en jungle med den hud og jeg vil ikke risikere at gøre mere skade end gavn.

    Mit spørgsmål er nu; vil du anbefale at gå til en hudlæge eller en kosmetiker/kosmetolog?
    Og i forlængelse af det, kan du anbefale en kosmetolog/kosmetiker? Jeg er så bange for de bare vil prøve at sælge mig produkter og det gider jeg virkelig ikke..
    Jeg bor tæt på København, men kører gerne til det meste af Sjælland.

    Håber du har tid til at se på mit problem, tak på forhånd.

    25/08/2021
      • Lisa Christensen

        Tak for svar!

        Jeg er bare så bange for de sætter mig på et eller andet kras medicin-creme

        Hvilken salicylsyre ville du anbefale?

        Jeg bruger allerede din creme om aftenen, vil du anbefale den til dagstimerne også?

        30/08/2021

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.