Årets Kultklassiker
Med solid biologisk bagage er dagens prisvinder igennem tiden blevet kaldt alt fra livsforandrende til noget guddommeligt. Lad mig hurtigt slå fast, at der er tale om enkel, men kløgtig eksfoliering – hældt på en old school beholder, hvor indholdet er sammensat til at virke, ikke dufte forførende, hvilket det bestemt heller ikke gør … hej skarpe eddikeduft.
Lotion P50V er en glødgivende toner (det vi i gamle dage kaldte skintonic) oprindeligt fra 1970’erne, senere dog moderniseret og med et fremsynet stjernehold af ingredienser. Først og fremmest gluconolatone, også kaldt PHA-syre: En ultra mild, men stille slider, der fjerner sløve overfladeceller, så der bliver banet vej for hudens oprindelige glans. Sammen med beroligende niacinamid, fugtmættende glycerin, porerensende salicylsyre og et kapow af beskyttende antioxidanter, der tilsammen forsigtigt polerer overfladen, så huden bliver mere ensartet og gløden får bedre kår. Efter giv og tag-metoden.
Biologique Recherche Lotion P50V
VÆRD AT VIDE: Du kan få forskellige varianter af Lotion P50 målrettet din hud og dit behov. Det er oplagt at bruge den om aftenen under enten EGF-serum, A-vitamin eller en helt almindelig fugtcreme.
BEAUTYSPACE sætter pris på skønheden. Læs hvorfor og hvordan her.
@beautyspace på INSTAGRAM
FOTO JENS PETER ENGEDAL
Susanne
Jeg bruger Environs A-vitamin creme step 4 og har gjort det i nogle år. Jeg har hørt så meget godt om P50V og har derfor haft lyst at prøve den, men i Biologique Recherche afdelingen i Liberty frarådede de mig at bruge den sammen med Environs A-vitamin cremer (og A-vitamin generelt).
Hvad er din holdning til det?
Anette Kristine Poulsen
@ Susanne, det afhænger helt af din hud om du kan tåle peelende syre under din A-vitamin. Læs gerne bogen Seriøst bedre hud, hvis du vil vide mere. Stor hilsen Anette
Christina kragh
Hvad kan den som paulas choice ikke kan feks
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, mit bedste bud vil være at få en professionel til at se på din hud. Enten en hudlæge eller en dygtig kosmetiker/kosmetolog.
Stor hilsen Anette
Mette
Hej Anette. Tak for svar 🙂
Kender du en dygtig kosmetiker på Sjælland? Meget gerne omkring Næstved 🙂 🙂 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Mette, jeg vil umiddelbart anbefale dig kosmetiker og underviser Daniela Fraser hos Complete Me i Kbh. Jeg kender desværre ikke nogen i Næstved. Stor hilsen Anette
Gry Astrid Larsen
Kan huske, at bl.a. Beauté Parcifique solgte deres A-vitamin på, at man ikke blev lysfølsom af deres sammensætning…
Jeg har også altid hørt, at A-vitamin gør huden mere lysfølsom?♀️
Anette Kristine Poulsen
@ Gry Astrid, videnskaben siger noget andet som forklaret. Hvis du får en retinoidreaktion og en brudt barriere, så ER huden mere lysfølsom.
Mette
Har du måske en ide til min hud? Jeg synes den laver en masse problemer lige for tiden. Den har længe været rød og jeg forsøger derfor at bruge Anti-rødme creme fra Ecooking om dagen, men jeg synes ikke heeelt jeg kan se en forskel. Jeg forstår heller ikke helt de røde “pletter”, for min hud er som sådan ikke uren, mere irriteret., Dog kommer der også nogle hudorme engang imellem…
Jeg har nu lige fået Codage No. 7 hjem og vil prøve den om aftenen under din creme.
Jeg fjerner min makeup med Bioderma Sensibio, men jeg ved ikke hvad der sker omkring mine øjne. Huden er blevet SÅ tynd og jeg kan intet putte på uden at det svider helt vildt. Ingen serum eller creme.
Jeg forsøgte med Codage, Pestle og Mortar Pure Hyaluronic serum og din creme og alt sved helt vild (og det er sket før, når jeg har fjernet makeup fra øjnene), så jeg giver dem et ordentlig lag vaseline når jeg skal sove og det får dem til at falde til ro, men jeg er altid rød omkring dem og på øjenlågene og huden ligeså.
Har du en ide til noget beroligende som stadig fugter og gør godt, så jeg måske kan give min hud en periode med ro, og få den til at falde ned?
Jeg har også Ecooking A-vitamin serum og får en Vitamin Booster jeg overvejer at bruge enten morgen eller aften, og jeg har ikke noget imod at “spot” treate og derfor skal bruge forskellige ting forskellige steder i ansigtet 🙂
Tak 🙂
Venlig hilsen Mette
Maj
Hvad er dit bedste bud på at holde bekymringsrynken væk udover gode hudpleje ingredienser, som du anbefaler. Jeg har strøm .
Er nålerulle god
Eller skal vi i det hele bare se indlægget igen med Pernilles pande og de ting hun forsøger. Hvad gør du selv vedr bekymringsrynken.
Anette Kristine Poulsen
@ Maj, jeg bekymrer mig ikke så meget om den, får jeg lyst til at svare. Men det vil også være for frelst. En nålerulle er afgjort god sammen med kombinationen af peelende frugtsyre og A-vitamin. Da det er en mimisk fold, kan den ikke forsvinde, men med ansigtsyoga og tålmodighed i tillæg kan du træne dig til ikke at knibe sammen netop der. Stor hilsen Anette
Maj
Er den bedre at bruge under EGF end Danish Skincare Salicylsyre .
Er der forskel på Danish Skincare BHA og Paulas Choice BHA. De er begge 2 % BHA, men jeg synes de virker forskellige i konsistensen.
Jeg købte Aesop ” in two minds” cleanser da du på et tidspunkt anbefalede denne, men min teenager har desværre fået flere bumser efter at have brugt den. Underligt for iflg Aesop er den netop beregnet til acne hud og indeholder jo os salicylsyre. Den indeholder Wich Hazel ( troldenød), som iflg Paulas Choice hjemmeside er en hudirriterende ingrediens. Så jeg er ret forvirret nu ?.
Anette Kristine Poulsen
@ Maj, du kan se forskellen på Danish Skincares BHA og den fra PC ved at sammenholde indholdslisten. I forhold til din teenager så vil jeg komme afsted til hudlægen (når man støder på et produkt, der ikke virker for en, så er det selvfølgelig bare om at stoppe. Det kan være meget individuelt, hvad vi reagerer på). Stor hilsen Anette
Rikke
Kan man få et prisoverslag? 😀
Anette Kristine Poulsen
@ Rikke, der er forskellige str. og dermed priser. Der er et link til distributøren. Håber, de kan hjælpe dig. Stor hilsen Anette
Sanne+Larsen
Hvor køber man den ???
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne Larsen, der er et link til distributøren, som kan hjælpe dig videre. Stor hilsen Anette
Gry Astrid Larsen
Hej Anette,
Er det ikke lidt for mange actives på én gang, hvis der bruges a-vitamin i kombination?
Hudlæger mf. plejer at forslå, at opdele netop dette mix.
Måske er denne mildere end f.eks. Paulas Choice 2%?
Vh.
Gry
Anette Kristine Poulsen
@ Gry, slet ikke, men vil
selvfølgelig afhænge af huden. Det er netop et miks med god videnskabelig opbakning. Stor hilsen Anette
Filippa C
Uhhh elsker den! @Tina, den kan købes hos Magasin på Kgs. Nytorv :o)
Gunver Ulrike
Og helt umulig at få lov at købe??
Anette Kristine Poulsen
@ Gunver, nej nej ;o) Tag fat i distributøren. De må hjælpe dig videre. Stor hilsen Anette
Tina
Spændende 🙂 jeg har dog lige købt denne nye syre Fra Rodial – Glycolic 10% Booster Drops
https://www.rodial.co.uk/glycolic-booster-drops
Kender du den /eller nogen tanker 🙂 tænker selv at den lyder da Go !
EGF-serum over denne booste er vel ikke et problem vel 🙂
Også din A vitamin creme til slut
Rigtig Go dag
Kh Tina
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, Det er lige præcis en god idé med Rodials Glycolic Booster under EGF og A-vit creme. Hold øje med, at din hud er tilfreds og trives med mikset. Stor hilsen Anette
Tina
Tak for svaret 🙂
det super har lige bestilt din creme her til aften 🙂
Så aha først skal jeg så vente en rum tid inden Egf også venter igen inden din
a-creme
(Har læst på BIOEFFECTS hjemmeside de anbefaler 30 min inden A vitamin ?)
Tina 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, AHA først og er den vandbaseret, så EGF umiddelbart efter. Derefter 5 min. inden du smører andet på, som eksempelvis Ansigtscremen. Det er også, hvad Bioeffect altid har anbefalet. Hvis de har ændret forklaring, så er det ikke mig bekendt. Stor hilsen Anette
Jette B
Spændende, ser ikke ud til at være til salg online??
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, jeg tør ikke sige det, men jeg ved, at distributøren (der er et link) vil hjælpe dig. Stor hilsen Anette
tina/mormormedstiletter
Den lyder effektiv:-)
Synes ikke rigtig, jeg kan finde den til almindeligt salg nogen steder i Danmark?
Anette Kristine Poulsen
@ Tina, tag endelig fat i distributøren. Der er et link, og de vil hjælpe dig. Stor hilsen Anette