Årets Ingrediens
Prisen går til en af de mest lovende ingredienser, vi har kredset om i år: Nemlig cannabisplantens ikke-euforiserende stof CBD, der i hudpleje bedst kan forklares som en anti-inflammatorisk balance-mager. Ikke på mirakuløs vis, men med en reel påvirkningskraft, når det gælder om at dulme, hele og barrierebeskytte på måden, så vi bedre kan få glød og glatte kinder. Tjek, at dit CBD-produkt vitterlig indeholder CBD, som er det stof, hudens modtagere, de smarte canabinoid-receptorer, forstår.
Hold ekstra godt øje med nye hudkærlige mærker som Cannuka og Votary. I ‘Super Boost Night Drops’ har Votary smart nok blandet CBD ikke bare med omegamættet hampefrøolie, men også med beskyttende og fugtmættende tang, som ingen kan få nok af. En dråbe i din natcreme eller dit serum rækker for at få effekten.
Votary Super Boost Night Drops
TIP: Indhold med CBD vil du typisk kunne genkende ved, at der i indholdsfortegnelsen står en af følgende betegnelser: CBD, hemp CBD, cannabidiol eller phytocannabinoid-rich hemp oil.
SE & LYT til mere om priserne her.
FOTOGRAF JENS PETER ENGEDAL
Anette Kristine Poulsen
@ Andrea, Drunk Elephant er jo altid spændende, og så er jeg blevet hardcore CBD-fan, hvor mulighederne er meget større i USA. Tjek dog om det er lovligt at indføre. Ellers se min story under højdepunkter fra USA. Der er meget inspiration fra både LA og NYC.
@ Leni, jeg husker godt min anbefaling til dig. Dejligt at det virkede.
@ Iben, umiddelbart ja – men det er meget forenklet og kun taget med udgangspunkt i, at går man i helsekosten og køber CBD-dråber, så er reguleret efter kosmetikregulativerne. Men det er et interessant emne, som er oplagt til mere research.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for kommentarer og spørgsmål. Jeg er tilbage tirsdag på bloggen. Stor hilsen Anette
Iben
Spørgsmål:
Hvis man nu bruger CBD dråber (i hampefrøolie) f.eks. som hjælp mod søvnbesvær (som du har nævnt nogle gange) kan man så ikke bruge de samme dråber til at blande i sin creme, og få effekten af CBD?
Mvh. Iben
Leni Johansen
Kære Anette
Hvor er jeg glad for at der kom Cbd-produkter med i din prisuddeling 🙂
For jeg har jo selv – på din anbefaling – haft nærmest mirakuløs effekt af cbd – i mit tilfælde fra Naturecell. Min hud gik på to dage fra at være barriereskadet, ru, tør og irriteret til at være glat, fin og dejlig blød!
Jeg kan derfor ikke anbefale denne ingrediens nok!
Venlig hilsen
Leni
Andrea
Kære Anette,
Endnu en gang tak for en fantastisk blog! Det her er muligvis lidt off-topic, men måske har du lidt input her. Min søde mand skal til USA lige om lidt, og da jeg ikke skal med, spurgte han, om han ikke skulle tage lidt gaver med 🙂 Er der noget du kan anbefale, som jeg kan tjekke ud? Både hvad der angår hudpleje og make up?
Jeg er 27 år og har en god blandet hud (både tør, fedtet og med lidt forskellige urenheder), hvor jeg lige pt kører The Ordinary salicylic acid + Truth Serum om og GinZing Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream om dagen, samt Pudderdåserne A Serum 5%, The Ordinary Nianciamide og Night-a-mins om aftenen. Håber du kan hjælpe! kh Andrea