Professorens SPF-tip er dokumenteret det bedste

Lyt til dagens artikel her

Muligvis kender du det. Det med at man går ud i solen, labber varmen og lyset i sig … kommer i tanke om, mens man er der, at hov … solfaktor. Smører på. Og genindsmører i løbet af dagen.

Sandsynligheden for, at skaden her allerede er sket, er ifølge professor og dermatolog Hans Christian Wulf stor, og det smarte er, fortæller han mig under et interview, at en simpel indsmøringsteknik kan forhindre, at man udsætter sig for det, han kalder risikodosis:

”Alt for mange smører sig først ind efter at have opholdt sig i solen, og på det tidspunkt har de fleste fået den skadelige UV-dosis, som har en direkte sammenhæng til hudkræft. Helt simple beregninger har vist, hvordan en dobbeltindsmøring – med et kvarters mellemrum – før man går ud i solen, nedsætter netop risikodosis til det halve.”

Hvad der for mig vækker intet mindre end vild begejstring er, at solprofessorens (det kan man roligt kalde Wulf) videnskabelige studier viser, at det rækker til resten af dagen at smøre sig rigtigt ind fra morgenstunden. Men ingen må tage let på ordet rigtigt. For med rigtigt menes den tilstrækkelige mængde. Dvs. en mandelstor portion til ansigtet. Og en håndfuld til kroppen.

Altså først én gang. Vente 15 – 20 minutter og så gentage.

Som hudlæge og professor Peter Bjerring tidligere har udtalt i forbindelse med helligdage og solbeskyttelse: ”De færreste byder deres vægge samme lemfældige metode, som når vi smører SPF på huden. At smøre sig dobbelt ind har samtidig den væsentlige fordel, at man, alt andet lige, er dækket ind resten af dagen.”

Og det er netop hvad Wulfs videnskabelige artikel viser. Her fremgår det, at 45% af det, du smører på, stadig er på huden efter 8 timer, sved og to gange badning til trods! Hele 70% er tilbage efter samme tidsrum, hvis du hverken sveder eller bader.

MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube her.

08/05/2023
Muligvis den eneste SPF-guide, du har brug for
Din GPS udi at vælge den bedste solbeskyttelse
10/05/2023
Solfaktor-anbefalinger
Fra hudlægens valg til noget for dig, der ikke vil fedtes til

Kommentarer

  • Julie

    Hej Anette
    Jeg ved godt mit spørgsmål ikke helt omhandler solbeskyttelse… men vil høre om du kan anbefale en dagcreme til sensitiv hud med tendens til tørhed? Gerne uden aloe vera i, det tåler ikke så godt og synes det er i alle de cremer jeg har kigget på. Jeg har senfølger efter hjernerystelse så har ikke overskud til at kigge på alle cremerne i magasin 😂 Og helst også gerne uden parfume i 🙏🏼
    Bh Julie

    14/05/2023
  • Anette

    Jeg har opdaget at solcreme med mineralsk filter udtørrer min hud en tand meget, så selvom der er godt med olier i fx karamejus solcremer, så skal jeg stadig i bad og smøre skankerne godt ind i fugt-fedtgivende creme om aftenen. Men ellers er den rigtig god!

    13/05/2023
    • Christina

      Jeg kan også virkelig anbefale at bruge deres Hero inden du kommer solcreme på 😀

      15/05/2023
  • Inge

    Hej Anette,
    Jeg har også problemer med solcreme der fnuller og kager på huden – ikke fedt når det samtidig er en farvet cc creme. Har du et godt tip mod creme fnuller?
    Mvh Inge

    12/05/2023
  • Charlotte

    Godt tip👏🏻 Lige et spørgsmål: Skal jeg have 1 håndfuld og en mandelklat på til hver indsmøring eller fordele mængden over de 2 indsmøringer? 🤔☀️☀️☀️

    11/05/2023
  • Pernille S

    Manden min har fået påtale! “Du skal gøre som Anette og Hans Christian siger. Der er sikker evidens bag deres ord!”
    Tak for det bedste solråd💗

    11/05/2023
  • Rikke

    Kan vi på et tidspunkt ser hvor stor en håndfuld er i din hånd? Jeg synes det er lidt svært sådan rigtig at få mit hoved rundt om. Er det så meget jord jeg fx kan tage op i en klump med hånden, eller er det mere sådan “så stor er min håndflade”? Det kan godt være jeg bare overtænker det totalt, haha!

    10/05/2023
  • Kis

    Det er så godt at få repeteret de gode råd om solbeskyttelse. Jeg genkender dog
    Isabels udfordringer – min hud er tør – hyaleron, c vit, dagcreme, solcreme og så en let foundation, også med solfilter – det kommer let til at fnulre – og ja jeg venter imellem lagene. Hvordan undgår jeg det? Er det bedre at bruge pudder i stedet for foundation? Jeg vil blive så glad for et af dine gode råd. Bedste solskinshilsner fra Kis

    10/05/2023
  • Isabel

    Tak for de gode artikler om spf. Jeg oplever ofte, at creme i flere lag fnuller på min hud så jeg nærmest kan rulle den af, hvilket jeg gør, da jeg virkelig ikke kan fordrage den følelse. Jeg elsker når en creme nærmest smelter ind i min hud. Er det hudtype-afhængigt? Eller kender du en solcreme som ikke fnuller på huden?

    10/05/2023
  • signe

    Heya Anette 🙂
    Jeg arbejder som graver og min hud bliver meget støvet af jord hver dag.
    Jeg renser af med den milde intimsæbe, for at skåne huden for for krads rens, men er i tvivl om jeg kommer nok i dybden. Hvad er din holdning til micellar water, vil det evt være en bedre løsning? Eller har du andre bud?
    Kærligst Signe

    10/05/2023
  • Betina

    Den metode virker bare. Tak!
    Mine øjne er sarte, og jeg bøvler med at finde en egnet solcreme til øjenområdet. Mener at du tidligere har delt din vinder, men jeg kan ikke finde det indlæg. Kan du hjælpe mig på rette vej?

    10/05/2023
  • Vivi

    … smart og nemt, dobb påføring om morgenen, med 15 min mellemrum, og jeg er beskyttet resten af dagen, og behøver ikke at tænke på, at makeup også skal genopfriskes, fordi jeg ikke behøver SPF i løbet af dagen… TAK for god viden 🙏😎🥰

    10/05/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.