Årets Olie
Med en umanerlig klog blanding af koldpressede planteolier gør især ultralet jojobaolie fugtforseglende godt. På tværs af hudtyper og -udfordringer. Her blandet med en anelse avokado- og sojaolie og i virkelig godt selskab med noget, vi taler alt for lidt om. Nemlig blødgørende risklid, som er en skattet ingrediens i hudpleje takket være sit høje indhold af smidiggørende omegafedtsyrer og polysakkarider, der binder fugt. Med mere end 100 antioxidant-komponenter i spil (og solid videnskabelig opbakning) er risklid derfor ikke et tilfældigt biprodukt.
Alt i alt er olie-konsistensen forfinet, og med et indhold af æteriske olier dufter den svagt. Ikke over-urtet og heller ikke parfumeret.
Værd at vide: Det kommer an på din hudtype, hvor meget fedtstof der fungerer. Men med koldere temperaturer giver det mening at tilsætte en anelse olie til den hudpleje, du normalt bruger. Eksempelvis som en afsluttende frakke eller bare en dråbe i din normale cremeportion – og det går fint an nat som dag.
Nuxe Bio Ultimate Night Recovery Oil, 360 kr.
@beautyspace på INSTAGRAM.
Dorthe Hansen
Olien lyder rigtig lækker – Kan denne olie bruges sammen med Beaute Pacifique Super 3 Booster som er min foretrukne natcreme ?
Christina kragh
Er body olien i samme serie lige så lækker
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, den har jeg ikke prøvet. Stor hilsen Anette
Ida Pedersen
Hvordan skal man bruge “Probiotisk day care oil” fra Bak Skincare, hvis man også har andre aktive ingredienser såsom salicylsyre og retinol I sin hudplejerutine?
Anette Kristine Poulsen
@ Ida, du kan vælge at bruge Bak bare om natten alene, og samle alt andet til om dagen. Stor hilsen Anette