Anettes hoved på bloggen og noget med en omvej
Tænk at jeg ikke er et større menneske, end at jeg klikker lidt for hurtigt, når sætningen ’dit fascinerende arbejde’ popper op i emnelinjen. 17-årige Maria skriver:
Jeg er meget fascineret af din blog, og det du skriver om. Beautyspace er blandt de bedste blogs, og jeg har en stor drøm om at blive moderedaktør og skønhedsredaktør. For jeg vil gerne skrive om det nyeste nye inden for mode, tage til modeshows i udlandet, skrive om makeup og hudpleje for et blad. Men hvordan? For jeg vil ikke være journalist. Hvad gjorde du?
Det skal jeg sige dig, Maria. Her er min historie kort:
Anette, 13 år, vil være stewardesse
Anette, 14 år, vil være stewardesse
Anette, 15 år, vil være stewardesse
Anette, 16 år vil være stewardesse
Og sådan fortsætter det, til jeg er 19 og får et nix-brev fra Sterling. Jeg kan ikke komme ind – ikke engang som ferieafløser. Imens kan jeg skule misundeligt til en veninde, som har fået stewardesse-job i selveste SAS og går rundt i fikse pumps og de der kapper, som oser af luftkaptajn og verdensklassekvinde. I stedet bliver jeg eksportelev på et Glostrup-kontor og kommer senere til DFDS som indkøber af parfume & kosmetik. Pludselig en dag har Givenchys sælger (som ellers har siddet med tårer i øjnene og fortalt, at han finder DFDS svinehårde at forhandle med) anbefalet mig til Dior (måske for at få mig af vejen). Så jeg rykker fra den ene side af skrivebordet til den anden side hos Dior. En vidunderlig tid med chef-visitkort, hjørnekontor på Chr. Havn, bonusguldkort og firmabil. Jeg har i mange år verdens bedste chef, kunder og kollegaer, og når et par gange at godte mig over den kuldsejlede stewardessedrøm. Men så får jeg børn og Dior, rejsedage og budgetter bliver ligegyldigt. Ingen forstår det. Da jeg vil sige op, bliver jeg kaldt til kammeratlig samtale hos min far. Jeg tror, han mener, at børn og det at skrive (som jeg vil) er noget, man kan bruge tid på efter arbejde. Men jeg siger op, og min lille familie flytter til Jylland. Ud i skoven. Jeg færdiggør mit HD-studie på Handelshøjskolen i Aarhus og begynder at skrive klummer for Jyllands-Posten, hvor jeg efter tre år rykker til Børsen (hurra, for jeg elsker den avis) og får skønhed som ansvarsområde. Resten med blog, bog og foredrag er senere kommet til. Vejen til mine platforme (jamen det hedder det) har været fuld af bump, døre der blev smækket hårdt i, vilde oplevelser og også gode grin heldigvis.
Men Maria, jeg bruger stadig, selv efter en del kursusforløb på journalisthøjskolen, en pæn sum penge på at blive bedre, skarpere og forhåbentlig sjovere til at skrive og formidle. Så hvis jeg var dig, ville jeg gå benhårdt efter den journalistuddannelse.
Kærlig hilsen Anette
TILBAGE TIL DAGENS INDLÆG PÅ BEAUTYSPACE? Det sker med et klik HER.
@Beautyspace på Instagram
Dorte Daugaard
Spændende at høre om din vej “hertil” – og dejligt, at det gik således! 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Sidse Pipi – Jamen det VAR et skønt sted. Faktisk jo Irmas gamle pølse-fabrik…
@ Vibeke Silke – Mange og tak og wauv til din vej. Husker også Maersk og AP Møller suset…men hov, hvad skete der med Maersk flyene?
@ Sanne – Licens specialist …hold da op. Gad vide, hvad der skete med de stewardessedrømme. I dag møder jeg aldrig unge piger, der vil være netop det.
@ Pernille S, Linda, Lullumut, Nanna S – Mange tak.
@ Marie B – Ja, for faktisk går netop beautyen jo igen i det hele. Trods alt.
@ HSBP – ansøgninger (og klummer) er da også den sværeste ting at skrive, vil jeg mene.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Marie R – Det gør det nemlig.
@ Tinna – Nu er jeg jo så heldig at kende dig i virkeligheden fra dengang vi endte sammen i USA frem for i luften. Selvom du jo har længden til det sidste.
@ Frederikke – Dit gode menneske. ‘Sludrechartoller’ – det ord havde jeg glemt.
Stor hilsen Anette
Nanna Smed
Wow, virkelig inspirerende læsning Anette 🙂 Og ret sejt… Men er nu enig med de andre i, at det var godt du ikke blev stewardesse. Ville så nødig undvære dine skønheds-kloge (og skarpe) ord.
HSBP
SÅ spændende læsning Anette. Meget interessant at høre om din vej. Har ofte spekuleret på hvordan du gør det der med ordene.
Sidder selv og skriver ansøgninger og det er svært med det skrevne ord, også meget spændende.
Anette Kristine Poulsen
@ Birgitte B – Åh, det skal jeg fortælle dig, for jeg kan faktisk stadig mærke suset af den følelse/længsel, jeg havde. Det var rejseri-lysten blandet med blind beundring for den ranke, smukke autoritet stewardesserne havde, da jeg var 13-18 år. Arkæolog lyder nu spændende…
@ Maria F – Tak.
@ Maria B – Gør det. For ét er lysten til det, du skriver – noget andet er at kunne det håndværksmæssige i at formidle det.
Stor hilsen Anette
Marie Brodersen
Åh ja alle de drømme, omveje og genveje…og når man først har fået beauty i blodet er det svært at forlade 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Gigi – Haha, ja det med at blive på jorden har jo også sine fordele. Jeg har aldrig – aldrig – oplevet, at noget er kommet af sig selv.
@ Tina Irene – 1000 tak for de pæne ord. Der er vist en mini-poet gemt i dig, Tina.
@ Susan – Bliver glad for dine ord. Det sjove er, at jeg aldrig har set mig selv som modig/en der turde. Og mit fysiske mod er i hvert fald = 0.
Stor hilsen Anette
linda
sikke en fascinerende og motiverende historie! tak fordi du deler. jeg synes, det er modigt at følge den faglige hjertebanken.
Lullumut
Hvor er det spændende at læse om din vej, til der hvor du er havnet i dag 🙂
Anette J
Jeg hørte en gang en klog kvinde fortælle om at skrive biografier om andre. Hun sagde, at der sjældent er en rød tråd i et menneskes liv, og hvis man finder sådan en i fortælling om et liv, så er den ofte konstrueret. I din historie, Anette, er der vel heller ikke en rød tråd? Det er herligt livsbekræftende.
Hulemor
Fantastisk kvinde – fantastisk historie (ja. Dig!). Kram
Sanne
Åhr, hvor skønt, at du delte din bumpede vej med os. Og jeg ville også være stewardesse! 😉 Nu er jeg licens specialist, dvs ekspert i software licensering, ha, som det tit går andre veje i det virkelige liv. 🙂
Pernille Sparsø
Anettes veje er uransagelige 😉
Vibeke Silke Camille Guldager
Kære Annette
Wauw for en skøn læsning. Jeg ville ønske jeg havde haft dig som “desse” kollegaer”:-)
Jeg havde selv den drøm som barn/ung og i en alder af 26 år gjorde jeg noget ved det og kom ind til MAERSK AIR og var der i 11 år og elskede det 🙂
Så slog min vej også et bump og jeg kom til Estee Lauder hos Clinique som konsulent i 4 år og ja idag er jeg HR-executive hos et forsikringsselskab der forsikrer skibe for rederier og hele verden.’
Og den sidste dør er ikke lukket op endnu- jeg håber en dag at gå ind af den kreative og skrivende dør 🙂
Så din energifyldte historie og din vej i livet bekræfter mig blot i at tør man åbne en ukendt dør og satse, så kommer der spændende og dejlige ting ind af den.
JA TAK til livet og mulighederne:-) og ikke mindst til dig for din fantiastiske blog som jeg nyder at læse hver dag og lige blive holdt ajour med nyt fra “sminkefabrikken”
De kærligste hilsner fra en stor fan
Sidse Pipi
Jeg er sikker på at det ville ha´ været en hel del sjovere at klemme balderne ned i de mikro små sæder man for tildelt Over Seas hvis det var dig Anette der havde serveret den brune drik der kaldes kaffe.
Men der var også skønt hos DIOR har været der selv.
Frederikke
Skøn historie 🙂
Er inderligt glad for, at Sterling afskar dig vejen til et temmeligt ensformigt job i luften. Du mangler dog at tilføje i din anbefaling, at begge ben i næsen og noget på hjerte også er en del af din succes. 🙂
Du er noget særligt og en af de få, jeg nærer oprigtig respekt for i en verden af overflade og sludrechatoller.
Journalistuddannelsen er en fantastisk ballast – go get it.
Tinna
…..Og du er VILDT modig …det kræver masser af mod det du har gjort – RESPEKT<3 …og naturligvis opbakning fra familie og venner 😉
Tihi jeg ville også være stewardesse SMIL!!
Marie Rasmussen
Maria tag journalistvejen. Jeg mener det … det kan give dig SÅ mange muligheder. Håber du får succes og masser af fede oplevelser med på din vej 😉
Maria Bæk Christensen
Tusind tak for dit svar Anette! Det sætter jeg stor pris på. Det lyder som en spændende vej – og jeg vil bestemt overveje journalistuddanelsen, nu må vi se hvad tiden viser… 🙂 Meget inspirerende indlæg!
Maria Fournais
Wow. En spændende vej gennem livet, Anette
Birgitte B
Enig med @Susan – det ville have været skidt for os, hvis du var blevet stewardesse! (hvad var det egentlig ved jobbet du fandt tiltalende? Rejserne? – selv har jeg altid synes, at det må være et meget hårdt job, fysisk og psykisk).
Da jeg var 14 troede jeg (stadig) at jeg skulle være arkæolog 😉
Susan
😀 Godt du ikke blev stewardesse; sikke meget vi alle sammen var gået glip af! Men det gælder også om at turde – og det gjorde du! Med succes. Egentligt en lidt scary tanke hvor meget uudnyttet potentiale der kan gå rundt derude, fordi man af den ene eller anden årsag bliver på den pind der nu én gang er blevet “tildelt som skæbne”. Hurra for modet, hurra for vilje – og hurra for livets små snørklede veje og sære tilfældigheder – som når alt kommer til alt – set i det store perspektiv – nok ikke var så tilfældigt igen! 😉 Knus fra en stor fan
Tina Irene Povlsen
En super skøn beretning. Alle os som følger dig, kan kun være lykkelige for, at du aldrig blev sat på flyet. 🙂 – Er sikker på at du ad din snørklede vej, har fået din rygsæk fyldt med ekstra godter, frem for at du blot var gået en lige vej uden smækkede døre og blindgyder. Oveni vil du stadig finde plads til mere heri som et skønt, understøttende og eller nyt supplement til det der allerede er. Pladsen i rygsækken blir’ aldrig opbrugt, fordi du med din formidable overskuelse fortsat vil sortere og kombinere nyt med gammelt for en bagage der bidrager, gavner og glæder såvel dig selv, dit netværk og dine modtagere.:)
Gigi
Hvor er det da godt, at du blev på jorden, Anette.. og det er selvfølgelig ment i den ikke-jantede betydning! 😉 Og hvor spændende at høre om din snørklede vej. Jeg betragter dig som en meget succesfuld kvinde, og det gør mig egentlig grund-glad, at du ikke forsøger at lade, som om alting bare kommer flyvende (haha) af sig selv. Jeg krydser fingre for Maria! 🙂