Beviset for, at C-vitamin virker

Måske har du allerede set folk på blogs og Instagram smøre C-vitamin-serum på halve æbler for derefter at lade den anden halvdel forblive urørt. Resultat er, at den blottede og ubeskyttede del trækker brunligt op. Altså ilter, og det er en pædagogisk smart måde at forstå det med de agressive iltmolekyler (også kaldet frie radikaler). Forstå, hvordan de laver ravage som eksempelvis rødme, pletter og linjer i huden med mindre selvfølgelig, at de bliver stoppet af dem, der kan: Nemlig antioxidanterne. C-vitamin er naturligvis ikke alene i det game.

Flere har efterlyst en forklaring på produkterne fra i fredags. Og selvfølgelig. Det er dem, du ser på billedet, og som hænger sammen med den gennemgribende tendens her.

  • Når jeg har råd, så investerer jeg i den antioxidantbeskyttelse, som SkinCeuticals har. Helt sikkert påvirket af pigment-kloge Else Marie Lissaus varme og årelange anbefaling. Som dermatologisk sygeplejerske hjælper hun mange af med solpletter i de mørke måneder, og baseret på god erfaring anbefaler hun konsekvent antioxidantbeskyttelsen fra SkinCeuticals (under SPF) for at bibeholde resultatet pletfrit. Når det er sagt, så skal man til lommerne, og det udløser altid en risiko for, at man sparer på de dyre dråber. Så overvej alternativer afhængig af dit budget. Jeg er gladest for C E Ferulic og Phlorentin CF på grund af indholdet af lysnende C-vitamin sammen ferula-syre, som er en antioxidant, der gør al hud pænere.
  • Jeg har noget med creme-rens, som kan skylles af med vand. Der er det milde argument i forhold til huden, som bliver ren, men uden en tilbageblivende fedtfilm. Grown Alchemist mestrer brugen af æteriske olier helt sublimt og samtidig underspillet. Man glæder sig til nærkontakten. Jeg gør i hvert fald. Dog er det en skam, fremhæver alt det, der ikke er i. Gør det omvendt. Skriv med stort, hvad der ER i. Hvis du har fedtet/akneramt hud, så vælg i stedet en mild skumrens fra Tromborg/Purely Professional/Rudolph Care eller EXFO Cleanse fra pHformula.
  • Dr. Barbara Sturm …. De elsker hende i internationalt. Dels for hendes ekspertise og dels fordi hun kombinerer hudpleje med kosttilskud. Produkterne gør, hvad de lover, og det får man lov til at betale pænt for.
  • Comfort Zone er mere jordnære, når det gælder priser. Enzympeeling er et godt og blidt supplement til syre. Du får i tilfældet her lidt samme fornemmelse som ved brug af Dermalogicas gode Daily Microliant.
  • Biologique Recherche er, som du måske allerede ved, nu i Danmark. At de er værd at kaste et blik på, er der en forklaring på her. Kollagen er godt og veldokumenteret – smørbart – når det gælder om at lappe barrieren og holde den stærk.

OM DET MED ÆBLET ER ET BILLIGT TRICK? Normalt trækker jeg vejret ekstra dybt, når producenter laver sammenligningen (i hudpleje) med planter, der har haft svære kår. Er vokset op, hvor vejrforholdene er grumme. For at en plante kan stå imod blæst og kulde, gør den ikke automatisk i stand til at kunne beskytte huden bedre. Men mht. æblet har jeg hørt og set flere hudlæger bruge eksemplet, så mon ikke det holder. I hvert fald til at illustrere, hvordan de ustabile iltmolekyler kan se ud.

@beautyspace på Instagram

12/04/2019
Nøglen til fremtidens hudpleje
Det handler om især én ting, og jeg vil gerne vide, om du er...
17/04/2019
Dem med de bedste neglelak-pensler
Som i verdens bedste

Kommentarer

  • @ Charlotte, jeg beklager forvirringen. Jeg har givet et samlet svar længere oppe.

    @ LCKN, der er 5% forskel i mængden af C-vit. Derudover er forskellen, at Phlorentin er bedre til let fedtet/kombineret og normal hud, hvor den anden er bedre til dig til den tørre side.

    @ Ulla, The Ordinary er et godt valg mht. C-vit.

    @ Christina, det er jo en antixoidant, som bl.a. netop gør godt under SPF. Jeg laver et endnu et uddybende indlæg om C-vit. Snart.

    @ Ditte H, af pladshensyn er A-vit smartest om natten. Du husker, da vi punkterede A-vit myter. C-vitamin giver god mening om dagen…dette her serum er lidt specielt fordi det så fint kombinerer AHA og C-vit.

    @ Anja, du kan læse om det her: https://phformula.com/ProductDetails.aspx?ProductId=48. Det er med på billedet i forhold til den tendens, billedet oprindeligt handlede om.

    @ Kiss, HVAD synes du om concealeren. Fortæl.

    Stor hilsen Anette

    24/04/2019
  • @ Louise Sletting, tak for dine gode ord. Jeg vil sige max to dage i køleskabet. Lad mig vide, hvad du synes.

    @ Daniela, selvfølgelig har du prøvet tricket. Tak fordi du deler din gode erfaring.

    KH Anette

    24/04/2019
  • Kiss Jacob

    TAK Anette

    Elsker at læse med og lære noget.

    Jeg har netop været i Sephora for at investere i “stewardesse” concealeren (Tartes) du har anbefalet, og Sephora netop lige har fået (i går) (glæder mig)
    den har sjovt nok også C vitamin på listen.

    😉

    17/04/2019
  • Anette Kristine Poulsen

    1000 tak for alle gode ord. Lige i forhold til C-vitamin, så er der flere ‘skoler’, men forvirrende behøver det ikke at være. Argumentet for at bruge C-vit om aftenen er den (ofte) mere direkte påvirkning, fordi vi her ikke bruger ekstra creme med SPF. Argumentet til om dagen er stærkere (og jeg beklager, hvis jeg tidligere har være uklar): C-vitamin er antioxidantbeskyttende og en stærk makker til SPF. Den lysnende effekt kommer ikke fra eksfoliering.

    Fra oktober-indlægget (på Beautyspace) om C-vitamin kommer der her lidt mere læsestof fra den videnskabelig vinkel:

    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3673383/

    Stor hilsen Anette

    17/04/2019
  • Anja

    Kan se MELA fra ph er kommet med på billedet, men ikke omtalt … eller har jeg overset det? Hvordan er den ift. pigmentering?
    Kh Anja

    17/04/2019
  • Ditte H

    Åh jeg er også mega forvirret nu … synes at have hørt, at man skal bruge retinol om natten, men hvis man også skal bruge C-vitamin om natten, så skal jeg måske køre med det hveranden dag, men det er vel ikke særlig effektivt??

    16/04/2019
  • Christina

    Hej Anette
    Er blevet fortalt at jeg gør det helt forkert når jeg bruger mine dyre c vitamin dråber under spf om dagen. En ekspedient sagde at man SKAL bruge dem om aftenen. Da de oxidere hvis man bruger dem i dagslys…… nu er jeg helt forvirret…… om aftenen bruger jeg jo min a vitamin som du har lært mig!
    Vh. Christina

    16/04/2019
  • Ulla

    Hvad med C vitaminet fra The Ordinary?

    16/04/2019
  • Ulla

    Hvad c vitaminet fra The Ordinary?

    16/04/2019
  • Lckn

    Hej Anette
    Hvad er forskellen på de to C- vitaminer fra SkinCeuticals?
    Hvornår vælger du den ene frem for den anden?

    16/04/2019
  • Charlotte

    Hej Anette.
    Ved ikke om jeg har misforstået.. Men mener du skrev den anden dag- at du ikke brugte c-vitamin om dagen – om sommeren ? Men du skriver nu – at du bruger produkter fra SkinCeuticals – med lysnende c-vitamin ? Kh. Charlotte

    16/04/2019
  • Vi har selvfølgelig selv prøvet det af på et æble, og der gik faktisk kun ca 1½ times tid, førend der var meget stor forskel på de to halvdele.
    Brunt, hvor vi ikke havde påført serum, og helt fint og lyst frugtkød, der hvor vi havde påført serum 🙂
    Så det er tydeligt at antioxidanterne virker 🙂
    TÆNK, hvordan man så ‘konserverer’ sin hud, når man beskytter den hver dag 🙂

    16/04/2019
  • Louise Sletting Jensen

    Nu vi snakker antioxidanter, tænker jeg straks på dine råd om afkølet grøn the og tænker straks, at jeg må få prøvet det. (nu har jeg trods alt fulgt med her i en del år)

    Menmen, hvor længe kan sådan en afkølet the holde sig i køleskabet?
    Er det udelukkende til engangsbrug, hvor resten skal drikkes/hældes ud?

    God påske!

    Og tak for en skøn box denne måned!
    Jeg havde aldrig prøvet denne skønne parfume, hvis ikke du havde puttet den i boxen. SÅ skøn duft!

    16/04/2019

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.