C-vitamin indgår i din kollagen-syntese

Beautyspace-læser Louise spurgte ind til min erfaring med C-vitamin (for hudens skyld), men først:

  • overvej at ty til en ekspert, hvis du er ude efter et personligt overblik i forhold til kosttilskud.
  • husk sidste led i ordet. At der er tale om et tilskud, aldrig en erstatning for mad. Det er med andre ord for dig, der vil spice din indsats op.

Med det sagt, så er der få, men ret specifikke ting, jeg sikrer mig for hudens skyld. Også taget i betragtning af, at jeg ikke er helt ny længere. Anbefalingen (i mit tilfælde) læner sig op af bl.a. hudlæge Dr. Howard Murad, professor Peter Bjerring og omegaekspert Niels Ehler. Mine prioriteter er på den baggrund:

  • Omega-3 fra fisk. Griber til flydende olie, hvis ikke jeg den pågældende dag har fået fisk.
  • C-vitamin, fordi den indgår i kollagen-syntesen.
  • Kollagentilskud (som regel fra enten Imedeen, Smuuk eller Beauté Pacifique).
  • Glukusamin– og probiotika-tilskud.

LIGE PRÆCIS NÅR DET GÆLDER C-VITAMIN, så har ernæringsekspert og kosttilskudskloge Christina Santini for nylig tippet mig om muligheden for at øge optageligheden af netop C-vitamin. Løsningen er den såkaldte liposomal-form, hvor vitaminet er indkapslet i såkaldte liposomer (små bobler af lipid), der giver en bedre optagelighed. Har man så brug for det? Njjja, ikke i udgangspunktet. Som Santini siger, så både smager det mindre godt og er også dyrere end almindelig C-vitamin. Men det kan give god mening, hvis man står midt i en storm af hæsblæsende ting, og gerne på forkant vil gøre noget godt for sig selv. ”Terapeutisk” som Bianca Brangstrup formulerer det. Og lige nu har jeg brug for præcis den effekt (du vil forstå hvorfor i morgen).

VAND MED CITRON er et tip, du sikkert allerede kender. For mig føles det mærkbart godt at begynde dagen på den måde. Muligvis fordi jeg er en stor kaffe-fan. For tændernes skyld skyller jeg efter med almindeligt vand. Hvad, vi ved, er, at citron er basedannende, anti-inflammatorisk og derfor altid godt. Meget peger også i retning af, at alkaliske fødevarer kan styrke tarmfloraen, som jo stort set påvirker alt, også huden.

@beautyspace på INSTAGRAM

Foto Jens Peter Engedal

04/02/2020
Hudplejepyramiden for begyndere
Sådan bruger du den
06/02/2020
Ingen skønheds-hemmeligheder. Bare fakta.
Min nye bog hedder SERIØST BEDRE HUD

Kommentarer

  • Katja Prause

    Hej Anette
    Hvad er din holdning til både A og C vitaminer i serum samtidig? Jeg synes det vanskeligt at gennemskue hvornår og hvor meget forskelligt serum man bør byde huden. Jeg er lidt optaget af K-beauty men der er sindsyg mange produkter, og jeg kan også blive bekymret for om det er for meget om aftenen at hælde både essens, toner og serum med hhv først A og så C vitamin på og i hvilken rækkefølge. På forhånd stor tak!

    Vh Katja

    22/02/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Anne-Marie, du har helt ret. Tak for din reminder.

    @ Tine, åhhhh jeg vil jo helst have at du som 27-årig slet ikke har rynker og slap hud som en del af dit ordforråd. Men bare tænker i fugt, beskyttelse, rens. Måske en mild A-vit-creme til natten, en lejligvisvis syremaske for ekstra glød. Så nej, jeg ser ikke behovet for microcurrent, men hvis du kigger inde på hjemmesiden hos Nuface, så ligner de allesammen nogen på 15. ;o)

    @ Christina Kragh, du kan læse her i teksten mht. Grønhøj: https://beautyspace.dk/fugtmaet-saa-basker-paa-go-morgen/

    @ Leafysmoothie, du gør mig så glad. OG JA, det er to produkter, der i den grad er godt skruet sammen. Tak for dine ord, også om sugerør.

    @ Simone, tak for din tillid. Der er især to ingredienser, nej tre, der kan hjælpe på det med porer: Salicylsyre (BHA), som du kan få hos Paula’s Choice eller Danish Skincare (deres røde flaske) – brug den som toner en til to gange om dagen, tjek om din hud tåler det. BHA er noget af det eneste, der kan trænge ned og rense en pore. Få derudover fat i et serum med niacinamid (B3-vit). Det har de hos The Ordinary og overvej en A-vit creme til natten. HVIS du kigger på min IG @beautyspace, så ser du produkteksempler på de små IGTV film (tjek især ‘dyr hud på budget-rutine). Nogle gange kan porer være så tilstoppede, at du skal have professionel hjælp (dybderens). Lad mig vide, hvordan det går med dig fremadrettet.

    KH Anette

    13/02/2020
  • Simone

    Hej Anette

    Jeg har et problem. Jeg har en normal hud, med tilbøjelighed til at være sensitiv, til lidt stærkere produkter.

    Jeg leder efter et produkt – eller produkter, som kan trænge helt ned og rense mine pore. Jeg døjer nemlig med meget synlige og fyldte porer, men kan ikke finde noget som virkelig virker. Og hvis jeg finder et produkt, som skulle virke, reagere min hud negativt på det.

    Når mine hudorme bliver mere betændte, har de tildens til at blive irriteret når jeg ligger en creme over, som om at jeg gør det værre?

    Jeg ved simpelthen ikke om du kan hjælpe, men jeg håber du sidder inde med nogen mirakel midler, der ikke koster det hvide ud af øjnene.

    Her er min rutine som den er nu:
    – Renser min hud med Plaisir 3 in 1 Cleanser
    – Derefter bruger jeg Matas stribede Toner til mild hud
    – Derefter bruger jeg et par gange i ugen Plaisir 3 in 1 Serum
    – Efter det, bruger jeg Origins GinZing Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream with Ginseng & Coffee

    Jeg har også lige købt Origins Super Spot Remover™ Blemish Treatment Gel, for at se om det kunne hjælpe når urenhederne først er opstået.

    Knus Simone

    10/02/2020
  • Simone

    Hej Anette

    Jeg har et problem. Jeg har en normal hud, med tilbøjelighed til at være sensitiv, til lidt stærkere produkter.

    Jeg leder efter et produkt – eller produkter, som kan trænge helt ned og rense mine pore. Jeg døjer nemlig med meget synlige og fyldte pore, men kan ikke finde noget som virkelig virker. Og hvis jeg finder et produkt, som skulle virke, reagere min hud negativt på det.

    Når mine hudorme bliver mere betændte, har de tildens til at blive irriteret når jeg ligger en creme over, som om at jeg gør det værre?

    Jeg ved simpelthen ikke om du kan hjælpe, men jeg håber du sidder inde med nogen mirakel midler, der ikke koster det hvide ud af øjnene.

    Her er min rutine som den er nu:
    – Renser min hud med Plaisir 3 in 1 Cleanser
    – Derefter bruger jeg Matas stribede Toner til mild hud
    – Derefter bruger jeg et par gange i ugen Plaisir 3 in 1 Serum
    – Efter det, bruger jeg Origins GinZing Ultra-Hydrating Energy-Boosting Cream with Ginseng & Coffee

    Jeg har også lige købt Origins Super Spot Remover™ Blemish Treatment Gel, for at se om det kunne hjælpe når urenhederne først er opstået.

    Knus Simone

    10/02/2020
  • @leafysmoothie

    Jeg bruger bare askorbinsyre pulver og blander i citronvandet. Drikkes med bambu sugerør, de smager bedst i munden, synes de rustfrie er lidt kolde og hårde mod tænderne. Der findes også lækre sugerør i silikone, de bruger jeg til smoothies, som heller ikke er fedt for tandemaljen. Glæder mig til den nye bog. Kram Helene
    Ps, jeg vil takke dig for at tippe mig om to favoritter som genganger herhjemme, Ecooking bodylotion med duft (minder lidt om røgelse, dufter så godt og gør godt) og så Evervalm global protection fra REN, den dufter også fantastisk urtegodt og kan bruges både som natcreme og dagcreme og sammen med vit A. Jeg bliver ved at købe igen og igen og sender altid en tanke til dig.

    08/02/2020
  • Christina Kragh

    Hvilket link?, jeg kan ikke se det om kosttilskud fra Grønhøj

    06/02/2020
  • Tine

    Hej Anette
    Kan du anbefale Amazing Space Microcurrent til forebyggelse eller kun behandling af slap hud og rynker?
    Jeg er 27 år og overvejer at investere i en.
    Hilsen Tine

    06/02/2020
  • Anne-Marie Andersen

    Et lille fif til at beskytte tandemaljen, er at drikke citronvandet med sugerør. Det leder lige den sure væske bag i munden og udenom tænderne, hvis man synker med det samme. For miljøets skyld kan man bruge genanvenlige sugerør af stål eller glas.

    06/02/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    # Katja & Dorte, jeg skyller altid munden bagefter. Det gør jeg også efter kaffe, og især efter jeg første gang så farven på vandet, som man her skyller ud. Der er nogle ord her, som sætter det endnu mere på kanten:

    https://www.medicalnewstoday.com/articles/318662.php

    Stor hilsen Anette

    06/02/2020
  • Dorte

    Ja kogt vand med citron er et godt råd som jeg også har brugt – men så læste jeg at syren ikke var så godt for tand emaljen

    06/02/2020
  • Katja Gadgaard

    Vand med citron er bare skidt for tænderne.

    05/02/2020
  • Mette Sloth Eriksen

    @Anette Mange tak 🙂

    05/02/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    @ Mette Sloth, hvis du klikker på linket får du hele professor og hudlæge Christian Grønhøjs forklaring. De nævnte kosttilskud her for for hudens skyld.

    @ Mette Egelund, præcis. Også derfor, at jeg anbefaler at se en ekspert på området, hvis man føler behov vel at mærke. Jeg ved det ikke mht. kogte vand, og uanset, så får jeg det ikke gjort. Hanevandet må gøre det i mit tilfælde.

    Stor hilsen Anette

    05/02/2020
  • Mette Sloth Eriksen

    Spørgsmål til Glukosamin – tager du det for at holde led i balance? Har også godt hørt at C-vitamin er god til alle bløddelene 🙂

    05/02/2020
  • Mette Egelund

    Synes det kan være svært at finde rundt i kosttilskud: Hvilket mærke, hvilken form for bedst optagelighed, mængden osv.. Der er
    så mange meninger.

    Ang. vandet med citron, hører jeg ofte det skal være kogt vand. Ved du om det har en betydning?

    05/02/2020

Bliv en Beautyspace-insider

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke. Få hver uge tre til fire aktuelle artikler, især om hvad der gør huden godt, adgang til bøger og foredrag med Beautyspace-rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Skriv din email-adresse i feltet og klik på "TILMELD"

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.