De 4 ting, jeg køber hjem i litervis

Jeg forstår godt, hvis argumentationen for XL-størrelser får dig til at løfte øjenbrynene i en tid, der ellers sætter fokus på bevidst forbrug, køb-kun-det-du-har-brug-for og ikke mindst – brug-op. Men hæng på, for der er situationer, hvor det netop er klogt at købe XL.

Dér hvor kvantitet batter
Jeg har flere følelser blandet ind i det med solfaktor. Nogle af dem er modstridende. For jeg har det med SPF som med kaffe: At al solfaktor er bedre end ingen – i en snæver vending jo. Samtidig er det så pokkers vigtigt at holde af sin solfaktor, så man får den brugt. Jeg er draget af de store dunke, fordi de netop signalerer det allervigtigste: At kvantitet batter. Og der er flere tiltænkt kroppen, som også går fint an til ansigtshuden.

Min Hero
Lad mig gentage ordene fra sidste Beautyspace-boks: Hero er beroligende, hurtigtvirkende fugtmætning til hud, krop som ansigt og hårbund. Virker beroligende på især sart, irriteret og tør hud – inkl. som nævnt hårbunden. Konsistensmæssigt er den serumagtig og virker pH-stabiliserende som et første step, der forebygger udsving. Selv opdagede jeg alvor Hero, da den satte en stopper for en kløende hårbund. Du kan se indholdslisten her (min er købt i Magasin).

Favorit-rens
E.X.F.O Cleanse er en cremet, ikke-skummende og let peelende rens, der er nem at skylle af med vand. Professionelle behandlere er begejstrede for E.X.F.O., fordi produktet på fin vis sjældent irriterer nogen, selv ikke de ultra sarthudede, og samtidig gør hvad det skal: renser uden at strippe huden for egne fedtstoffer (man bliver ikke stram bagefter). Det er sympatisk, at der både findes en 20 ml og en 200 ml, så der er mulighed for at prøve før køb. Se indholdslisten her. Min er fra sidste ekstraudsendelse af Beautyspace-boksen.

Til dig, der er besat af hyaluronsyre
Hyaluronsyre-serum i en kvartliter flaske til krop og ansigtshud. Uden parfume men alligevel en smule duftende pga. indholdet af økologisk rosenvand. Derudover lindrende MSM (svovl), aminosyrer og antioxidanter, bl.a. fra B5-vitamin. Smart fordi man hurtigt kan savne noget mere fugt til kroppen, indlysende smart med størrelsen – og det, jeg er endt med at gøre, er at bruge den som bland-selv … i næsten alt jeg bruger, tilsætter jeg en ekstra sjat fugtmægtning. HUSK dog det paradoksale i, at hylauronsyre, der ikke er forseglet (af enten fedststoffer eller silikone), kan ende med at udtørre din hud. Eksempel: Er du i en flykabine, hvor luften er tør, så vil hyaluronsyre, der optræder alene på huden – som hvis du for eksempel bare brugte den her – gøre huden endnu mere tør (læs mere her). Indholdet finder du her – produktet på billedet er et presseeksemplar.

@beautyspace på INSTAGRAM

FOTO JENS PETER ENGEDAL

07/06/2023
Løsningen på hævede øjenomgivelser
Årsager & løsninger til hævelser under øjnene
13/06/2023
Derfor vil du blande AHA & A-vit til kroppen
Opskriften på polerede ben

Kommentarer

  • Jette Bigler Seidlitz

    Hej Anette
    Er stadig lidt i tvivl om forskellen på Hero og den fugt/ hyaluronsyre serum fra Oskai og forskellen på din brug af dem ?

    28/06/2023
  • Luise Hansen

    Lige off topic men er Ole Henriksens produkter helt “outdated” efterhånden ?
    Sjældent man hører noget om ham mere.
    Bare generelt 😊

    25/06/2023
      • Luise Hansen

        Tænkte mere på hans nye produkter der efterhånden er kommet frem om det er nogle du vil anbefale eller ? ( selvfølig afh de forsk. Behov) ☺️

        26/06/2023
  • Marianne

    Hej Anette
    Tusind tak for gode input som altid.
    Jeg bruger Rønsbøl skin tonic på 2. År og elsker den. Kan Oskia misten noget, som Rønsbøl ikke kan?
    Den fra Rønsbøl indeholder niacinamid og glycerin, kun 5 ingredienser i alt, og Oskia misten er for hyaluronens skyld?
    Overvejer at prøve den, hvis den kan noget mere end Rønsbøl (men prisen er også en anden)

    Kh Marianne

    22/06/2023
  • Susanne

    Hej Anette.
    Jeg drømmer om en guide til solcreme, som IKKE giver gult tøj og som også er uden skidt og møg. Har du et fif der? Tak fra Susanne

    14/06/2023
  • Anette

    Jeg har fundet min nye yndlings -mist fra COSRX med 6 forskellige Ceramider og glycerin… 120 ml varer et stykke tid 😉
    Den bruger jeg også til hænderne.
    Den er perfekt her i sommeren, da den jo hjælper på at bedre hudbarrieren og samtidig fugter godt. Især med en lidt dehydreret hud. Jeg prepper med en serum fra Isntree, der indeholder 14 forskellige slags hyaluronsyre-molekyler, og det kan virkelig ses! Så på med en meget let omgang yoghurt-gel til ansigtet, og så tynd og let solcreme fra Purito eller Kaine (fra Dermaspace), der er ekstra sød ved huden. Avene B-protect er også god.

    Jeg har på to-do at købe en større bøtte CeraVe Smoothing Creme til fusserne, da den både indeholder 10% urea, niacinamide og BHA. Silikone dog, men ingen petrokemi. På fødderne er silikone ikke et problem for mig, kun i hovedet. Den er fantastisk til fødderne og har også en god pris (det skal være den tykke udgave af cremen, der næsten ikke er til at få ud af tuben…).
    Mine fusser bliver SÅ bløde og fine af den.

    14/06/2023
  • Janne Kastrup

    Jeg elsker også at høre om dine favoritter. Vil også gerne høre mere om P20 og hvordan du bruger Hero.
    Smil og varme hilsener fra Janne

    13/06/2023
  • ZS

    Jeg elsker det her indlæg – flere af dem! Produkter, som man alligevel bruger regelmæssigt, skal netop købes i XL størrelser. Det er bæredygtigt på alle måder – mindre transport af pakker, færre stk. emballage, billigere, osv. Har lige klikket E.X.F.O. hjem i 500 ml (tak for tippet), samt Oskia.

    12/06/2023
  • Viola

    Ja E.X.F.O findes også i 500 ml med pumpe til privatbrug, det er underligt at den ikke bliver solgt der hvor du køber din rens Anette, måske du skal spørge efter den 🙂

    12/06/2023
  • Viola

    Hej Annette,
    Jeg savner at du skriver omkring P20 solcremen som du har taget med på det ene billede, men ikke omtaler. Jeg købte den for en del år tilbage, da jeg min ene veninde var enormt begejstret for den. Men jeg brugte den ikke fordi den virkelig duftede af alcohol, som jeg husker det, og det ville jeg ikke byde min hud.
    Jeg er tilgængelig begejstret for pHFormulas solcreme med faktor 30 til ansigtet, den er blevet til fast inventar på min beautyhylde efter 6-7 år hvor jeg har prøvet andre og altid er kommet trofast tilbage til denne. Den trænger hurtigt ind i huden, efterlader ikke noget hvidt skjold, føles let som en alm. creme og får ikke ansigtet til at skinne som en diskokugle.

    Kh Viola

    12/06/2023
  • Mariannegylding

    Jeg bliver altid klogere når jeg læser dine skriv❤️ vidste ikke det med hyaloronsyre, så nu er det slut med kun at spraye med det i en snæver vending.
    Og SP20 er vi storforbrugere at, til de rødhårede og dem der stadig synes det er “fimset” at smøre sig i creme.
    Til sidst Anette, du har nævnt en body creme der trænger max hurtig ind, Hva er det nu lige det er for en?
    Knus herfra

    12/06/2023
      • Mariannegylding

        Jeg tror ikke det er den.
        Den jeg efterlyser skrev du om at den trængte så hurtig ind at vi ( brugeren) ikke nåede at blive kølig på huden.
        Og det var en body creme ikke en mist.

        14/06/2023
  • Natascha

    Hvordan påfører du HERO i hårbunden? I vådt hår? Og bliver det ikke fedtet?

    12/06/2023
    • Susanne Birkmose Søndergaard

      Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at høre om:-)

      12/06/2023
  • Marie

    Næh, den er med pumpe og jeg har købt den hos: staybeautiful.dk

    12/06/2023
  • Marie

    E.X.F.O. findes også i en størrelse med 500 ml 🙂

    12/06/2023
      • Bettina

        Næ den sælger jeg også i min klinik 😉
        Til gengæld må phformula ikke sælges på nettet. Kun hos autoriseret forhandlere 👍

        12/06/2023
        • Kristina

          Men den kan købes på nettet. Tænker det er parallelimport 😉

          13/06/2023
          • Bettina

            ja det er parellimport uden sikkerhed for at produktet er ægte eller for gammelt. Sidst der var en af mine kunder som havde købt var den for gammel og så meget sparer man ikke efter at PHformula app er kommet 🙂

            13/06/2023
          • Bettina

            ja hverken ægthed eller effekt kan garanteres på nettet 😉

            13/06/2023
  • Charlotte

    Jeg købte din boxs med din bog ❤️Exfo cleanse samt mit yndlings serum fra Biotherm
    Jeg har googlet hvordan jeg skal bruge Exfo cleanse fordi jeg synes at den meget hurtig tørre ud i mit ansigt trods jeg kommer vand I ansigtet før jeg kommer den på .
    Desværre er jeg ikke blevet klogere af og Google jeg tænker du kan hjælpe mig hvordan og hvor meget jeg skal bruge for at bruge den korrekt.
    Kh Charlotte

    12/06/2023
  • Ip

    😯

    12/06/2023

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.