De fleste tror, det her er godt for deres hud
”Jeg har brugt ufattelig mange penge på hudpleje, behandlinger & produkter og jeg ville egentlig forvente, at jeg nu burde have knækket nøden til min hud. Og for første gange i årevis oplever jeg også, at det har jeg måske nok også. Men det er bare på en meget simpel og meget prisbillig måde. Den viden du får fra min gæst i samtalen her.” PODCAST VÆRT Noell Elise Wakeroots.
For nogle uger siden fik jeg en samtale-invitation fra Noell, som står bag den imponerende ENHED podcast med knapt en million downloads, hvis altså den slags tal betyder noget. Jeg tror, jeg blev en smule hypnotiseret under den samtale, vi endte med at have. At min puls faldt, er måske ikke så underligt taget i betragtning af, at hun også er meditationsvejleder og såkaldt bevidsthedsformidler.
Noell Elise Wakeroots stillede en byge af spørgsmål. Lige fra om vi virkelig skal rense hud to gange dagligt til nødvendigheden af at bruge i dyre domme på øjencreme? Og hvordan det lige fungerer med hudplejeingrediensers evne til at aflure alder og køn.
Vi taler om, hvordan en skoldning på halsen som barn blev starten på min hudbevidsthed, om myter & misforståelser omkring huden & hudpleje, om hvad der – uvildigt dokumenteret – giver en sund og glad hud, om hvorfor solfaktorcreme giver bumser … og præcis hvordan jeg fik min hud tilbage efter årtiers solmisbrug. Det vil sige afsked med solpletter, rødme, tørre rynker og porer så store, at de muligvis kunne spottes på meters afstand (sådan føltes det).
I forhold til overskriften og hvad det er, der kan virke stik modsat, så er det rens. Alt for mange tror på to gange dagligt. Det kan føles som at få et ekstra fugtserum foræret at holde sig til én gang i døgnet, men lad bare den ene gang være om aftenen.
LYT MED hvis du har tid og lyst. Enten hvor du normalt lytter til podcasts, for eksempel her.
SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her. BEDRE HUD MED ÅRENE er gratis (med tålmodighed) på biblioteket og ellers billigst her.
Lisbeth
Jeg har med stor interesse læst ‘Bedre hud med årene’, og er så glad for din praktiske, enkle og ‘håndfaste’ tilgang til hudpleje. Jeg har faktisk aldrig renset 2 gange i døgnet, og det har jeg haft rigtig dårlig samvittighed over (mente at det udtørrede min i forvejen tørre hud). Så jeg blev glad da jeg læste din tilgang til rens.
Kunne du måske skrive lidt om øjencreme, som jeg kan se du mener er overflødig? På mange dag- og natcremer står der, at man skal undgå øjenomgivelserne. Skal man respektere det – eller skal man blot undgå at smøre noget på omkring øjnene?
Anette Kristine Poulsen
@ Lisbeth, SÅDAN mht. dine renserutiner. Du har fulgt din fornuft. Mht. dit spørgsmål, så kommer det an på, hvilke produkter, der er tale om – så prøv at give mig nogle konkrete eksempler.
Janne Kastrup
Jeg synes jeg har lagt mærke til, at du ikke nævner Mist mere. Er du gået bort fra det?
Smil Janne
Susi B.
Hej Anette
Da jeg er fast lytter af ENHED lærte jeg også dig at kende i sidste uge. Og wow!! Du og din viden har blæst mig helt bagover. Jeg har brugt tiiiimer i weekenden på at læse dine forskellige artikler (og indrømmer at jeg allerede har købt det ene og andet nye produkt ;-)). Samtid er jeg startet på at høre din bog (lydbog) men bliver også nødt til at have den fysisk.
Så tusinde tak for dig – jeg følger spændt med fra nu af.
PS. jeg syntes at kommentarfeltet er fantastisk og lærer virkelig også meget af andres beretninger.
Majbritt Christensen
Enig med Tine Aa – er mega glad for at jeg pludselig spottede dig. Som 57-årlig er det en befrielse af de helt store at opdage, hvor enkelt man kan gå til værks i forhold til sin hudpleje. Min hud har aldrig haft det bedre 🙌 glæder mig ti at høre afsnittet i ENHED!
Tina AA.
Kære Anette. Har lyttet til podcasten med dig og Noel. Du er lige så sympatisk og tillidsvækkende som på skrift! Jeg er så glad for at jeg har fundet dig. Du gør hudpleje så enkelt og letfatteligt for mig. TAK:-)