Efter covid-19 vil jeg handle andre steder end før

Ovennævnte er groft sagt. For der er et hav af steder, jeg savner, og hvor jeg vil være den første til at springe over dørtærsklen, når de åbner igen.

Men der sker noget i øjeblikket i forhold til hvem, der skal have mine penge. Muligvis mærker du det samme.

Eksempel: I weekenden fik jeg to typer beskeder inden for få minutter. Den ene fra den lokale pizzamand, der på byens FB-side skriver, at hvis man føler sig økonomisk utryg, så skal man skrive til ham. ”For så finder vi ud af noget aftensmad”.

Den anden var en video sendt i min beskedbakke på Instagram fra en butik, jeg ikke følger. Bevares, jeg har købt tøj der, fordi stedet ligger tæt på min elskede fiskehandler. Tale-beskeden var én lang nedslående udånding om, hvordan den pågældende butik var ved at bukke under. Med ord som opråb om hjælp, støt med det du kan, livsgrundlag i fare, den slags.

Jeg gjorde ingenting.

Så kom der en personlig opfølgning på den sidste besked til mig med samme OPRÅB om hjælp skrevet i versaler.

Først troede jeg, at beskeden var fra min sms-tilslutning til Røde Kors. Eller Dansk Flygtningehjælp. At den måske handlede om krisen i Lesbos-lejren, hvor man er 1300 personer om at dele en vandhane. Men nej, det var igen fra tøjbutikken.

Så hvad skulle de have gjort? Frem for at trække mig ned i et søberi af selvmedlidenhed, skulle de have inspireret mig, lavet en virtuel runway, sat ting sammen på måder, jeg ikke troede var muligt eller vist mig det hyggeligste hjemmetøj.

I beskeden bad de om noget fra mig. Og det er egentlig altid okay at bede om noget, for det giver også mig energi, at vi hjælper hinanden i øjeblikket. Ikke bare de små handlende, for de store har jo medarbejdere, som også er vores veninder og familie.

Det, der ikke var okay, var, at de gik lige på med deres OPRÅB OM HJÆLP. Det havde klædt dem bare med to ord at udvise lidt menneskelig omsorg. Bare i et sekund at have spurgt (i det her tilfælde mig), om jeg var OK.

Jeg skulle have undladt at svare.

Men jeg skrev to ting tilbage: At vi alle må krydse fingre og passe på hinanden denne tid, hvorefter jeg delte en sårbar sag, nemlig at der er nogen i min tætte familie, som absolut ikke må blive smittet. Vi taler om børn.

Ingen reaktion.

Jeg kommer ikke til at handle der mere. Nogensinde.

Heller ikke hos Bestseller, der 10 dage inde i krisen fravælger regeringens hjælpepakke og i stedet fyrer en kæmpe klump mennesker.

Men jeg kommer til at spise ret meget mere pizza. Alene på grund af den korte og enkle håndsrækning fra en, der kunne. Jeg kommer også til at mærke hjertevarmen, når jeg i fremtiden ser en duft fra LVMH (du ved dem med Dior, Kenzo og Givenchy). For de har pt. indstillet deres parfumeproduktion for i stedet at producere gratis håndsprit.

Igen: Fordi de kan. Og alle kan ikke.

Det er jeg meget bevidst om. Men hvad vi alle kan – for det er ikke os, der sidder i Lesbos – er at vise et minimum af omsorg for hinanden.

Måske har du oplevende nogen tilsvarende? Velvidende stadig, at vi alle går på glas i øjeblikket. 

23/03/2020
Uforberedt interview. Fra før der blev trykket CTRL ALT DELETE
Om alt-i-et-creme og det at bo i jylland
25/03/2020
Dem, du vil købe hos fremover
Plus mit bedste fix til ansigtet, når du ser Netflix

Kommentarer

  • Laura

    100 mio. kr. fosser ud af Bestseller HVER DAG!
    Jeg er ikke Bestseller-fan, men det er af helt andre årsager end at de desværre er nødt til at lade en masse mennesker gå. Og ingen virksomhed kan klare at lade 100 mio. forsvinde ud i den blå luft hver dag uden at gøre et eller andet. Hovedpulsåren er skåret over og selvfølgelig skal de gøre noget for at standse blødningen. Alt andet ville være uansvarligt.
    Nok er Anders Holch Povlsen en rig mand. Men han har jo ikke de penge liggende i et Franz Jäger i baglokalet. Hans formue er en aktiekurs – som det bekendt heller ikke er megen sjov ved pt.
    Og tøjbranchen – og især de koncerner, der lever af billigt high street (se, hér er der noget at kritisere, men det er en helt anden snak!) er jo styret af mange, mange fremtidige indkøb – sådan er det med kollektioner, der er designet, syet op og på anden vis produceret, og som der nu ikke er udsigt til, at de kan komme af med igen. Dvs. indkøb der ikke kommer til at ske.

    Jeg synes sgu, det er for nemt at pege fingre af de helt store pt. Men hvis alle her i tråden – under forudsætning af at de udgør en form for statistik – nu holder deres ord om at holde nallerne fra Bestseller i fremtiden, så ser det da lyst ud ift. at få en mere bæredygtig tøjbranche, hvor man tænker markant mere over sine indkøb, sine vaner og måske endda sit generelle forbrug.

    Herhjemme er vi også en selvstændig (og en der arbejder i sundhedsvæsnet. Prøv lige at lave en fremskrivning – mon man kan poste alle de kroner i sundhedsvæsnet, som vi pt. gør, uden at der skal betales tilbage på et tidspunkt? Nej, selvfølgelig ikke. I årevis er der blevet “betalt tilbage” uden hverken corona eller andre store kriser. Så yderligere sparerunder og fyringer i sundhedsvæsnet vil ske på den anden side af den her krise).
    Det er hårde, hårde tider og det bliver en hård, hård fremtid for rigtig mange af os. Men det bliver ikke en tid, hvor jeg synes, at nogle bare skal klappe i og lade pengene fosse ud af deres virksomheder, fordi de engang ramte en guldåre.

    29/03/2020
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Laura, mange tak for din respons her på Beautyspace. Den sætter jeg stor pris på. Vil du se mit svar til @T, som også dækker, hvad jeg vil besvare dig. Jeg er selv selvstændig, og ja, du har helt ret. Det her er en nyser for ufattelig mange mennesker.

      Stor hilsen Anette

      30/03/2020
  • T

    Jeg bliver nødt til sige at jeg synes det er trist at dømme Bestseller når man kun har mediernes version.
    Be safe derude.
    Mvh en bestseller medarbejder.

    29/03/2020
    • Anette Kristine Poulsen

      @ T, tak for dit indspark. Det sætter jeg pris på. Tråden lige præcis vedr. Bestseller kørte også på min FB-side, hvor jeg skrev følgende:

      “En sådan sag har altid mange nuancer, og jeg har helt sikkert ikke fået alle farvende med. Man kan sagtens og med rette argumentere, at man er nødt til at foretage fyringer for overhovedet at bevare en arbejdsplads til dem, der er tilbage”.

      Det ændrer ikke på, at sagen rører os følelsesmæssigt. Vi handler med hjertet uden på tøjet i øjeblikket, og få, ganske få dage inde i krisen, så var og er det her en grum historie. Nu fulgt op af, at der fra Bestsellers side ikke bliver betalt husleje.

      Jeg tror, og det er bare et forsigtigt bud, at vi bliver bedømt på, at dem der kan, træder lidt ekstra i karakter i de her. Og jeg tror, at vi post corona vil se en ny valuta i tillæg til cool cash.

      SÅ … du har ret sammen med Laura i, at jeg helt sikkert ikke kommer hele vejen rundt. At sikre et firmas fremtid er en mere komplex sag. Men jeg kender ikke kun sagen fra medierne. Jeg kender fyrerede, jeg har skrevet speciale i Bestseller og jeg har handlet med Bestseller, da jeg var indkøber hos DFDS (for virkelig lang tid siden), så jeg kender en anelse til værdierne. Ikke så indgående som hverken du eller Laura.

      Med ønsket om kun det bedste, og håber at det er i orden, at vi tager dialogen. For mig er det i hvert fald i orden, at vi langt fra er enige.

      De bedste hilsner Anette

      30/03/2020
  • Vicky

    Har i dag været inde for at hente pizza ved den rare pizzaejer i Brædstrup 🙂

    28/03/2020
  • Christina kragh

    Mener også Zara har indstillet deres for at hjælpe

    25/03/2020
  • Charlotte

    Åh hvor har du ret Anette! Jeg bliver bombarderet med opslag fra butikkerne i min by, om at jeg skal støtte dem og købe deres take away! Jeg køber stort set aldrig take away, jeg er selvstændig og har en indtægt på 0 kr. lige nu, jeg har IKKE råd til at købe take away eller noget som helst andet for den sags skyld. Men jeg er så heldig (via mit job) at jeg ligger inde med en del håndsprit, og det forærer jeg væk til dem i min omgangskreds der mangler. Der føler jeg at jeg kan gøre en forskel 🙂 Og jeg dør nok ikke af sult foreløbig, man kan komme langt med lidt konserves, brød og grøntsager. Og alt bliver godt igen 🙂 Dejlig dag til alle <3

    25/03/2020
  • Trine

    Jeg er så absolut ikke enig med dig i dit skriv og det behøver vi jo heldigvis heller ikke være. Jeg synes at man skal droppe at pege fingre af nogen i den givne krise situation som rammer nærmest alle store som små.. jeg er ikke en bestseller medarbejder, men kender dog rigtig mange der er berørt at de beslutninger Bestseller har taget den sidste uge..
    jeg tør ikke en gang gisne op hvor mange penge Bestseller taber i timen lige nu og beslutnigen om at fyre og hjemsende er uden tvivl rettidig omhu.. For tager de ikke action NU, så ender mange flere med at miste deres job de kommende måneder.. Ikke kun på deres kontorer, i deres butikker, men ogsåh os alle de samrbejdspartnere de har verden rundt..
    jeg tror på at vi alle i den givne situation gør ALT hvad vi kan for at redde hvad reddes kan og på hver vores måde, ligesom vi inden Coranaén ramte os, også hver især drev vores virksomheder på hver vores måde.

    Lad os nu stå sammen – store og små og så komme bedst mulig på den anden side af denne krise.

    25/03/2020
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Trine, mange tak for dit indspark. Vi behøver absolut ikke at være enig. Min intention er ikke at pege fingre, men at gøre opmærksom på, hvad der sker lige nu, når vi bliver mødt med den kulde, jeg oplevede.
      På FB har samme dag skrevet det samme: At der altid er flere nuancer, og jeg helt sikkert ikke får alle farver med. At fyringer også kan være nødvendige for at bevare en arbejdsplads.

      Stor hilsen Anette

      25/03/2020
  • Anette Kristine Poulsen

    Kære

    Camilla
    Anna
    Bente
    Mette S
    Christina
    Kitta
    L
    Helle
    Anonym
    Pia
    Eva
    Tina G
    Mette S
    Rebekka
    Maja
    Rebekka
    Salli
    Ulla-Mai
    Ann-Charlotte
    Charlotte
    Gitte Salling
    Charlotte
    Charlotte
    Ida
    Hanne-Lisa
    Mette N
    Eva B
    K
    GB
    Cherina
    Kirsten V
    Tina
    Birgitte B
    Louise T
    Elisabeth

    1000 1000 tak for jeres ord. For at dele erfaring og tanker.

    Jeg følger op på dagens blogindlæg.

    KH og pas på jer selv og andre
    Anette

    25/03/2020
  • Elisabeth

    Tak for dit indlæg, Anette.

    Har en mand der arbejder i den finansielle sektor. Og det er godtnok interessant (?!) at se hvordan firmaer, der har hevet millionoverskud ud til ejerkredsen år ud og år ind, så firmaet kun lige kører rundt nu står med hatten i hånden og beder staten udbetaler lønninger til medarbejderne….Nej. Dén går sgu ikke. Det er simpelhen ikke i orden.

    Måske medfører denne krise at der kommer fokus på ansvarlighed og ordentlighed. Og så skal vi huske at handle efter det når vi er kommet ud på den anden side.

    25/03/2020
  • Louise T.

    Helt enig!
    Jeg kører gerne efter god og personlig service, selvom en lignende butik ligger lige i min baghave.
    Dem der overlever denne gang, er dem, hvor vi kan mærke hjerterne banke bag forretningsidéen. Det er nu Karma kan mærkes.
    Jeg sender kærlighed ud i verden – fordi jeg kan – men ikke til hvem som helst ❤

    25/03/2020
  • Birgitte B

    Jeg er helt enig med det, du skriver. Selv har jeg ikke oplevet OPRÅB hos nogle, men jeg har selv taget initiativ til at købe hos flere. Vel og mærke uden at blive bedt om det. Jeg vil gerne kunne handle hos dem i fremtiden og jeg havde overskud på kontoen denne måned, så ja… måske jeg ikke lige havde så meget brug for de ørering eller den bluse, men jeg blev glad over at købe dem og vil helt sikkert også bruge begge ting. Jeg er dog ikke ukritisk og gav også Flammen en lunken anmeldelse, fordi vores take-away var næsten kold. Jeg så gerne den blev i lokalområdet, men derfor skal de stadig levere tingene ordentligt. Kh. Birgitte

    25/03/2020
  • Tina

    Jeg har også fået flere sms fra butikker, dog ikke som du nævner.
    Jeg har boet og arbejdet i Afrika og set meget “lidelse og fattigdom” så sætter for det meste alt i perspektiv når nogen udtrykker “piv”, men det er nok rigtig svært for rigtig mange i denne virus tid.
    Vi må holde snuden oppe og hjælpe hinanden og samfundet så godt vi alle hver især kan.
    Tak for dine ord og pas på dig og familien!

    24/03/2020
  • Kirsten V

    Enig!!!!! ❤

    Take care and stay safe Anette.

    24/03/2020
  • Cherina

    Det er netop nu, vi skal stå sammen og udvise næstekærlighed, og hjælpe hvor vi kan. Vi akal selvfølgelig passe på de sårbare og børnene.
    Håber at de fleste ikke gør som Bestseller, men som andre virksomheder, der gør fordi de kan og mend de kan.
    En anden positiv historie kommer fra Kina, ejeren af Alibarba( kinesisk svar på Amazon), har doneret masker, testkit og drager både til Danmark og andre lande.
    Tak for dine ord Anette, de er en inspiration.

    24/03/2020
  • GB

    Hej alle sammen! (Sorry for typos and hope you will understand my “danglish”).
    Sidste uge sagde jeg til min mand at det vil snart små starte med at vise sig hvem mennsker OG firmaer virkeligt er, what are thier values. Os så skete det med bestseller (stopping with nemlig.com also immediately myself) men også omvendt – det med bryggerier og parfume factory og skind fabrikker i Italien der producere masker istedet for Yvonne Koné taske og sko. Og det gør mig virkeligt stølt! Når det er alt forbi må vi ikke glemme alle de bestseller det vil ske og vi må ikke glemme alle de bryggerier, keramikere, pizzeria og andre steder som kamper og gør forskel. Go humanity!!!

    24/03/2020
  • K

    Jeg synes det klinger hult, når jeg har kollega, som render rundt med Sweatshirt, hvor der står vi skal være solidariske, og så vælger hun, dagen efter lockdown at få travlt med, at mine timer som vikar skulle lederen huske at aflyse, fordi ellers så kunne jeg sikkert være så umanerligt fræk at ville sikre mig et levegrundlag! Mens hun selv, kollegaen, havde mest travlt med at skulle være hjemme hos sine børn/hjem til, der havde en far, som passede på dem – og lade sine kollegaer i stikken. Gå hjem med løn, og sørge for man ikke er en del af nødberedskabet, selv om man får sin løn, men samtidig lige sikre sig andre ikke får. Og så er jeg én, som knokler måsen ud af bukserne, og er der fluks, der bliver ringet efter hjælp, men som nu, faktisk står uden sikkerhedsnet under sig, fordi timelønnet. Jeg ville, med glæde, være en del af nødberedskabet og støtte børn, hvor forældrene bestrider nogle af de vigtige poser under denne krise, men sådan er man åbenbart så vidt forskelligt indrettet, og ser helt forskelligt på begrebet/ordet “solidaritet”

    Derudover er jeg enig i det med virksomheder! Jeg bider også mærke i, hvem der forstår solidaritet og sammenhold på samme måde som mig/os. Nogle burde virkelig have dårlig smag i munden! Synes samfundet er blevet så elitært, og der står virkelig mange lige nu med ondt i økonomien! Håber denne krise, med tiden, kan ændre hvordan mange menneskers sind er indrettet, og forkorte næsetippen, så de kan se ud over den.

    24/03/2020
  • Eva B

    Ditto her. Jeg har fået mails fra en del af mine ynglingsfashionsbutikker. Mange skriver, at de har valgt at følge den officielle opfordring: for at minimere antallet af smittecirkler har de valgt at lukke så meget ned som muligt, herunder ofte den fysiske butik. De orienterer om, at de holder webbutikken åben, og beskriver nøje, hvilke forholdsregler de tager og hvor få de møder ind. Og så smækker de en kode på 20 % med i mailen – til ‘alt det nye forårstøj‘ – dels for at holde salget i gang, dels for at glæde mig som kunde i en trist tid. Jeg har gjort gode indkøb hos mange af de små netbutikker.
    Til fordel for dem, til fordel for mig.

    Men jeg har ikke købt noget i den butik, jeg mest handlede hos før corona. De sender mails ud flere gange dagligt med fokus på et bestemt produkt, som vi angiveligt ‘hiver ned af hylderne’, og meddeler begejstret, at nu er der fyldt op igen, og vi skal skynde os (det skal vi altid). Jeg synes at have observeret, at nogle af her ‘iskalskyndejer’- ting ligger temmelig længe, så jeg har simpelthen ikke tillid – også qua den aktuelle situation – til, at det går så stærkt.
    Derudover afslutter de altid med. at ‘vi er på pinden som altid’ og ‘alt er som vanligt’. Det gør mig simpelthen så nervøs..hvad betyder det? .
    De har ikke på noget tidspunkt budt ind med særlige tilbud eller procenter til kunderne. Det manglende ansvar, den overfriske attitude og den manglende vilje for at gøre lidt for kundernes økonomi har fået mig til at ekskludere dem som nogle, jeg fremover vil støtte. Det virker ikke som om de har behov for støtte, de er sig selv nærmest, og de giver ikke noget igen
    Ja, corona forandrer landskabet.
    KH Eva

    24/03/2020
  • Mette Nordahl Pedersen

    ❤️❤️

    24/03/2020
  • Hanne Lisa Thomsen

    Tak for dig ❤

    24/03/2020
  • Ida

    Lige præcis! Sådan har jeg det også pt. Mange af dem jeg følger, opfordre til at støtte den og den, men jeg handler altså lokalt da jeg bor i en lille by og den vil blive meget død hvis ikke jeg ligger min indkøb her. Vores bager deler gratis morgenbrød ud til alt sundheds personale der ligger vejen forbi og tanken deler gratis kaffe ud til selvsamme gruppe af mennesker. Det varmer, især når man som person arbejder inden for det felt ❤️

    24/03/2020
  • Charlotte

    ❤️

    24/03/2020
  • Gitte Salling

    ❤️

    24/03/2020
  • Charlotte

    Spot On Anette som altid godt skriv.
    Jeg har det på samme måde
    Alt godt til dig og dine kære ❤️og til Alle jer andre❤️

    24/03/2020
  • Ann-Charlotte

    ❤️

    24/03/2020
  • Ulla-Mai Komi

    Hvor er jeg glad for at læse lige præcis det du skrive. Jeg kommer ALDRIG til at handle tøj hos bestseller koncernen mere.Hvis mine piger skulle ønske sig noget derfra, vil jeg vælge at give lidt ekstra, så de har råd til at handle andre steder. De 750 mennesker, var med til at genererer det kæmpe overskud koncernen havde sidste år, og jeg, uden at have forstand til det, er ret sikker på den mand og koncer ikke mangler penge. Føj for den….. Tror som alle der allerede har skrevet herinde, at vi kommer til at sætte pris på det nære fremadrettet. Tak for jer alle sammen

    24/03/2020
  • salli

    På vej ned i byen for at handle siger jeg til min kæreste, er der ikke noget vi mangler i Helsekosten? – det er sådan en fin butik og jeg vil så gerne have at hun overlever…
    De små der altid er ordentlige at handle med, der gør sig umage og tænker alternativt – i Helsekostens tilfælde tilbyder hun at bringe varene ud når hun lukker butikken om eftermiddagen så også de sårbare kan få deres rødkløver, bodylotion og deres vitaminpiller <3
    Jeg har ikke ord for hvor dårlig stil jeg synes det Best Seller har gang i er…

    24/03/2020
  • Berit

    Skønne Anette, hvor jeg dog elsker at du bare siger tingene ligeud! Spot on!
    Jeg har de samme tanker. Pas på dig og dine <3
    Kærligst
    Berit

    24/03/2020
  • MajaWS

    Så fint skrevet Anette❤️❤️. Vi skal nemlig passe på hinanden i denne tid.

    24/03/2020
  • Rebekka

    Jeg blev virkelig også rørt over den pizzamand- hvor virkede han rar og oprigtig omsorgsfuld. Kæmpe respekt for det og den ordentlighed!! Jeg prøver at støtte de små- dem som jeg gerne vil handle hos efter corona er overstået. ❤️

    24/03/2020
  • Mette Sloth Eriksen

    Det er en meget svær tid vi lever i lige nu. Alle er bange for hvad der skal ske med os, ikke mindst efter krisen når den er overstået. For det får store følger for samfundet på mange måder. Jeg arbejder på Skejby Sygehus, og ser hver dag hvordan alle kollegerne knokler for at gøre hvad de kan for at hjælpe syge patienter. Så er jeg medlem af vores lokale Rotary klub i Galten, hvor vi lige har fået doneret 20.000 ansigtsmasker fra en vindmølle virksomhed i Silkeborg til fordeling mellem hospitaler og læger (direktøren er kineser). Vi skal være humanitære nu, og ikke kun tænke penge, Det kan gå så galt, og jeg synes faktisk det er lidt skuffende fra Bestseller, de burde have til at stå imod lidt længere, i Københavns lufthavn kommer der f.eks. ikke fyringer, selvom de har sendt 1500 hjem med løn. Det er for alvor tid til at stå sammen og droppe mig-mig-mig kulturen, og hjælpe hindanden alt det vi kan. Rigtig god holdning du har Anette!

    24/03/2020
  • Eva

    Spot on! Tak❤️

    24/03/2020
  • TinaG

    Det er SÅ spot on! Kunne ikke have skrevet det bedre, eller mere rigtigt selv Alt godt til dig og den nærmeste familie….ja til alle

    24/03/2020
  • Pia Hvenegaard

    Hej med dig

    Jeg kunne ikke være mere enig
    Jeg har også ændret indkøbs strategi❤️

    Kram til dig og dine

    24/03/2020
  • Anonym

    Godt brølt, Annette! Vil gerne tilføje at ejeren af Bestseller er medejer af Nemlig.com og har en finger med i Zalando og ASOS. Det er steder jeg har handlet hos meget igennem årene og jeg er derfor ret skuffet over Bestsellers ageren i denne tid. De 2400 personer, der blev hjemsendt midertidigt den anden dag, mon de blev opsagt uden løn ligesom de 14 fra Summerbird?

    Jeg vil være opmærksom hvor jeg bruger mine penge i fremtiden, men det er svært at holde styr på synes jeg.

    24/03/2020
  • Helle

    Kære Anette
    Så rigtigt hvad du skriver
    Jeg har det på samme måde
    Alt godt til dig og din familie
    Kh Helle

    24/03/2020
  • L

    Som en af de 750 der lige har mistet sit job i Bestseller kan jeg kun være enig. Dog HAR Bestseller også gjort brug af hjælpepakke fra regeringen og derfor var det “kun” 750 mennesker der blev fyret og 2400 mennesker de har sendt hjem med løn. Stadig usmageligt at sådan en virksomhed er så hurtige på aftrækkeren med at smide dedikerede medarbejdere ud i orkanens øje.

    24/03/2020
  • Kitta

    Så helt igennem enig med dig..har tænkt fuldstændig de samme tanker.
    Blev også voldsomt forarget over Bestseller, som sidste år lavede et milliard overskud. Og dem der er fyret er nok ikke dem med de højeste lønninger (siger jeg uden at vide det – blot en antagelse).
    Man tænker helt klart over sit forbrug fremover. Og krydser så fingre fingre for at vi alle kommer godt igennem alt dette her. Virtuelt kram til jer alle herfra 🙂

    24/03/2020
  • Christina Lund

    Spot on! Og tak ❤️

    24/03/2020
  • Mette S

    Jeg er HELT enig med dig – man får virkelig øjne op for noget i denne situation…
    Det er ikke lige pænt det hele.
    Og samtidig bliver jeg også indimellem dybt rørt af hjælpsomheden og det fine og smukke Samfundssind <3

    24/03/2020
  • Bente

    … jeg kan virklig godt li dig Anette 🙂

    24/03/2020
  • Anna Skyggebjerg

    Tak for de kloge betragtninger.
    Kærlige hilsner herfra til dig og dine.

    24/03/2020
  • Camilla

    Hørt! Jeg blev fanme også SÅ SKIDE forarget over at Bestseller fyrer 750 mennesker! Føj! Men det tror jeg, at vi er mange, der har bemærket – og kommer til at agere ud fra fremover. Jeg er tilgengæld også vild med det lokale sammenhold, der er i min by, hvor folk prøver at opmuntre hinanden og støtte alle de lokale. Hurra for de små glæder i denne unormale hverdag 🙂

    24/03/2020

Bliv en

Beautyspace-insider

 

Få evidensbaseret lige-ud-af-landevejen skønhedssnak. Hvad virker, hvad gør ikke.

Det koster intet at abonnere på BEAUTSPACE, hvor du hver uge får tre til fire aktuelle artikler, adgang til mine bøger og foredrag med rabat og nåja, du er den første, der får besked, når månedens BEAUTYSPACE BOKS udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.