Den bedste øjencreme er ingen

Tro på, at det kan være farligt at sige til folk, at de ikke behøver at betale 900 kroner for en miniaturekrukke med det, en producent sælger som øjencreme. For selvom huden omkring øjnene er tyndere end i resten af ansigtet, så kan de udfordringer, der måske er omkring øjnene, sagtens klares med det, du sikkert allerede har stående på badeværelseshylden.

Det betyder ikke, at du skal lukke øjnene for, hvad du smører på. For selvom det fint går an at pensionere sin øjencreme, så er det afgørende at vide, hvilke ingredienser der gør indtryk på netop den tynde hud her, og som har godt af ekstra kollagen-gødning, beskyttelse og fugtmætning af netop den grund.

Præcis de tre ting kan du opnå med hårdtarbejdende ingredienser, der ikke rigtigt er fornuft i at købe i dukkehusstørrelse. For vil du styrke huden, fordi den er blevet kollagenfattigt fladere, så grib fat i enten A-vitamin, peptider eller vækstfaktorproteinet EGF. Vil du farveudjævne huden, så vil milde udgaver af peelende frugtsyrer gøre en forskel, som for eksempel polyhydroxysyrer, typisk forkortet PHA. C-vitamin kan også bidrage her. Når det gælder beskyttelse, så klarer antioxidanter og solfaktor den del bedst.

Jeg har venner, der står op midt om natten, når de alligevel skal på toilettet, for at tage ekstra øjencreme på. Og det er fint. Jeg anerkender til fulde, at mange er glade for det ekstra treat, en øjencreme kan være. Fakta og dokumentation må bare veje tungest. Hvad vi her ved, er at der ofte er behov for ekstra fugt og fugtforsegling omkring øjnene, hvor huden er tyndere. Det kan i 9 ud af 10 tilfælde løses med et ekstra lag af dit fugtserum eller din dagcreme, medmindre du har brug for noget specielt i resten af ansigtet. I øvrigt et tip flere hudlæger er enige om.

For hvad karakteriserer egentlig øjencreme? Mig bekendt eksisterer der ingen nagelfast definition. Der er ingen regler, ingen krav til, hvad et indhold skal være eller leve op til for at kunne kalde sig øjencreme. Til forskel fra eksempelvis solbeskyttelse, hvor der er strikse regler for at kunne sætte eksempelvis SPF15 på et produkt.

Det ændrer ikke på:

• At der kan være indhold, du ikke tåler omkring øjnene. Som parfume eller visse kemiske solfiltre.
• At brug af øjencreme kan give dig den virkelig gode vane, det er at give sig selv drænerende trykpunktsmassage omkring øjnene.
• At du slet og ret bare holder virkelig meget af indholdet i den lille krukke. Det kan også være ud fra et makeupsynspunkt, hvor en af landets bedste makeupartister, nemlig Sine Ginsborg, er vild med den fedtede, let skinnende fornemmelse, som Welada Skin Food salven giver.

Men decideret øjencreme er og bliver et add on. Noget, der er mere rart end nødvendigt, og det er vigtigt at vide, fordi det for manges vedkommende er en stor nok opgave at få renset, fugtmættet og beskyttet deres hud dagligt. Altså det basale. Hvis øjencreme bliver omtalt som en nødvendighed, risikerer det at få mange til at give op på forhånd – også det basale – fordi det lyder for omfattende.

HVAD SÅ MED TYPISKE UDFORDRINGER omkring øjnene som hævelser, mørke rande og insisterende tørre linjer? Du finder en målrettet løsning med en enten behandlingsbestemt eller ingrediensbaseret indsats i bogen Bedre hud med årene – videnskabens opskrift på en friskere hud, som du finder på biblioteket eller billigst her.

NB. Jeg er på langfart frem til 1. september, hvorefter jeg igen vil være at finde også i kommentarfeltet.

@beautyspace på INSTAGRAM

Illustration Charlotte Karor