Den bedste poser-under-øjnene behandling?
Sidste år tilbragte jeg en formiddag sammen med dermatolog dr. Jessica Wu – Harvard-hudlægen, der i LA er kendt som ”the angel of good skin”. Vi havde hævelser under øjnene på agendaen, og jeg blev mildest talt overrasket over, at hun anbefalede antihistamin. Årsagen var og er, at mange hævelser ifølge dr. Wu skyldes allergi, og i den forbindelse vil mangel af god passage i næsen få væske til at sætte sig som poser under øjnene. At det også kan være allergi overfor makeup eller andre produkter, du smører omkring øjnene, har jeg set mange eksempler på. Noget så enkelt som et mascaraskift kan gøre en forskel.
Hudlæge Flemming Andersen fra Hudklinikken på Mølholm uddyber: ”Ved type 1 allergi (høfeber) hjælper både antihistamin og øjendråber. Ved type 4 allergi (eksem) vil inflammationsdæmpende creme gøre en forskel”.
Og hvad så med nedkøling? Hvor meget hjælper det at have hudpleje og jaderuller i køleskabet?.
”Udover allergifaktoren, så ved vi, at især inflammation, søvnmangel, for meget alkohol og salt gør, at man kan hæve omkring øjnene – og udover at tage sig af årsagen, hvis man kan, så ja, nedkøling og kolde omslag hjælper”, siger hudlægen.
Og så er der den tilbagevendende snak om koffein i hudpleje – godt eller virkningsløst?
”Kaffe er godt for alt! Teorien er god og sund, men som der altid står i artiklerne ”more research is needed”. Drik noget mere kaffe, det er nemmere. For meget kan dog medvirke til hævede øjenomgivelser, så det handler igen-igen om balance”, siger Flemming Andersen.
HVAD JEG PRØVEDE: Jeg kunne ikke dy mig for at teste kølende, koffeinrig sort te lagt på huden omkring øjnene – og det ser ærligt talt spøjst ud (dokumentationen finder du på Instagram beautyspace), men det føles rart, mens det er umuligt at lave andet imens ud over måske at lytte til en podcast. Studierne bag er ikke overbevisende, men du er sikret en antioxidanteffekt, og der er god erfaring derude at læne sig op af. Personligt har jeg ikke de vilde poser under øjnene, så afprøv det endelig, hvis du føler dig som godt testmateriale. Hvad der også er virkelig rart, er at have en krystalrulle på køl. Brug det serum, du er vant til (på billedet er vist Årets Serum), men rul efter i et minuts tid med den kølende, let drænerende rulle. Vil du teste det med koffeinen i hudpleje, så har The Ordinary et bud – jeg har bedt om de bagvedliggende studier, men de er ikke vendt tilbage.
@beautyspace på INSTAGRAM
Sådan fungerer det på Beautyspace, fotograf Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup.
Charlotte
Kære Anette . Jeg har samme spørsmål som @tina tønnesen er også i tvivl om hvordan jeg bruger mine produkter fra Evovle
Iben+Hahne
Jeg bruger den fra Ordinary, jeg synes den hjælper, Jeg har meget mørke rande og hævelser PGA. allergi.
Tak for meget inspirerende blog. Jeg elsker dine nye “budget anbefalinger”
Charlotte
Jeg har også brugt sort te poser lagt i fryseren tapet op med Englehud plaster.
Det hjalp på mine hævede øjne,men ikke mere end is.. Må prøve den fra The ordinary og den rulle hvad gør den side der ikke er glat?. Er “kun hævet under mit højre øje på
min ligge side,de puffede mere op da jeg fik for lavt stofskifte
Sarah
Hej Anette
Er der nogle ingredienser, der ikke har godt af at komme i køleskabet? Eller kan de fleste komme deri for at give en kølende effekt? Tænker primært at komme min dags-øjencreme i
ZS
Kære Anette!
Kunne det næste indslag handle om mørke rander under øjnene? Er der overhovedet noget, der hjælper?
Tina Tønnesen
Hej Anette
Har gennem det sidste halve år fulgt dig og dine gode råd og købt både bog og adskillige boxe.
I sidste box modtog jeg lækre ting fra Evolve men er i tvivl om anvendelsen af dem.
Hvordan harmonerer brugen af Liquid Radiance toner om aftenen sammen med EGF fra BIO effect og A-vitamin fra Beauty Pacifique?
Envidere kan jeg bruge Bio retinol + c booster sammen med Serum fra Ecooking om morgenen?
Håber du kan hjælpe mig så jeg ikke over-do it
Mange tak for alle dine fantastiske råd
mvh Tina
Henriette
Nu vi er i køkkenet: Fra min mor – der fik rådet af sin østrigske mor med angivelig smuk hud – lyder det: kølige, tynde agurkeskiver. På de lukkede øjne. Og ikke dem i eddikelage 🙂 – jeg synes de virker. Og frisker lidt op.
Ditte+H
Tusind tak 🙂
Charlotte
Interessant med koffein – så burde man vel også kunne prøve med et omslag af kaffegrums? Det er jo supergodt som scrub i øvrigt
Anette+Kristine+Poulsen
@ Ditte H, jamen de er da også bare fine. Men skal det dog siges, faktisk er de lidt upraktisk at binde. For at lave teen brugte jeg en træpind (en sushi pind). De er købt online hos Kaiku, som sender de fineste personlige hilsner med.
@ Heidi K, den er fra fine Calmlish.
Stor hilsen Anette
Heidi Kauffmann
Hvor er krystalrullen fra? Kan godt lide at den ikke er glat i begge ender 😉
Ditte H
Men noget helt andet, men også yderst vigtigt, hvor har du købt den store tepose? Jeg er vild med looket af teposen og bare det er nok til at få mig til at drikke te! 🙂