Stik mig øjencremen, der mindsker poser under øjnene

De mørke rande blev et tilløbsstykke – og der var et muligt trick, jeg glemte. Et som den amerikanske dermatolog dr. Rachel Nazarian også har talt om tidligere: ”I et hudplejeprodukt kan koffein forbedre cirkulation og dermed glød. Det kan også formindske hævelser under øjnene – dog kortvarigt, og derfor er det en ingrediens, der bør prioriteres dagligt”.

Det er mildest talt småt med studier på den front. Hvad vi med sikkerhed ved om koffein i hudpleje er, at der er tale om en god antioxidant – og netop den tyndere hud omkring øjnene har i den grad brug for antioxidantbeskyttelse.

Mange kalder fejlagtigt den hulning, vi kan få under øjnene (og som kaster en skygge af sig) for mørke rande eller ”omvendte poser”. Her hjælper hudpleje indlysende nok ikke.

Poser eller hævelser under øjnene skyldes overvejende tre ting:

  • Allergi. Mange bliver overraskede over, hvad det er muligt – ofte uvidende – at være allergisk overfor. Få hudlægens tip her.
  • Mangel på søvn, for meget alkohol … den snak.
  • Fedtpuder, der mister pusten – igen batter hudpleje ikke.

Når ovennævnte er elimineret, så kan kulde hjælpe – kortvarigt. Og endelig: Vil du kaste dig over koffein i din hudpleje, så gør The Ordinary det her fremragende. Udover koffein (som står helt øverst på ingredienslisten), så får du et serum med beskyttende udtræk fra grøn te (EGCG), hyaluronsyre, carbamid og soya.

BUD PÅ EN LAVPRAKTISK PLAN:

  • Begynd dagen med trykpunktsmassage – brug evt. også kølende jaderuller – test koffeinserummet af (du vil under alle omstændigheder få ekstra beskyttelse) og slut af med SPF. Mange har det bedst med fysiske filtre tæt på øjnene.

HAR DU ERFARING MED KIRURGI? Så del endelig i kommentarfeltet. Også gerne, hvis du har andre gode eller dårlige erfaringer på området.

Billedet: På billedet ser du også Kjær Weis nye salveagtige øjencreme. For mig er det mere en effekt, som jeg ved, flere er glade for. Altså den salvefede, glansfulde effekt.

@beautyspace på INSTAGRAM

05/03/2021
Mørke rande, pigment-bøvl & en ildsjæl
+ Book'n Beautyboxen for dig, der ikke nåede det
10/03/2021
Fuldfed og velfornøjet hud omkring øjnene
Hvad siger erfaringerne? Hvad siger videnskaben?

Kommentarer

  • Kisser Elsig

    Kære Anette Jeg følger altid dine opslag og dine indslag på TV2 Go’morgen Danmark med stor glæde og interesse. Jeg vil gerne høre, hvorvidt du kender det serum, der hedder “Vinthers Daughter”.

    10/03/2021
  • Louise

    Hej Anette.

    Pga. Covid-19 bruger jeg næsten konstant værnemidler på mit arbejde – visir og mundbind. Og jeg oplever nu, at jeg er begyndt at få eksem/meget tør/rød og sviende hud på øjenlåg/i øjenkrogene. Vi har haft fat i arbejds- og miljørepræsentanterne hos Kommunen, som anbefaler vaseline eller 8 hour creme. To produkter som jeg ikke er særligt vild med, særligt vaseline som jo indeholder utrolig meget vand..

    Jeg påfører morgen og aften, efter øjencreme, et lag af Homeoplasmine, hvilket jeg synes hjælper gevaldigt, men alligevel ikke helt.

    Har du evt. et tip til hvad man kan gøre ved sådanne bivirkningser, som følge af værnemidler?

    På forhånd tak <3
    Louise

    09/03/2021
  • Charlotte

    Kære Annette du glente mig❤️
    Ps er der en bestemt gusha til bla kæbe nakke hals spændninger og rynker du kan anbefale ?
    Kærlig hilsen spørge Jørgen

    09/03/2021
  • Anna

    Kære Anette, hvad er mon dit bedste bud på en god og dækkende concealer der dækker mørke rander under øjnene og som ikke sætter sig for meget i linjerne under øjnene? Pyt med prisen, jeg er bare træt af at se træt ud;)

    09/03/2021
  • Kristine

    En af mine venner havde frygtelige poser under øjnene, som viste sig at være ophobet kolesterol. De blev fjernet kirurgisk og er nu helt væk.

    09/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Kristine, 1000 tak fordi du melder ind. Hende vil jeg rigtig gerne i kontakt med. Tror du, hun har mod på at kontakte mig? Jeg vil gerne have den historie, det forløb. Hvis altså muligt.

      09/03/2021
  • Yasmin

    Hej Anette. Lider af perioral dermatitis, og er virkeligt på jagt efter en god rens. Ja for ikke at sige en god rutine generelt. Har skrevet til dig over Instagram, hvor du bad mig kommentere dit indlæg med mit spørgsmål.
    På forhånd tak:))

    08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Yasmin, i forhold til rens, så vil jeg anbefale dig pHformulas parfumefri EXFO Cleanse. Det er en god start. Du kan læse mere om PD her:

      https://beautyspace.dk/hudlaegens-bord/

      09/03/2021
      • Yasmin

        Tak for svar Anette, har nu købt rensen! Ellers nogle produkter du vil anbefale, eller en rutine der passer på problemet (fx serum osv.)?

        09/03/2021
  • Gitte

    Jeg bruger caffeine solution og jeg må sige at det er det bedste jeg har prøvet ud af MANGE øjencremer der lover en masse! Jeg har dog også indset at mine pose er genetiske og jeg aldrig kan komme helt af med dem og jeg har derfor tid til en operation så snart kosmetiske operationer er tilladt igen og jeg glæder mig til at slippe for at ligne en der ikke har sovet i en uge. Men jeg vil klart anbefale The Ordinary caffeine solution hvis man har hævelser om øjnene

    08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Gitte, 1000 tak fordi du byder ind og deler din gode erfaring. Må jeg spørge i hvilket forløb du er gået i forhold til at få en operationsaftale?

      09/03/2021
      • Gitte

        Intet forløb, jeg betaler selv. Jeg har dog for nogle år tilbage fået taget blodprøver ift om der skulle være noget med mine nyrer, men alt så fint ud, så det er slet og ret genetisk…

        09/03/2021
  • ZS

    Bare lidt input til alle, der måtte være interesseret. Jeg har officielt ingen allergier, og min hudlæge siger også antihistamin, hvis jeg føler mig for generet under øjnene. Men, Anette – du skriver noget, som jeg virkeligt har efterprøvet – en anden concealer under øjenene har gjort en stor forskel. Så – inden I hælder piller i jer – skift og test al jeres make up for øjenomgivelserne. Jeg har opdaget, at mange af dem kan jeg slet ikke tåle. Tak, Anette!

    08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ ZS, Antihistamin er et godt og hemmeligt våben. Man skal selvfølgelig bare være sig bedst, at det jo ER medicin. Og du har så meget ret mht. makeup. I det hele taget alt – der kan nemt skjult være noget, man ikke tåler, så få det afprøvet ved udelukkelsesmetoden, er en god idé. Tak for dit indspark.

      09/03/2021
  • Majbritt Normann

    Kære Anette
    Hvad mener du, når du skriver, at det mere er en effekt i forhold til den nye øjenbalm fra Kjær Weis? Synes, den ser mega lækker ud 🙂
    Kh. Majbritt

    08/03/2021
    • Charlotte

      Hej Annette super du tar det op igen . Jeg håber og kunne gøre noget ved mine poser under øjenene Kunne du evt lægge den DIY øjen massage du før har lagt om fra complete me den kan jeg nemlig ikke finde ?
      Hvilken jade rulle anbefaler du til øjenene?
      Drikker sjældent alkohol men salt må jeg til og begrænse og så køber jeg coffein serummet og håber det hjælper .
      Ps har den lille rulle til øjen omgivelserne fra Body shop men synes ikke den hjælper .
      God solskinsdag søde Anette

      08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Majbritt, undskyld uklarhed. Jeg har uddybet i teksten (dét at du får den mere fedtede effekt).

      09/03/2021
  • Tanya

    Se, det er jo sjovt (med Kjær Weis’ eye balm, altså), for jeg er for nylig begyndt at bruge Tromborgs lip cure under øjnene, netop fordi jeg trængte gevaldigt til noget lidt federe der ligesom kan fylde rynkerne lidt ud. Jeg er meget tilfreds med resultatet, det er klart bedre under makeup end almindelige øjencremer der, indrømmet, ikke gør den store forskel (selv om jeg altid håber, håber, håber – jeg tænker tit at jer der fortæller os at øjencremer ikke dur, som regel har nemme, glatte under-øje-områder. Os der kæmper med ultratynd, gennemsigtig, rynkevorn hud har altså brug for særlig omsorg netop der. Og der kan Tromborg altså også noget).

    08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Tanya, SÅDAN. Herligt at det fungerer for dig. Jeg ved, at flere bruger Weledas Skinfood på samme måde. Man skal selvfølgelig være obs på, at der er æteriske olier i, hvis man ønsker at undgå dem tæt ved øjenene.

      09/03/2021
  • Stinne

    Kære Anette,

    Kan det næste indsalg handle om SPF? Jeg er (stadig) i tvivl om, hvordan jeg bruger det i min hudplejerutine om morgenen, og nu er foråret og solen på vej, så en grundig intro til solbeskyttelse vil være kærkomment.

    Jeg har en dagcreme (den fra forrige måneds beauty boks – REN c-vitamin) som jeg elsker, men som er uden spf. Så hvad er dit bedste råd til ikke at undvære hverken solbeskyttelse eller dagcremen?
    Jeg har tænkt på at købe spf-dråber og blande i, men kan jeg i stedet påføre almindelig solcreme ovenpå min dagcreme eller vil der ikke være “plads”?
    Vh Stinne

    08/03/2021
    • Anette Kristine Poulsen

      @ Stinne, lige pludselig kommer der sol på bloggen, men jeg ved ikke hvornår. God idé med SPF-dråberne.

      09/03/2021

Kom med kvit & frit på Beautyspace-holdet

Uafhængig skønhedsformidling for dig, der vil have dokumenteret viden om hud, hvad-virker-guides og hvordan fejlkøb undgås. Kun ord der gør dig klogere - og nå ja, besked som den første, når månedens Book’n’Beautyboks udkommer.

Tak for din tilmelding - du er nu på listen! Tilføj gerne hello@beautyspace.dk til dine kontakter, så du er sikker på at mails ikke går i spam.