
Prisvenlig hud-bedsteven kan hjælpe 9 ud af 10
Et tankeeksperiment: Du er en af dem, der tidligere har brændt din hud af i solen. Måske har du efterfølgende fået styr på pigmentpletterne, men opdaget, at UV nu bare virker som fremkaldervæske på dem. Det kan være, du har porer, der er forstørrede, eller at huden lejlighedsvis virker lettere udadreagerende – sart i det. Og muligvis har den fået linjer.
Hele baduljen er tegn på levet liv – og tak for det.
Men måske vil du alligevel gerne mætte den levede hud med videnskabelig dokumenteret kærlighed? I så fald er det ekstra godt at kende niacinamid: En ret bemærkelsesværdig hudplejeven, som stiller op på flere fronter, faktisk hele seks. Vel at mærke uden at tage sig dyrt betalt.
Her er, hvad niacinamid kan udrette:
- Hjælper helt konkret ved at danne fedtmolekylerne ceramider, som styrker hudbarrierens evne til at holde på fugt.
- Reducerer inflammation i huden, så her er noget, der hjælper dig med sarthedsbøvl, men også for eksempel rosacea, akne osv.
- Virker udglattende, selvom det godt nok er i småtingsafdelingen. Årsagen er, at niacinamid positivt påvirker hudens fedtsyreniveau.
- Er en beskyttende antioxidant med ekstra god evne til at værne mod UV-skader.
- Niacinamid er hudcelle-reparerende, og forklaringen er lang og kringlet. Den korte version er, at forskere kalder niacinamid for en vigtig forløber i den proces, der står for cellernes evne til reparation, reproduktion og funktionsdygtighed.
- Virker som støttepædagog i et akneforløb. For eksempel peger hudlæge Peter Bjerring på kombinationen af netop niacinamid (B3-vitamin) og salicylsyre (BHA). Sidstnævnte er antiinflammatorisk og kommer (på grund af fedtopløseligheden) ned i porerne, peeler huden let og baner vej for det dulmende B3-vitamin. Derudover tyder resultatet fra et studie i Journal of Cosmetic & Laser Therapy på, at niacinamid hjælper med at balancere og kontrollere hudens fedtproduktion – en af grundene til, at vitaminet også spiller så eminent sammen med bl.a. A-vitamin.
Kort sagt: Niacinamid er en altmuligkvinde, der påvirker al hud positivt, og som sjældent er irriterende, medmindre du kommer op i de helt høje procenter – som der i øvrigt ikke er dokumentation for skulle virke bedre. Den tungestvejende bevisførelse konkluderer, at den optimale dosis er på mellem to og fem procent.
Praktisk kan du sikre dig niacinamid i enten en fugtmist, et serum eller en creme. Og det er nemt at spotte, fordi navnet på en indholdsoversigt er niacinmide.
Der hvor niacinamid ikke giver mening er i 1) renseprodukter, 2) skrubbeprodukter, da begge skylles af, og i 3) peelende syreprodukter, fordi niacinamid trives ved en højere pH-værdi, end den bedst gældende for BHA og AHA.
ET LILLE PRODUKTTIP: Jeg har opdaget en wonderkombination, som du finder i Evolves relativt nye fugtserum, hvor niacinamid bliver kombineret med en anden beskyttende og hardcore antioxidant: resveratrol. Netop resveratrol er spændende i forhold til bl.a. at kunne beskytte vores kollagen. Så her er en grund til et hurra (måske lige bortset fra, at der ikke er tale om et prisbilligt produkt jf. overskriftens vinkel). Og selvfølgelig skal arbejdet foregå under SPF-beskyttelse, hvis du bruger niacinamid i dagtimerne.
Kilder:
Sidse
Hej Anette 😊
Jeg bruger Matas’ Niacinamid 10%, men ser jo nu, at der anbefales mellem 2-5%. Min hud reagerer ikke umiddelbart negativt, men kan det alligevel have en negativ effekt, eller er det bare “overskydende” procenter?
Jeg har i øvrigt netop modtaget Solbeskyttelsen 2.0 i går og er allerede fan 😊
Venlig hilsen
Sidse
Emilie
Hej Anette,
Tak for tippet med denne serum.
Synes den lyder mega spændende – men ak, jeg ser jo desværre, at der er parfume i.
Er duften meget gennemtrængende/kraftig?
Tak for svar 🙂
Rikke
Noget helt andet!!! Når firmaer ændrer på deres produkserier 🙁
I forbindelse med Matas’ køb af Nilens Jord er der sket en relancering af deres emballage og produkter – hvilket vil sige, at jeg ikke længere kan købe “Nilens Jord Oil Control Cream”. Min hud er et mareridt at finde cremer til, som er lette og giver god fugt, og nu havde jeg endelig fundet den rette. Jeg har talt med både Matas og Nilens Jord, og der bliver ikke lanceret et produkt, som ligner det 🙁
Så hvad gør en klog? Nogen gode råd til en erstatning?
Anette Kristine Poulsen
@ Rikke, jeg er på farten disse dage, og har ikke lige en erstatning på nethinden. Desværre.
Lea Petersen
Hej 😊
Hvor meget niacinamid er der mon i Matas Striber Firming Serum 🤔 Det er nr. 6 på ingredienslisten:
Aqua, Coco-Caprylate/Caprate, Butylene Glycol Cocoate, Squalane, Niacinamide, Glycerin, Palmitoyl Tripeptide-1, PalmitoylTetrapeptide-7, Hydrolyzed Hyaluronic Acid, Sodium Hyaluronate, Sodium Hyaluronate Crosspolymer, Caprylyl Glycol, Butylene Glycol, EthylhexylStearate, Alcohol, Sodium Lactate, Glyceryl Stearate Citrate, Polysorbate 20, Polyglyceryl-4 Diisostearate/Polyhydroxystearate/Sebacate, Sodium Isostearate, Acrylates/C10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer, Carbomer, Sodium Gluconate, Sodium Hydroxide, Phenoxyethanol.
Har du en idé om det? 😊
Vh. Lea
Anette Kristine Poulsen
@ Lea, det har jeg ikke, for det kan du ikke se. Men du kan sagtens spørge dem (de fleste vil svare på det).
Freja
Kære Anette
For ca 5,5 måned siden blev jeg mor til, naturligvis, verdens dejligste og livligste dreng, og i den forbindelse er jeg stødt på nye hududfordringer, som jeg håber, at du har nogle gode råd til at komme til livs.
Mit første spørgsmål går på peeling – jeg har daily peel fra Ecooking, som jeg vidst har set dig anbefale, men selvom jeg går langsomt frem med hveranden dag, så synes jeg min hud slår ud af den – kan du anbefale et mildere alternativ eller et produkt, jeg med fordel kan bruge efter, for at berolige huden?
Mit andet og sidste spørgsmål går på at jeg altid har haft en kombineret hud med tendens til tørhed og tydelige porer på næsen, men nu er tørheden, især i panden lige mellem øjnene, blevet udtalt. Jeg bruger dagligt hyaluronserum og solcreme og til natten samme serum og en simpel ansigtscreme fra Derma Eco tilsat 3 dråber god jojobaolie. Jeg renser efter dine råd kun med vaskeklud morgen og en mild rens fra BAK om aftenen – som du vidst også har anbefalet en gang😉
Jeg håber, at du kan give mig lidt råd med på vejen, evt pege mig i retningen af en relevant behandler i Nordsjælland/københavnsområdet, hvis du mener, at dét vil give mening.
De bedste hilsner en trofast læser,
Freja
Anette Kristine Poulsen
@ Freja, et mildere alternativ vil være Ansigtsgløden fra Seriøst Bedre Hud. I forhold til den ekstra tørhed, så vil jeg anbefale dig at få en dygtig behandler til at se på din hud, hvis altså ikke fugtsandwich-metoden virker. Se f.eks. efter en af enten Dermalogicas eller pHformulas kompetente behandlere.
Freja
Mange tak for svar🙏🏼 god weekend
Charlotte
Hej Anette
Denne serum kan vel bruges under C-vit serum i dagtimerne og under din a-vit til natten? Eller hvad er dine tanker om det?
Anette Kristine Poulsen
@ Charlotte, ja absolut!
Inge G
Jeg synes nu ikke den er billig. Men god er den sikkert:)
Anette Kristine Poulsen
@ Inge G, det er det bestemt heller ikke (jeg nævner det også i teksten). Men niacinamid kan du få i mange produkter til en fornuftig pris.
Christina kragh
Når der så er niacinamid i feks både ens serum og ens creme er det så for meget ?
Anette Kristine Poulsen
@ Christina, irritationen kan potentielt begynde omkring de 10%.
Berit
Kære Anette,
Jeg oplever at mine pigmentpletter/solpletter kommer til live når jeg bruger selvbruner i ansigtet. Kan jeg gøre noget?
På forhånd tak
Anette Kristine Poulsen
@ Berit, du har ret. Visuelt fremkalder selvbruner pigmentpletter, men kun visuelt.
Stine
Kære Anette
Kan man bruge niacinamid efter c-vitamin? Jeg synes, jeg har læst lidt forskelligt, men vil gerne have fordelene fra begge. Om aftenen bruger jeg egf og efterfølgende ansigtscremen.
Bh Stin
Anette Kristine Poulsen
@ Stine, det kan du sagtens. Det er ved ovn-temperatur, at man ikke kan kombinere de to.
Elisabeth
Hvis man er nysgerrig på reservatrol, kan jeg anbefale The Ordinary’s meget budgetvenlige alternativ til under 100 kroner. Der er ikke niacinamid i, men ferulic acid, men den er til gengæld virkelig god – så hvis man har en creme med niacinamid i, kan den være et alternativ.
Ps Anette – tak for at putte Pestle & Mortar hyaluron-serummet i boksen sidst. Havde glemt, hvor skøn den er.
Anette Kristine Poulsen
@ Elisabeth, TAK for at reminde os alle. Den er nemlig virkelig god, The Ordinarys.
Louise
Hej Anette 😁
Jeg ville ikke kunne undvære min c – vitamin i dagtimerne, så ville denne serum, være go til nat mon?
Anette Kristine Poulsen
@ Louise, ja absolut.
Anni
Uh, der er også hyaloronsyre i!! Den må jeg have huden i!
God dag!
Anette Kristine Poulsen
@ Anni, jeg håber, du bliver glad for den.
Sarah
Hej, en helt anden boldgade:
Hvilken er din yndlings rens? Min hud er normal men lidt mere til den sensitive og jeg ønsker derfor et rense produkt der beroliger og efterlader huden blød, samtidig med den også får renset min solcreme og produkter i ansigtet af. Jeg bruger kun solcreme med farve i, ikke foundation.
Anette Kristine Poulsen
@ Sarah, det er E.X.F.O. fra pHformula.
Inge Jensen
Hej
Om aften bruger jeg ansigtsgløden niacinamid samt ansigtscremen hvilket har hjulpet min ansigtshud rigtig meget
Kh Inge J
Anette Kristine Poulsen
@ Inge, stor tak fordi du deler din erfaring.