3 perfekte renseprodukter, afstemt efter temperament

Tag en stor kop kaffe i dag, for jeg håber, vi kan bruge lidt ekstra tid sammen – ikke mindst fordi en håndfuld rasende dygtige kosmetologer får ordet i forhold til rens. Men først de to anbefalede renseprodukter, jeg havde med på Go’ Morgen: 

  • Evolves økologiske rensevand – eller rettere micellar water, som dækker over en lav koncentration af vaskeaktive stoffer, der fungerer som små rensesvampe, en slags dobbeltagenter, der tiltrækker vand og fedt. Bruges på en vatrondel, og skal ikke skylles af igen. Meget fin indholdsoversigt, dog ikke egnet til at fjerne kæmpemængder makeup. pH-værdi 3.98.
  • Den anden er en lidt mere mælket renselotion fra apoteket med meget få ingredienser – overvejende med beroligende kildevand, et kokosudvundet vaskeaktiv og hudgode aminosyrer. Jeg masserer den ind med hænderne og skyller af. pH-værdi 5.5.
  • Endelig er der Baks renseolie, som sammen med vand også bliver mælke-agtig og nem at få af på måden, der ikke føles som om, man stadig har en fedtfilm siddende. Indeholder bl.a. solsikke- og mandelolie. Efter i går på en scene med en del makeup, så er den virkelig rar. Ingen pH-værdi da den er oliebaseret.

I forhold til renseri kommer vi ikke uden om pH-snakken, og jeg har fået en af forskerne bag Bak – Charlotte Vedel, ph.d. i mikrobiologi – til sætte et par ord på:

”Eftersom kun vandige opløsninger har pH-niveauer, har olie ingen pH-værdi og påvirker derfor ikke hudens naturlige pH. Det er ikke det samme som at være pH-neutral, som betyder, at pH-værdien er ca. 7, hvilket faktisk er for højt for huden.  Hvis et produkt indeholder vand, så skal pH-værdien helst være 5,5 eller derunder for, at det ikke påvirker hudens mikrobiom. Produkter med lav pH (eller ingen pH = vandfri) er at foretrække, hvis man gerne vil passe på sit naturlige hud-mikrobiom. Desværre kan det være svært at gennemskue – eksempelvis tror mange, at alle babyprodukter har lavt pH, men de er ofte pH-neutrale for ikke at svie i øjnene. Derfor vælger mange at lave (baby) produkter med neutral pH på bekostning af hudens naturlige mikrobiom, som er vigtig for dens sundhed.”

Almindelig håndsæbe er basisk og svinger typisk på en pH-værdi mellem 8 og 10.

ERFARNE, DYGTIGE KOSMETOLOGER råber SOS i forhold til at rense for meget og for tit:

”Smid ikke benzin på bålet,” kosmetolog og klinikejer Helle Thorup, Aarhus

Vi oplever ofte folk, der overrenser og i det hele taget går for hårdt til den. Det er slet ikke oppe i tiden at mase for meget med huden – vi ved efterhånden, at vi skal lade den arbejde meget mere selv. Less is more virker jo. Vi anbefaler rens af ansigtet om aftenen – faktisk altid bare med et mildt renseprodukt på tværs af hudtyper og så vand og evt. en blød svamp om morgenen. Yndlingsrens: Ling Purifying Cleanser som er en blid rensemælk, der stadig opløses med vand. 

”Det er de flittige, vi ofte skal snakke alvor med,” kosmetolog Camilla Falkvist, Été Beauty Collective, Frederiksberg

”Det er i virkeligheden ofte de flittigste, jeg tager en opdateret rensesnak med. Om at det er værd at huske, at huden er designet til at tage vare på sig selv, endda rense sig selv. Selvfølgelig klarer den ikke tung makeup osv. Grunden til, at vi skal passe sådan på med ikke at gå for hårdt rensemæssigt til huden, er også, at netop ansigtet altid stikker uden for kraven og er ubeskyttet. Jeg anbefaler at rense af om aftenen, og så kan man nøjes med lidt vand om morgenen – særligt til de sensitive.” Yndlingsrens: Nuoris rensemælk, som er effektiv men mild.

”Vi har helt fjernet scrubs fra hylderne,” kosmetolog og klinikejer Caroline Bjerring, Vejle

Vi har 100% fokus på hudbarrieren. At den er sund, intakt og aldrig strippet – og i det fokus kommer vi ikke udenom renserutiner. Eksempelvis har vi – for at minimere irritation – fjernet alle scrubs fra hylderne og i vores behandlinger. Anbefalingen hos os går generelt på to ting: vær varsom med noget, der skummer for meget og hold dig i udgangspunktet blot til rens om aftenen, med mindre du har akne eller din hud er meget fedtet, så anbefaler vi også morgenrens. Yndlingsrens: EXFO Cleanse fra pHformula, som vi anbefaler til 99,9% af vores kunder.

”Du må IKKE være stram i betrækket,” kosmetiker og klinikejer Carina Aagaard, Brædstrup

Rens ansigtet hver aften, men gør det endelig med et tilpasset renseprodukt. Du må ikke være stram i betrækket efterfølgende – spørg din kosmetiker eller kosmetolog til råds, hvis du er i tvivl. Om morgenen er det fint med bare en vaskeklud, men hvis du har tilstopninger, akne eller fedtet hud, så anbefaler jeg to gange om dagen. Yndlingsrens: EXFO fra pHformula, fordi den renser på en måde, så alle tåler det.

”Du kan fremprovokere akne med over-rens,” kosmetolog, spa-indehaver og produktudvikler/underviser Laura Bonné, København

”Vi ser alt for mange eksempler på fejlbehandling, især overbehandling af hud – typisk overrens af ansigtshuden, hvor den affedtes. Du kan skubbe så meget til din hud rensemæssigt, at du fremprovokerer en akne. Det er derfor afgørende, at du renser på en måde, der er tilpasset din egen fedtproduktion. Godt er det for de fleste at rense af om aftenen, og er du tør og sart i huden, skal du endelig ikke begynde at rense to gange i døgnet. Vi sender faktisk flere hjem på produkt-diet end vi fylder flere ting på. Yndlingsrens: Amazing Space Soft Blossom Cleanser som er en flydende mælkerens, der kan fjernes med vand.

ANETTE MENER: I forhold til rens så mærk efter (som det så irriterende hedder):

  • Hvad har din hud det godt med – ingen er i tvivl om følelsen af at være stram, irriteret, rød. Få en prøve på et renseprodukt inden du evt. skifter
  • Hvis du har en rituel ting eller en fest med at rense hud (og den, altså huden, kan tåle det) morgen og aften, så er alt jo godt
  • Er du i tvivl om morgenrens, så kør en test: rens med et produkt i den ene side af ansigtet og brug svamp/vaskeklud med bare vand i den anden side
  • Overvej at investere i Karmamejus HERO – det er en tyndtflydende hudkærlig pH-balancerende (dvs. den trækker i den gavnlige ‘sure’ retning) undertrøje, som giver en seriøs grundlæggende ro på hud.

@beautyspace på INSTAGRAM

12/10/2021
Den største hudpleje-misforståelse
Ret fejlen og få, hvad der muligvis svarer til et ekstra fugtserum
15/10/2021
Hey, har Jessie fået et ansigtsløft?
Nix, men her er, hvad hun gør

Kommentarer

  • Charlotte
    REPLY

    Jeg ved det ikke kære Anette ❤️

    Fik bare af vide at jeg skulle bruge Decubal også til rens af makeup og så med Klenex istedet for vatrondeller
    Jeg Laver en test idag og ser hvordan huden reagerer. Rødmen er allerede meget på retur og dækkes nemt med lidt foudation
    Jeg er så GLAD nu får jeg endelig en hud der svarer til mine 55 år
    Kh charlottr

    17/10/2021
  • Charlotte
    REPLY

    Jeg ee lige kommet hjem efter konsultation hos Bonnie Erichsen hvor jeg fik lavet fenol peeling d4/10
    Wauw det bliver flot!
    Min hud er næsten allerede afskallet og nu skal jeg bare have tålmodighed indtil rødmen forsvinder. Efter behandlingen har jeg kun måtte bruge Decubal original Clinic creme som jeg også kun må bruge de næste 6 uger også til afrens om aften. (Har sneget pestle og motar hyllaronic serum på først )
    Aften rens med Decubal og fjerne makeup og solcreme med bløde Klenex derefter koldt vand . Er der et alternativ der minder om dette da jeg ikke føler mig rigtig ren i huden bagefter måske fordi jeg er vant til og bruge Bioderna sensibio? Jeg har Andreas Gentle cleansing foam på lager men vil det strippe min hud for meget eller ?
    Ikke fordi jeg ikke tror Bonnie ved hvad hun snakker om for det GØR HUN❤️ men jeg tænker der er kommet så mange produkter siden hun i sin tid startede med og bruge Decubal efter fenol peeling .
    Er der andet rens jeg kan bruge som er ligeså blidt og fedtet ? som Decubal

    14/10/2021
  • Mette Pedersen
    REPLY

    Tak som altid Kan de alle bruges sammen med Bio-effekt?

    14/10/2021
  • Rebekka
    REPLY

    Efter at have læst om exfo cleanse mange gange (herinde selvf) har jeg købt den hos Aagaard. Den er virkelig virkelig god! Så lækker at “arbejde” med. Min hud er blød og lækker bagefter. Bestemt alle pengene værd

    14/10/2021
  • Anette+Kristine+Poulsen
    REPLY

    1000 tak for dine ord og spørgsmål. Jeg er retur på bloggen fredag den 15/10 med repons. KH Anette

    14/10/2021
  • Sanne
    REPLY

    Kan Baks olierens mon bruges til at fjerne mascara – eller klør øjnene så?

    14/10/2021
    • Isabel
      REPLY

      Åh den rens om morgenen ved jeg ikke om jeg kan undvære. Den er sgu lidt hellig for mig på linje med den stille kop kaffe der følger efter. Men jeg er lun på at prøve med rens på halvt ansigt og vand på den anden halvdel.

      Jeg bruger dermalogica skin resurfacing cleanser om morgenen og bioeffect micellar vater om aftenen. Har jeg nogen mulighed for selv at gennemskue pH værdien på dem?

      14/10/2021
  • Sara
    REPLY

    Hey Anette.
    1) Jeg har brugt spf 15 i flere år – dagligt – året rundt.
    Men læste noget om uva og at det kun er 1/3 del af den faktor man bruger.
    Vil det så sig at jeg ikk har fået noget ud af min faktor 15 som falder til en faktor 5 i uva beskyttelse ?!

    2) hvis jeg kun bruger solcreme , kan jeg bruge en MEGET mild rens som normalt ikk vil fjerne Spf alene , vil den så sammen med en vaskeklud rense huden helt ?

    14/10/2021
  • Mia
    REPLY

    Jeg kan anbefale Bak. Jeg har fået så pæn og sund hud af at bruge deres rens og olie.

    14/10/2021
  • Charlotte O.
    REPLY

    Hej Anette
    EXFO fra pHformula bliver tit nævnt i dit univers. Jeg er slet ikke til alt for meget vandpjaskeri, så vil høre om denne rens kan fjernes med vaskeklud, efter den er skummet op?

    14/10/2021
  • Birgitte Fly
    REPLY

    Hvad med teenageren på 14 år med mange hudorme? Gælder grundig rens om aftenen stadig og så vaskeklud om morgenen stadig?
    Han er meget lyshudet (rødt hår) og har sart hud ellers.

    14/10/2021

Skriv en kommentar

Din mailadresse vil ikke blive publiceret. Udfyld venligst felterne med *