Den ene er 8 gange dyrere end den anden
Der er sket noget enkelt, ligefrem sympatisk, med luksusbegrebet: Kvalitet skal matche pris. Altid. Ingen slipper afsted med et navn alene eller indpakning, glitter og glam. Pris og dyrt-er-bedst mekanismen er sat på så stor prøve i øjblikket, at dyrt nogle gange kan virke bedaget. Også selvom der selvfølgelig ikke er nogen matematisk formel for det, ligesom det er klart, at du eller jeg kan have et enten følelsesmæssigt eller god-hud-kemi forhold til et mærke/et produkt. Men generelt forventer og kræver vi, at pris og kvalitet følges ad.
Så hvad pokker er forskellen på Balance by Mille Dinesens mist og Dr. Barbara Sturms? Sådan lød en mail fra Beautyspace-læser Ditte i går. Regner man størrelsen med – den første indeholder 100 ml., den anden 50 ml. – så er Sturm otte gange dyrere end Dinesen.
Hvis vi først ser på de to ting, en god mist skal kunne, så er det at levere fugtmætning og antioxidantbeskyttelse. Den kombi behøver ingen at betale kassen for. Men derfor kan man jo godt ligefrem glæde sig til at blive mistet – jeg gør, fordi jeg kender til den her virkning – og mand, der er flere gode derude. Lige fra Årets Uundværlige og Tromborgs fine til Madáras hudkærlige.
- Et indholdskig på Sturm viser at begge ting er opfyldt. Her med et godt mælkesyrebakterieekstrakt, aloe vera, flere kilder til fugtmætning – og ingen parfume. Min er sendt fra Tyskland og pumpen er mildest talt elendig, faktisk ikke-fungerende, så svær at bedømme 100% korrekt. Men altså … med et prisskilt på 748 kr. for 50 ml., så er det jo ærligt talt irriterende. Emballagen er i plast.
- Dinesens gør alt det, en mist skal kunne, også med flere kilder til fugtmætning (glycerin og sodium PCA), aloe vera og andre antioxidanter. Indeholder en mikroskopisk smule duft. Hele INCI er her. Til 199 kr. for 100 ml. og med en virkelig god sprayfunktion. Emballagen er af glas.
Så jeg vil klart anbefale Dinesens af de to. Hvis Ditte prioriterer peptider eller mælkesyrebakterieekstrakt, kan hun med fordel vælge en de andre tre nævnte. Læser du med på Beautyspace, så ved du måske, at netop mist har en ufravigelig plads på min både hudpleje- og komforthylde. I den sidste kategori har to andre produkter også fået en plads, og dem skal du se:
- Det ene er Kiehl’s maske, som giver beroligende fugt ud over det sædvanlige – især på hud, der har tilbragt flere timer under mundbind. Og med en rar gel-konsistens. Jeg har den i køleskabet, hvorfra den fungerer med omgående ro og fugtmætning. Indeholder ret meget godt, men også irriterende silikone. Til gengæld sidder den som maske kun midlertidigt på huden.
- Hvad der til gengæld er straight talk og baseret på et enkelt indhold , er Skøns multisalve, som er så koncentreret, at man virkelig skal passe på ikke at overdosere. Blandingen af økologisk shea- og mangosmør (altså rent plantefedt) har udøvet førstehjælp til mine neglebånd, læber, hårspidser og som barriereskjoldpleje.
HURTIG OPFØLGNING PÅ APOTEKER-BESØGET: Live her og med produktnavne i gårsdagens indlæg. Opgaven var ikke at finde dét billigste sæt, men at finde et anbefalelsesværdigt alternativ fra apoteket. Med en klar forventning om at slippe billigere. Så lige nu bliver der testet. Ingrediensbaseret hudpleje kan altid findes godt og billigt hos The Ordinary, som kan være et perfekt supplement til de konsistenser og den hudpleje, man ellers er glad for. Men for nogle er The Ordinary et forvirrende bogstavkaos.
VIL DU LÆRE AT NAVIGERE? Så er Seriøst bedre hud-bogen her med en ret fine gave fra Jurlique lige nu. Er også på biblioteket til låns.
Varedeklaration: De fire viste produkter er henholdsvis betalt til normalpris af Beautyspace og fremsendt som anmeldereksemplarer (bl.a. Dr. Barbara Sturm og Kiehl’s).
Foto Jens Peter Engedal, redigeret af journalist Anneline Højrup
Nanna
Det er vel mere korrekt at sige, at den ene er 7,5 gange så dyr som den anden, og dermed 6,5 gange dyrere. Hvis vi skal være meget nidkære
Anette Kristine Poulsen
@ Helle, ja jeg er heller ikke fan. Mest i forhold til at pris og indhold ikke spiller sammen. Designet er dog pænt.
@ Sophia, enig.
@ Iben og Lykke, her er lidt flere nuancer på det pågældende indhold:
https://www.paulaschoice.com/ingredient-dictionary/preservatives/dmdm-hydantoin.html
@ Nasra, din rutine ser udmiddelbart ud til at matche den hud og de udfordringer, du beskriver. Men jeg vil altid anbefale hudlægevisit i forhold til akne, så du får styr på den del. Og ja, altid rense to gange i døgnet, hvis der er akne i billedet, da bakterierne formerer sig hver 18. time.
@ Lone, nu har den her:
https://www.sephora.com/product/kiehls-calendula-petal-infused-calming-mask-with-aloe-vera-P461947
Stor hilsen Anette
Anette+Kristine+Poulsen
@ Mathilde, sørg for at få C-vit indenbords, og jo, du kan jo sagtens integrere i din dagsrutine hvis der er ellers er plads nok, og de kan få de forskellige lag til at fungere sammen unden at fnulre. Vær obs på, at M2 har en mist med C-vitamin.
@ Marianne, jeg udvælger i ny og næ rutiner, og kommenterer på dem. Vil også tage eksempler op på bloggen, som jeg håber, at alle kan få noget ud af.
@ Jeannette, ikke mig bekendt, men det kan sagtens være, at de findes derude. Det vil kræve research.
Stor hilsen Anette
Lone
Hvor hulan kan man købe masken fra Kiehls?
Nasra Said
Hej Anette!
Jeg er flittig igang med, at få læst din skønne bog og jeg er allerede blevet beriget med en masse ny viden. Jeg er dog en lille smule forvirret angående det med, at få skabt sig en fast routine. Jeg har i en længere tid været fokuseret i koreansk hudpleje, og tilvænnet min hud det, hvor i nogle måneder går det virkelig godt, og andre måneder er vi stadie 1 igen. Jeg har nu forstået, at jeg bør måske kigge på de hoved ingredienser i din hud-pyramide.
Så jeg tænker denne routine til en 25-årig bumsepræget hud, mørkhudtype tildens til ar og hyperpigmentation samt tør hud:
Morgen:
Vaskeklud
(?) bør jeg bruge en mild rens der?
pHformulas E.X.F.O Cleanse måske?
rudolph care mist delight
Ole Henriksen – truth vitamin c serum
Huxley – secret of sahara cream; Anti-gravity (er det ok eller kan du anbefale en?)
Missha sun milk essence spf50+ pa+++
Aften:
Jeg har været vant til at doble rense, i form af en balm (heimish all clean balm) og en mild skum rens (Low ph good morning gel fra cosrx)
rudolph care mist delight
Paula choice BHA liquid
Paula choice klinisk vitamin-A 1%
Huxley cremen igen til sidst
Lykke
Hej @Iben,
et lille ærgeligt pip fra mig :-/ Den mist du anbefaler indeholder DMDM Hydantoin, det er formalin eller et stof der fraspalter formalin. Bare lige til info. Den lyder ellers god. Men det er naturligvis helt op til dig selv.
Formalin/formaldehyd har desværre mere end 33 forskellige synonymer, så det er ikke så nemt at holde øje med 🙁
De bedste hilsener Lykke
Iben
Jeg er begyndt at bruge en mist fra Ziaja, som jeg synes er ret god..især til prisen. Indeholder både antioxidanter, Hyaluronsyre og glycerin.
Den hedder Acai Berry – Hyaluronic Acid Spray, og kan købes online til den nette sum af 30 kr. for 200 ml.
Her er inci:
Aqua (Water), Propylene Glycol, Glycerin, Polysorbate 20, Panthenol, Euterpe Oleracea Fruit Extract, Ascorbyl Glucoside, Calcium Gluconate, Sodium Hyaluronate, DMDM Hydantoin, Sodium Benzoate, Parfum (Fragrance), Limonene, Linalool, Citronellol.
Sophia
Dr. Sturm er alt for hypet! Så godt du laver sådan et opslag.
Helle
Der er nærmest ikke noget som overordnet gør mig mere uimponeret, end Sturm’s produkter. Hendes personlige tilgang til hudpleje og hendes markedsføring rammer komplet ved siden af, hos mig.
Jeanette
Kære Anette
Findes der en mist med både Niacinamid og peptider?
MarianneMejlsø
Tak for supergode råd. Har læst din gode bog. Jeg er glad for Tromborgs mist med peptider.
Min rutine ( hvad tænker du ef den ok) Vil helst gøre det enkelt med så få produkter som muligt.
Morgen
Rens vaskeklud
Mist fravTromborg
Niacimid fra pudderdåserne
C vitamin og ansigtscreme fra Klairs
Aften
Rens med phformula ( den bedste)
Mist fra Tromborg
A vitamin fra Beauti Pacifik.
Mvh. Marianne
Mathilde Kathrine
Tak for svar! Du tænker altså at jeg ikke skal tilføje c-vitamin? Som ryger vil jeg gøre alt for at prøve at udbedre skaderne og hjælpe kollagen-dannelsen og selvfølgelig snart stoppe med det skidt!
Anette Kristine Poulsen
@ Birgit A, Haha, måske har du ret. Jeg er stor fan af effekten, så længe de to krav er opfyldt. Men nej, der er ikke så meget nyt at sige. Mine favoritter er nævnt i indlægget her. Jeg er også rigtig glad for Mist Delight fra Rudolph og for Ardens Miracle Mist. Jeg er meget lidt imponeret af Dr. Barbara Sturms trods det godt indhold. Men det fremgår nok.
Stor hilsen Anette
Anette Kristine Poulsen
@ Mathilde, hvis det var muligt (og ikke mindst tilladt), ville du får et stort hudplejekram. Du er jo SÅ prof og SÅ flittig. Jeg kan nervøs for, at du løber ind i pladsproblemer, så hvis din nuværende rutine fungerer virkelig godt (mellem linjerne anes, at du har helt styr på din hudtype og hudtilstand), så vil jeg forsætte som nu men jeg har lige byttet om på et par rækkefølger og slanket din aftenrutine:
Morgen:
– vaskeklud
– efg essense (BØRST TÆNDER HEREFTER INDEN DU GØR NOGET NYT)
– rudolph care mist delight / Tromborgs mist, VEKSLE ELLER LAGRE
– niacinamid + zinx (the ordinary)
– nogle gange aurelia cdb super serum
– murad Oil control spf 40
Aften:
– rens (rudolph care)
– BHA paulas choice
– EGF SERUM (BØRST TÆNDER …)
– A-VIT
Stor hilsen Anette
Birgit A
Tak for et dejligt skriv om mist.
Alle der følger dig bruger formentlig mist. Som minimum både morgen og aften, og derimellem efter behov. Så derfor har jeg tænkt, om du måske vil overveje at skrive lidt mere om mist. Er der kommet nogle spændende nye? Nye tendenser? Gode køb og eksklusive udgaver? Jeg ELSKER mine mists, og skifter jævnligt, og derfor vil det være dejligt med nye input.Tak.
Mathilde Kathrine
Hej søde A
Du er altså bare mit go-to, når det gælder hudpleje! Jeg tør simpelthen ikke stole på andre
Jeg er meget interesseret i at få indkorporeret c-vitamin i min hudpleje, men er bange for at om det ikke duer med nogle af de ting, jeg i forvejen bruger – og har god erfaring med og helst ikke vil undvære!
Morgen:
– vaskeklud
– efg essense
– rudolph care mist delight
– niacinamid + zinx (the ordinary)
– nogle gange aurelia cdb super serum
– murad Oil control spf 40
Aften:
– rens (rudolph care)
– BHA paulas choice
– madaras probiotic mist
– egf essense
– tromborg biomolecular mist
– egf serum
Jeg vil desuden gerne supplere med a-vitamin efter egf om aftenen.
Bliver det for meget at tilføje c-vitamin? Overvejer den fra paulas choice.
Og hvornår i rutinen skulle den ind?
Store kram og knus herfra! ❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Sanne, ikke tænkt som reklame (men jeg ved, hvad du mener). Jeg vil bare så gerne folde forskellen ud – ikke mindst i forhold til, hvad det er, der er det vigtigste en mist skal kunne for at vi får laver mini-reservoir-tricket.
Stor hilsen Anette
Sanne
Bedre reklame kan fru Dinesen da vist ikke få, jeg vil klart kigge nærmere på hendes produkter næste gang der skal fyldes op. Tak for altid at være seriøs. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂