2 ting du skal vide om det hud-varmeste forsker-emne

Lyt til dagens indlæg her:

 

I den medicinske verden bliver der talt om og forsket i såkaldte zombieceller, som kan give rynker, slap hud og pigmentpletter.  Men måske beskytter de faktisk mod det, der er værre. Det handler dagens artikel i Børsen Weekend om:

Der findes såkaldt senescente celler – i slang døbt zombieceller – som med alderen ikke deler sig, men mister pusten og i stedet for at vige pladsen for nye, friske celler, begynder at hobe sig op. De er fascinerende på to afgørende områder: zombiecellerne kan få mareridt, hvor de råber, skriger og stresser de omkringliggende sunde celler, så blandt andet huden ældes hurtigere. Samtidigt, for det skal ikke være nemt, viser den nyeste medicinske forskning, at zombiecellerne også kan være med til at redde liv. Her skal vi have fat i biologerne.

Zombiecellerne er blevet et varmt emne, fordi vi har opdaget, at immunsystemet har sværere ved at tæmme dem jo ældre, vi er heldige at blive – det vender vi tilbage til. Det store spørgsmål i forskerkredse er nemlig, om vi vitterlig skal sætte alt ind på at komme dem til livs, eller om de kan bruges i forsvaret mod andet (og ret meget værre) end rynker.

Hudmæssigt er den amerikanske hudlæge Leslie Baumann ikke i tvivl. Hun har beskæftiget sig meget med senescente celler og kan se, at huden ældes hurtigere på grund af den inflammation, som netop senescente celler er slemme til at forårsage.  ”Vi ved, at de producerer skadelige stoffer, der fører til decideret langvarig inflammation, altså såkaldt “inflammaging”, der er kendetegnet ved at fremskynde hudaldring,” siger hun.

Aldersforsker Cláudia Cavadas ved University of Coimbra i Portugal har en teori, som lægger sig tæt op ad hudlægens. Ifølge Cavadas ophober de afdankede zombieceller sig i væv, og netop ophobningen i solskadet og ældet hud er ifølge professoren med til at bære brænde til aldersbålet.

Artiklen folder ud, hvordan dele af hudplejeindustrien begynder at sætte de senescente celler under videnskabeligt mikroskop. Blandt andet samarbejder Chanel med afsnittet for bioteknologi og ældning på University of Natural Resources and Life Science i Wien – et forskningsprogram, der foreløbigt er sat til seks år, og som ledes af professor Johannes Grillari og professor Florian Gruber, der nøder i senescens og cellulær aldring.

”Det er blevet vores absolutte hovedfokus, når det gælder aldring, fordi ophobningen af senescente celler i huden typisk ender i enten rynker, slap hud, pigmentpletter eller lidt af det hele,” sagde Chanels udviklingschef Youcef Ben Khalifa under et pressemøde i Paris sidste måned om emnet. Han er i øvrigt en flittig skribent, hvis du følger med på pubmed.

Det kan dog føles mærkeligt at genoptage snakken om rynker i forbindelse med zombieceller, når de – rynkerne – ikke længere er øverst på listen over samtaleemner. Vi er nemlig generelt blevet bedre til at mætte dem med mindre panik og mere fokus på fugt og kollagenpleasende ingredienser, som udglatter.

Men sagen er, at rynker og slap hud kan være tegn på andre helbredsproblemer. For selvom gener og alder spiller en rolle i udviklingen af senescente celler, så har vores livsstilsvalg lige fra mangel på søvn til overdreven soldyrkning også betydning.

Dårligt helbred kan ses

Senescente celler følges som nævnt ofte af både rynker, slap hud og pigmentpletter, som i virkeligheden også kan dække over andre helbredsproblemer. Det bekræfter professor Kåre Christensen, som forsker i tvillinger ved Syddansk universitet, specifikt Dansk Center for Aldringsforskning.

”Vores forskning viser, at det er forbundet med bedre overlevelse at se yngre ud, end man er, men det er vigtigt at slå fast, at det er, fordi et godt helbred kan ses. Ikke at et yngre udseende gør dig sund,” siger han og forklarer, at det ganske enkelt slider på udseendet at have det dårligt.

Udfordringen er, at zombieceller ikke er ren ondskab. I hvert fald ikke i den medicinske verden. På Københavns Universitet arbejder molekylærbiolog Claus Desler på at kortlægge zombiecellernes rolle. Han har netop fået tildelt et tocifret millionbeløb af EU til at forske i senescens. Han siger blandt andet sådan her til artiklen:

”Vi ved fra kræftstudier, at senescente celler kan opføre sig forskelligt, og at nogle af dem både kan yde en bufferbeskyttelse, råbe op, når noget er galt og derved agere en slags færdselspoliti. De kan for eksempel bremse cancer i at sprede sig til raske celler, fordi de kalder på immunsystemet, og hvem vil slå alle whistleblowerne ihjel?”

SÅ HVAD ER DER AT GØRE NU: Leslie Baumann siger, at lige nu – dags dato – er det vigtigste at holde sig til konsekvent at prioritere antioxidanter, antiinflammatoriske ingredienser og UV-filtre i sin daglige hudpleje. ”Men der arbejdes på meget specifikke hudplejeingredienser,” siger hun.

LÆS HELE ARTIKLEN på borsen.dk, som giver et lille antal artikler uden betalingsmur væk om måneden i bytte for din email.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor vi hver dag vender nye kalenderlåger.

FOTO CHANEL