Mere glød med olie, men …

Olie må være så meget mere rent end cremer, konstaterede en god ven for nylig. Efterfulgt af argumentet om, at der jo ikke kan være alt muligt andet i også. I modsætning til en creme.
Jeg forstår kommentaren, men det er ikke bare sådan lige til med en olie. Den typiske udfordring er overdrivelse. Og her husker du måske en tidligere bemærkning fra hudlæge Peter Bjerrings i forbindelse med misforstået overforbrug:
”Jeg konstaterer mange, som nærmest asfalterer deres hud i tykke olielag, og det kan give et problem, der er et medicinsk begreb for: acne cosmetica, som giver bumselignende udbrud og glinsende hud på nippet til at dryppe.”
For ham er humlen, at mange bruger olie på samme måde, som de brugte creme før oliernes storhedstid. Det vil sige før parabeneforskrækkelsen. Men sagen er, at en ansigtscreme typisk indeholder 8-18 procent fedtstof, og hvis den pludselig bliver erstattet med rent fedt, så kan det give udfordringer for huden.
Omvendt fungerer en olie som effektivt overtøj, der forhindrer fugtfordampning. Og har du prøvet at have radiatortør hud, så ved du, at det er der brug for. Lige så snart der bliver skruet op for den indendørs varme, så bliver huden suget for fugt.
Så.
Det afgørende er indlysende nok mængden og så selvfølgelig at tjekke, om du er til den tørre eller den fedtede side. Eller en kombination som i mit eget tilfælde, hvor T-zonen er fedtet, ja nærmest selvsmørende – her behøver jeg ikke at pøse mere olie på, men kan fokusere på fugt. Så snart det bliver køligere undværer jeg ikke en oliedråbe på hver kind. Enten ovenpå eller i min dagcreme. Jeg er også meget glad for at bruge en lillebitte smule olie som erstatning for highlight, fordi det ser så naturligt ud. Som et sidste finish på det øverste af kindbenene.
HER ER MINE 3 DRØJE, HURTIGT ABSORBERENDE OLIE-FAVORITTER:
- Glow Serum fra Jorgobé. Dufter besnærende (intet mindre) af den hudkærlige kombination af avokadoolie (rig på E-vitamin), jojobaolie og hybenkerneolie tilsat tang og rosmarin for mere antioxidantbeskyttelse.
- Acai Facial Oil fra Rudolph Care, fordi acai indeholder en holdspiller af en antioxidant, nemlig beskyttende ferula, som forstærker andre antioxidanter. Her tilsat E-vitamin og barrierelappende sojaolie. Glad for den silkematte konsistens.
- Bio-Retinol + C-Booster fra Evolve som er en ualmindelig kløgtig sammensat olie med alge-, hypenkerne- og solsikkeolie tilsat C-vitamin og bakuchiol.
De to olier fra henholdsvis Evolve og Jorgobé suser hurtigst ind i huden, hvis du er nervøs for en fedtet fornemmelse. Rudolphs er ligere rigere/federe i det.
VÆLG PLANTEOLIER: Den korte version er, at du her ikke bare får en regnfrakkeeffekt, som du gør ved Vaselineagtig olie. Du får også alt det, de forskellige planter har at byde på – lige fra beskyttende antioxidanteffekt til de mere sanselige og terapeutiske fordele.
@beautyspace på INSTAGRAM
Sådan fungerer det på Beautyspace, fotograferet af Jens Peter Engedal.

Julie Flyger
Kære Anette
Lidt urelateret til opslaget. Min hud under næsen er blevet skadet efter en hel vinter og forår med konstant forkølelse og sygdom, hvor huden blev slidt af, at jeg pudsede næse hele tiden. Huden har set fin ud hele sommeren, men er med vejrets skift og den dertilhørende øgede brug af lommetørklæder begyndt at blive rød, lidt tør og ødelagt at se på.
Hvad gør jeg? Jeg forsøger at give ekstra fugt og bruger selvsagt de gode lommetørklæder, men jeg kan ikke undgå at pudse næsen. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal reparere og optimere her, og kan desværre ikke finde eksempler på den slags hudskader i din seneste bog (jeg har dog ikke fået vendt alle sidde endnu) eller ved at søge her på bloggen. Jeg håber derfor at du kan hjælpe.
Tak for skøn blog
Mange hilsner
Julie
Anette+Kristine+Poulsen
1000 tak for alle gode ord. Her er svar på konkrete spørgsmål:
@ Jeannette, haha hvor sjovt med manglende nattesøvn pga. parabenefrygt. Bare undlad olie, hvor du fedter, og prioritér fugtserum.
@ Anni, jeg husker det godt. Men det var fra en læser og ikke mig. Jeg har ikke prøvet.
@ Ann Marie, jeg ville vælge en mist med niacinmid, fx. den fra Beauté Pacifique og så et C-vitamin produkt.
@ Tanja, skift ikke til olie, hvis du har dårlige erfaringer i forhold til netop din hud. Hvis du er glad for din nuværende rutine, så behold den endelig. Og ellers er svaret ja til dit spm. mht. en dråbe.
@ Amaja, hvor var den fra?
@ Tina T:
# Hvordan harmonerer brugen af Liquid Radiance toner om aftenen sammen med EGF fra BIO effect og A-vitamin fra Beauty Pacifique? Det vil være perfekt i teorien, så jeg håber også at det fungerer i praktisk. Og præcis i den rækkefølge.
# Envidere kan jeg bruge Bio retinol + c booster sammen med Serum fra Ecooking om morgenen? Sagenst. OG så noget med SPF ovenpå. Lad huden være let fugtig, når du smører på.
@ Marie, jeg har skrevet meget om rens i bogen Seriøst bedre hud. Bl.a. om at dobbeltrens ikke er nødvendigt.
Stor hilsen Anette
Marie
Hej Anette
Hvad er din holdning til dobbeltafrensning? Er det virkelig nødvendigt? Eller er det ok som jeg gør, 1. Miccelarvand først og 2. Derefter rensemælk fra melissa?
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for alle kommentarer. Jeg er tilbage i weekenden med respons. Tak for din tålmodighed.
Stor hilsen Anette
Jette B
Hej Anette. Jeg er meget begejstret for olien fra Evolve, den trænger hurtigt ind og efterlader huden dejlig blød. Meget drøj i brug. Næste gang vil jeg prøve Jorgobe.
Tina Tønnesen
Hej Anette
Har gennem det sidste halve år fulgt dig og dine gode råd og købt både bog og adskillige boxe.
I sidste box modtog jeg lækre ting fra Evolve men er i tvivl om anvendelsen af dem.
Hvordan harmonerer brugen af Liquid Radiance toner om aftenen sammen med EGF fra BIO effect og A-vitamin fra Beauty Pacifique?
Envidere kan jeg bruge Bio retinol + c booster sammen med Serum fra Ecooking om morgenen?
Håber du kan hjælpe mig så jeg ikke over-do it
Mange tak for alle dine fantastiske råd
mvh Tina
Tina Lohse
Halløj Har faktisk lige her til morgen bestilt
Sisley precious black rose oil 🙂
Har hørt og læst utroligt godt om den i lang tid, så nu måtte det være 🙂
Glæder mig til at prøve den!
Go dag 🙂
amaja
hej
kan endnu huske den skønne olie der var i en af månedspakkerne,glemt hvad den hed ,jeg kan nok ikke lade være med at bruge for meget
Tanja
Hej Anette. Bruger Ole Henriksen c vitamin serum nu under dagcreme. Kan se at den evolve olie også indeholder c vitamin. Ville olien så kunne erstatte min c vitaminserum eller er olien bare en lille dråbe i dagcremen. Har altid været lidt skeptisk omkring olie da det tidligere ihvertfald har givet mig bumse lignende udbrud ved hagen. Og har ellers normalt ikke de udfordringer. Men vil jo gerne opgradere med lidt ekstra fugt her til efteråret. Hilsner fra Tanja
Ann Marie
Hej Anette. En smule udenfor dagens emne – MEN ved du om der findes et serum (eller noget lignende) som både indeholder C-vitamin, Niacinamid og fugt i et og samme produkt? Jeg syntes jeg har svært ved at “få plads” til alle de forskellige produkter om jeg bruger om morgenen. Jeg bruger følgende: Vaskeklud, Mist, BHA, Fugtserum, C-vit gel, dagcreme og SPF. Jeg kan læse mig til i din bog, at Niacinamid vil være godt for mine porer – men hvor skal jeg putte det ind henne? Jeg ville syntes det var skønt hvis jeg kunne samle det i et produkt 🙂 Mange hilsner Ann Marie
Anni
Kære Anette og medlæsere
Jeg læste engang herinde i kommentarfeltet om en, der købte E-vitamin kapsler, som vedkommende prikkede hul på og derefter smurte indholdet på huden. Det skulle være rent og godt.
Nu har jeg købt kapslerne og bøvler gevaldigt med at få ordentligt hul og indholdet ud.
Jeg kan ikke huske eller finde indlægget med kommentaren. Er der mon nogen, der har prøvet det, og er det overhovedet smart? Skal jeg bare spise de kapsler og få det overstået? 😀
Kh
Anni
Jeannette Wohlert
Åh, det var altså godt lige at få den med. Jeg er præcis sådan en øko-heks, der ikke sover om natten af frygt for at parabenerne og andet uvæsen overtager min krop fuldt og helt. Jeg har sværget til olier i nogle år, men har også tænkt at jeg måske har overdrevet. Jeg har samme “T-udfordringer” som dig, men kan jeg mon finde en anti greasy og T-venlig creme her hos dig?
Elsker Beautyspace og det store research der ligger bag…. Jah, og ikke mindst dit skønne sprogbrug. Tak 🙂
Anette Kristine Poulsen
@ Lotte Munk, tak fordi du deler din gode erfaring. De er dygtige hos Esse.
Stor hilsen Anette
Lotte Munk
Esses olie til sensitive hud er også rigtig god:0)
Cille
Hej Anette
Tak for skøn læsning
Jeg vil dog lige høre, hvilken olie du anbefaler hvis ens hud er til den tørre og sarte side? Synes det er svært at bedømme, når der står skrevet, at produktet virker til alle hudtyper.
Bedste hilsner
Cille