Få professorens her-og-nu fordele ved solbeskyttelse – og ulemperne

Der findes mange hudplejeprodukter, som giver synlig virkning nogenlunde med det samme. Bare grib ud efter fugtserummet, selvbruneren, den fede læbesalve eller karbamidcremen til fødderne. For ikke at tale om makeuphylden hvor alt jo kan være nærmest omgående rart.
Anderledes kan det føles med beskyttende solfaktorprodukter. En fremtidsforsikring uden her-og-nu effekt, kan man måske tænke – især hvis man er ung (og endnu aldrig har set pigmentplamager kaste deres skygger) kan det være svært at motivere sig selv til at tage solfaktorcreme på dag efter dag …når der umiddelbart sker ingenting.
Men det er en kæmpe fejltagelse at tænke sådan. For jo, solcreme er som bekendt godt på den lange bane. Men også på den helt ultrakorte. Hudlæge og professor Peter Bjerring siger det helt kort sådan her: ”Straks-effekten er, udover at undgå at blive rød, en mere fugtmættet hud. Efter få uger kan man opleve en mere ensartet hudtone, færre bumsemærker og bedre tolerance overfor anden hudpleje. SPF virker ikke kun på lang sigt – man kan mærke og se forskellen hurtigt.”

Vil du have hans udvidede og komplette liste, kommer den her:
- Huden er mere fugtmættet og har bedre glød (Effekt: Straks til få dage)
- Mange solfaktorcremer har fugtbindende ingredienser, som gør, at huden straks ser mere frisk og sund ud.
- Når huden ikke længere dehydrerer pga. solens UV-stråler, bevarer den sin naturlige glød, altså evnen til at reflektere lys.
- Makeup syner pænere (Effekt: Straks til få dage)
- Akutte solskader gør huden rød, ru og skallende, hvilket får makeup til at sætte sig ujævnt.
- Når huden er bedre beskyttet og fugtet, vil makeup ligge mere jævnt.
- Nogle solfaktorcremer fungerer endda som en primer, der giver en blødere finish.
- Mindre rødme og irritation (Effekt: Dage til uger)
- Hvis du har tendens til rødme, sensitiv hud eller rosacea eller soleksem, vil du ofte hurtigt mærke, at huden bliver mindre irriteret og mere ensartet.
- UV-stråler forårsager også inflammation i huden, så når du begynder at beskytte dig, vil huden føles mindre irriteret.
- Mindre sensitiv hud overfor hudplejeprodukter (Effekt: Få uger)
- Hvis du bruger retinol, frugtsyrer eller anden eksfoliering, bliver huden ekstra lysfølsom og hudbarrieren kan ødelægges.
- Med SPF bliver huden mere modstandsdygtig, så du bedre kan tåle aktive ingredienser uden irritation.
- Hurtigere heling af bumser og ar (Effekt: Uger til måneder, men hurtigere end uden SPF)
- UV-stråler kan gøre akne-ar mørkere og mere synlige.
- Med brug af daglig SPF vil ar og bumsemærker forsvinde hurtigere.
Er der nogle ulemper ved at bruge SPF?
”Til trods for alle de afgørende fordele ved at beskytte sig mod skadelig UV-stråling, så er der også nogle potentielle ulemper.
For eksempel kan nogle kemiske ingredienser være irriterende. Nogle solcremer indeholder kemiske filtre (f.eks. oxybenzon, octinoxate), som kan forårsage hudirritation, allergiske reaktioner eller følsomhed hos nogle personer.
Mennesker med sensitiv hud eller hudlidelser som eksem kan opleve ubehag eller udslæt.
Og så er der den mulige hormonforstyrrende effekt. Visse kemiske filtre i solcremer (f.eks. oxybenzon) er blevet undersøgt for deres potentielle evne til at forstyrre hormonbalancen. Disse stoffer kan efterligne hormoner og påvirke kropsfunktioner, især ved langvarig brug. Det er dog mest relevant ved meget høje koncentrationer, og risikoen for mennesker er stadig under debat.
Endelig er der miljøpåvirkningen. Nogle kemiske filtre i solcremer, især oxybenzon og octinoxate, har vist sig at være skadelige for marine økosystemer, herunder koralrev.
SPF kan også give en falsk sikkerhedsfornemmelse. Nogle bruger solfaktorcreme som en undskyldning for at tilbringe længere tid i solen uden at tage andre forholdsregler (f.eks. skygge, tøj med UV-beskyttelse eller solhatte). Solfaktorcreme bør suppleres med andre solbeskyttelsesmetoder.
Nogle solfaktorcremer kan føles fedtede, klæbende eller efterlade en hvid film på huden, hvilket kan være ubehageligt for brugeren – noget, der især kan være et problem for personer med fedtet hud eller dem, der bruger makeup.
Endelig er der en potentiel risiko ved inhalation (spray-solcreme), som kan være praktiske, men de kan også udgøre en risiko, hvis de inhaleres, især for børn og hvis man har tendens til astma. Det anbefales at sprøjte dem på hænderne først og derefter påføre dem på huden.”
HELE SOL-SERIEN MED HUDLÆGE PETER BJERRING er nu tilgængelige herinde på Beautyspace.dk. Lige fra hans nemme genveje til konspirationsteorierne omkring SPF til den hudopgradring, han stiller i udsigt.
MERE SERIØST BEDRE HUD i ord og på tube finder du her.
@beautyspace på Instagram
FOTO ANNE KRING

Kathrine
Tak for en god artikel. Jeg har læst, at nogle anbefaler, at man køber en særlig rens til at fjerne solcreme, da det ikke fjernes med almindelig rensegel fx. Er du enig i dette? Jeg bruger Apotekets rensegel og har været glad for den længe, men hvis min solcreme ikke renses af, hvad kan du så anbefale?
Sine Pedersen
Hej
Tak for dine gode indlæg.
Anbefalinger til solcreme til teenage piger der er i behandling med Epiduo pga.acne?
Og oplever at solcreme giver dem yderligere acne.
Anette Kristine Poulsen
@ Sine, se endelig artiklen fra 2024 med flødetynde solfaktorprodukter. Se også den nye Ansigtsbeskyttelsen 2.0 på BEAUTYSPACE.DK.
Britt
Har i lige et spørgsmål i forhold til den solcreme til ansigtet fra Vichy, som bliver omtalt og som kommer i den næste Beautyspace boks, som jeg ser det, er der parfume i, det står i hvert fald i ingredienslisten, der er mange, der ikke tåler parfume i ansigtet og slet ikke, hvis man opholder sig i solen. Ved du, hvad det er en form for parfume, de bruger i den Anette?
Anette Kristine Poulsen
@ Britt, tag gerne fat i Vichy, hvis du har brug for uddybende information. Jeg kan kun se, den indholdsliste, du også kan se. Den er især tilvalgt pga. af konsistensen, men jo, du har ret – to til fire procent af den danske befolkning er allergisk overfor parfume.
Sus toft
Anvender man først alm dagcreme og derefter ansigtsbeskyttelse 2.0 spf 30. Eller kan ansigtsbeskyttelse 2.0 spf 30 stå alene (self sammen med serum)
Anette Kristine Poulsen
@ Sus, bare et godt serum og så Ansigtsbeskyttelsen 2.0 ;o)
Rikke
Hvilken solcreme kan du anbefale til ansigtet med tendens til akne, som ikke fedter og tilstopper porerne men indeholder gode anti-age ingredienser?
Anette Kristine Poulsen
@ Rikke, det er netop, hvad der er lavet her:
https://beautyspace.dk/shop/produkt/ansigtsbeskyttelsen-2-0/
Julie
Jeg har altid tidligere fået bumser, tilstoppede porer og irriterede øjne af mange forskellige solcremer og derfor har jeg ikke vart særligt god til at bruge solcreme i ansigtet (kun hat og skygge)
Men finally har jeg fundet en der virker perfekt! Jeg er blevet rigtig glad for Karmamejus nye solcreme. Bruger både deres BB creme med spf 30 og også den uden parfume med spf 50 til ansigtet
De bruger mineralske filter, og det er jeg mest tryg ved… plus jeg er fri fra acne og øjnen der løber
Anette Kristine Poulsen
@ Julie, 1000 tak fordi du deler din erfaring herinde.
Jette B
Noget helt andet. Har netop købt bodylotion fra The Ordinary, let, trænger hurtigt ind, til en god pris, jeg synes bestemt, at den kan noget 😊😊
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, stor tak fordi du deler din erfaring.
Elsa Gade
Hvis man bruger ChatGPT ‘en (kan downlowdes, er en app der er gratis til en vis grænse), og beder om råd om hvad man skal gøre med solskadet hud, evt. allerede ramt af hudcancer, ja så får man detaljeret og særdeles brugbare svar.
Anette Kristine Poulsen
@ Elsa, jeg elsker også ChatGPT, men bruger meget tid på validere den info, jeg får. Hvordan sikrer du dig rigtigheden?
Jette B
Bruger Dermaknowlogy faktor 50 til kroppen også i ansigtet. Jeg bruger først c vitamin serum fra Apeer, ansigtsbeskyttelsen iblandet lidt anti rødme creme fra Ecooking, så Dermaknowlogy faktor 50, så let makeup fra Ecooking, det fungerer perfekt for mig ❤️
Anette Kristine Poulsen
@ Jette B, lyder også som en perfekt kombi.
Marianne Thomsen
Jeg vil gerne vide, hvilke muligheder, der er for at beskytte sin hovedbund med solfaktorprodukter – altså udover at gå med solhat og lignende
Anette Kristine Poulsen
@ Marianne, jeg har ikke fundet den geniale løsning (udover hat).
Henriette
Jeg ville ønske, at man kunne booke en 1:1 med dig, hvor man kunne gennemgå rutiner og produkter, for jeg har ikke helt nailet den endnu. Især ift solcreme, hvor jeg slet ikke kan få øvrige plejeprodukter, rette mængde af SPF, make up og så et pænt ud-af-døren-ansigt til at gå op i en højere enhed…..
Anette Kristine Poulsen
@ Henriette, prøv at skrive ét par linjer om din hud og sæt derfor ord på din rutine, og hvad det er, du mangler at naile, så skal jeg forsøge at hjælpe.
Henriette
Tusind tak. Har ret god hud, men med alderen er der kommet nogle pigmentpletter og tendens til større porer. Havde supertør hud for nogle år siden (formentlig perimenopause), men den er blevet sig selv igen, dvs til den tørre side. Morgen-sommer-rutine: Phlorentin CF, Discoloration Defense serum, Retexturing Activator fra Skinceuticals, og pt Dermalogica Dynamic Skin Recovery spf 50 – men synes det er svært at få 2 x 1 teske til at trænge ind, så man kan lægge en nogenlunde make up, og jeg bruger ikke ret meget make up. Jeg har faktisk købt 6 – SEKS – solcremer her i foråret for at prøve forskellige kombinationer af…. Jeg skal på ferie sydpå, og jeg ligger – selvfølgelig – ikke i solen, men jeg er udenfor hele dagen. Vil du droppe morgenplejen i den periode udover selvfølgelig UV beskyttelse, for netop at kunne “få plads til” to fuldfede portioner?
Anette Kristine Poulsen
@ Henriette, jeg vil gå mere minimalistisk til værks. Vælg ét serum om morgenen, så SPF (vent 20 min), så SPF igen. Hvis du ved, at du ikke skal opholde dig udendørs (og det måske oven i købet er skyet), så er to omgange SPF slet ikke nødvendigt. De sera, du pauser, kan du overveje at bruge om aftenen.
Inge
Jeg kan da lynhurtigt komme med en ulempe ved solcreme. Det giver bumser og stoppede porer – nogle cremer mere end andre. Og det er ikke kun i ansigtet. Så please 🥺 til dem der laver solcreme. Opfind solcremen der ikke fedter huden til. Tak 🙏
Anette Kristine Poulsen
@ Inge, det er i hvert fald hvad der har været ambitionen med denne her:
https://beautyspace.dk/shop/produkt/ansigtsbeskyttelsen-2-0/
Du finder også et indlæg på Beautyspace om tyndtflydende SPF, der ikke fedter.
Annette
Jeg fortryder i hvert fald at jeg ikke tog solcreme seriøst i mine yngre år, da jeg nu har pigmentpletter. Til gengæld har jeg forelsket mig i ansigtssolcremen fra Vichy med SPF, som virkelig har den lækreste tynde konsistens, som man netop ikke har den der fedte ‘maske’ følelse i ansigtet. Det er netop grunden til at jeg i mange år, hadede solcreme.
Anette Kristine Poulsen
@Annette, den ER nemlig fantastisk og kommer faktisk i den næste BEAUTYSPACE BOKS.
Susi
Det kender jeg! Min hudlæge anbefalede mig at bruge ‘Eucerin Anti-pigment dagcreme SPF 30’ hver dag uanset vejr. Og nu er pigmentpletterne faktisk væk.