Oplever du forstørrede porer som en udfordring?

Undrer du dig over, hvorfor de skulle være et problem, porerne altså, så klik videre og væk. For så tyder det på, at du ikke har udfordringen.
Men for alle os andre er der nyttig viden at hente.
At forstørrede porer kan genere, er der en god forklaring på. Nemlig den, at de ender som lystyve. De stjæler – med deres ujævnheder – simpelthen lys fra vores ansigter. Huden bliver ringere til at reflektere lys, al slags lys, indendørs som udendørs, og det giver alt andet lige en mindre frisk hud og en reduceret glød.
Det er bl.a. derfor, makeuphylderne bugner med alt fra lysreflekterende cremer til highlightere.
Selv husker jeg tydeligt, hvordan det netop var porerne, der for mig var en plage efter årtiers solmisbrug i mine 20’ere og 30’erne. Man kunne se dem selv fra den anden side af brede spiseborde, og de slugte al makeup.
Så der er grunde nok til at ville have styr på sine porer.
Fakta først: Størrelsen er genetisk bestemt på samme måde som en skostørrelse. Der er dog især to ting, der kan omgå genetikken og udvide porerne:
- Vild og heftig solbadning, der tærer på hudens elastikker, giver forstørrede porer.
- Akne, der har fået lov at koge for længe – ubehandlet. Inflammationen svækker nemlig de naturlige kollagenfibre, der fungerer som talgkirtlernes og hudens ”ophæng”. Herved opstår der huller i huden og forstørrede porer.
Solfaktorbeskyttelse er derfor ikke kun noget, der er værd at prioritere i forhold til pigmentforandringer, rynker og risiko for hudkræft – det værner også mod forstørrede porer.
Her er det øvrige ingredienshold, der er værd at have i sin værktøjskasse:
- SALICYLSYRE OG/ELLER AZELAINSYRE: Virker eksfolierende, poreproptrækkende og opklarende – og behøver ikke nødvendigvis bruges samtidig. Sagen er, at azelainsyre ikke er lige så effektivt eksfolierende som salicylsyre. Til gengæld er der andre fordele ved azelainsyre, Der f.eks. kan forbedre uensartet hud. (kildehenvisning nr. 1).
- PEPTIDER OG A-VITAMIN: Begge styrker kollagendannelsen, gør porevæggene kraftigere og dermed porehullet mindre. (kildehenvisning nr. 2).
- NIACINAMID: Det interessante ved niacinamid (som er almindelig B3-vitamin) er, at vi ved, ingrediensen virker porenormaliserende – ingen ved bare hvorfor. (kildehenvisning nr. 3).
FÅ DEN KOMPLETTE GUIDE KVIT OG FRIT. For dig, der vil dykke endnu mere ned i baggrunden, og hvad der er at gøre ved forstørrede porer – også hvordan de professionelle kan hjælpe – så hent det fulde kapitel fra Bedre hud med årene om emnet HER.
MERE SERIØST BEDRE HUD finder du i ord og på tube HER.
Kilde nr. 1: Journal of Cosmetic Science, januar 2017, fra side 55 & The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, marts 2017, fra side 37.
Kilde nr. 2: The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, oktober 2023, fra side 31.
Kilde nr. 3: The Journal of Clinical and Aesthetic Dermatology, februar 2010, 3(2): 22–41.
@beautyspace på Instagram

Anette H
Kærej Anette
Jeg har brugt ansigtscremen nu et stykke tid og overvejer, om jeg skal prøve ansigtsgløden.
Men jeg døjer med store porer og undrer mig lidt over, at ansigtsgløden er porer-optrækkenede, når det er PHA og ikke BHA der er i. Jeg synes bare at have læst, at BHA er det eneste der kan gå ned i poren og arbejde. Er det en fejlopfattelse jeg har fået?
Lige nu bruger jeg Paulas BHA, men jeg er lidt træt af den fedtede hinde der bliver efterfølgende, så jeg er på jagt efter noget andet.
Mvh Anette H
Anette Kristine Poulsen
@ Anette H, Ansigtsgløden HAR også en god effekt på porer i forhold til dens ingredienssammensætning. Men det er mere en heldig “bivirkning”. Og du har fuldstændig ret i, at BHA er hovedingrediensen at gribe ud efter, når man vil forstørrede porer til livs. Så for at svare på dit spørgsmål, så ja, du vil føle dig hjulpet og uden en fedtet hinde.
Anette Kristine Poulsen
1000 tak for spørgsmål og gode kommentarer. Jeg er tilbage med respons senest lørdag 24. maj. Tak for din tålmodighed. KH Anette
Linda
Jeg har en datter på 14, som har en del hudorme i t-zonen og også er begyndt at få acne og er startet Epiduo op om aftenen via egen læge.
Vil du foreslå at hun også kan bruge salicylsyre og niacimid om dagen eller er de for “aktive” produkter til en 14 årligs hud?
Er bange for at ødelægge hendes hudbarriere.
Mvh. Linda
Anette Kristine Poulsen
@ Linda, jeg vil holde mig til lægen siger. Niacinamid som er en antioxidant er der ingen grund til at være nervøs over.
Mille
Jeg er storforbruger af din nye Ansigtsbeskyttelsen, det er simpelthen den bedste SPF jeg nogensinde har brugt. Jeg forstår det sådan, at du anbefaler 2 teskefulde til ansigtet smurt på med 20 minutters mellemrum så huden kan absorbere den store mængde. Men min hud kan sagtens spise det hele i een omgang. Er det OK at smøre begge teskeer på samtidigt? Så er det ovre og så videre i programmet.
Mille
– vil man PS kunne købe Ansigtscremen, Ansigtsgløden og Ansigtsbeskyttelsen i bundle fremover som man f.eks. kan hos Skinsense allerede? Bare med version 2.0 af Ansigtsbeskyttelsen.
Jeannette
Hej Mille
Ja den nye creme er fantastisk, jeg smører også ofte 2 gange men men venter blot 5 min. jeg mener det er solcremen der blev anbefalet at vente 20 min, med nr. 2 lag, så er man dækket ind resten af dagen.
Bh. Jeannette
Mille
Ansigtsbeskyttelsen er jo netop solcremen, og min hud kan sagtens spise hele den anbefalede mængde på een gang – med denne SPF, aldrig oplevet det med andre – og derfor vil jeg gerne spare at vente de 20 min hvis beskyttelsen er god nok uden. Så kan jeg hurtigere få lagt makeup og komme videre. Dvs. 2 teskeer på 1 gang uden ventetid fremfor 2 teskeer delt op med 20 minutters ventetid imellem. Men måske er ventetiden vigtig…
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, det er den. Altså god nok, men lad alligevel første lag lige blive absorberet. Det kan jo i den grad variere, hvor lang tid det tager.
Anette Kristine Poulsen
@ Jeannette, ventetiden er mere vejledende. Det kan være forskelligt fra person til person.
Anette Kristine Poulsen
@ Mille, 1000 tak for præcis de ord. Se svar længere oppe.