
Fin hals, men hvad sker der for hænderne?
”Du er sørme god til at huske halsen”, sagde kosmetolog Helle Thorup anerkendende til mig i fredags, hvor jeg var til min første ansigtsbehandling siden 11. marts. Tiltrængt – og det vender vi tilbage til. Men ja, halsen husker jeg. Det er en anden sag med hænderne, fordi jeg hele tiden skal kunne bruge dem – det fungerer ikke for mig at arbejde med fedtede hænder. Og for meget vask og for lidt pleje kan ses. Både før og under corana.
Løsningen er så indlysende nem, minder jeg mig selv om:
- Håndryggen fortjener, hvad der gør ansigtet godt. Hver dag. Brug hvad du har af især enten EGF eller A-vitamin – og muligvis lidt lejlighedsvis peelende syre. For mig er Bioeffect en bekostelig sag, så jeg bruger i stedet kropsvarianten til hals og hænder. Den virker i øvrigt helende, så du ikke er i tvivl (kender en, der brændte sig på en ovn, og EGF fremskyndte helingen bemærkelsesværdigt). Og nu ved jeg, hvad du måske tænker, og jo, jeg har skam prøvet den i ansigtet også. Men det blev for klistret.
- Om dagen er det altafgørende med en håndcreme, der suser lynhurtigt ind i huden. Juhldal laver en fremragende af slagsen. Hver anden gang smører jeg kun den tynde håndrygshud og lader håndfladens traktorlignende hud være – for andre kan den være lige så tør.
- Om natten er det tidspunkt, hvor det er oplagt at kaste sig over noget federe. En mere salveagtig håndcreme med et tårnhøjt fedtindhold – gerne med handsker over (plastikhandsker hvis det er slemt).
SPRITGODE TIPS: Selvom jeg bruger vand og sæbe derhjemme, er mit spritforbrug steget. Der er især tre produkter, der fungerer godt: Tromborgs fine til tasken, Beauté Pacifiques ditto fine derhjemme som supplement til vand og sæbe, når det giver mening. Og endelig de små smarte til baglommen, som i den grad fungerer for mine store børn (og deres hud).
Hvad virker bedst for dig?
MAJ MÅNEDS BOOK’N BEAUTYBOX udkommer i morgen, tirsdag klokken 7.00. Du får automatisk mail om indholdet, når du er på listen her.
@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der kommer lidt kig til Book’n Beautyboxen.
FOTO Jens Peter Engedal
Anette Kristine Poulsen
@ Pernille S, som altid…tak for din gode hukommelse og tak for tip og ikke mindst: at dele.
KH Anette
Pernille S
Har hevet en hengemt opskrift frem. Ole Henriksen demonstrerede for år tilbage hvodan man af puddersukker og olie, kan lave sin egen peeling. Ganske effektiv i disse Corona-tørre-hænder-tider. Følger peelingen op med resterne af overskydende Environ creme til ansigtet, og topper med Rudolph Care Acaiolie. Har altså rigtig bløde hænder tiltrods for et job h or jeg skal spritte og vaske hænder uafladeligt! Glemme må man heller ikke, at kaffegrums også er godt at peele hænderne i. Kh Pernille S
Anette Kristine Poulsen
@ Kirsten, først en kombination af A-vitamin, BHA, fugtmætning og evig SPF. Giv det 3 måneder. Plus strækøvelsen du ved med lægge nakken tilbage, og den med tungen der når næsetippen. Måske husker du dem fra tidligere? Dernæst kan du overveje Pico (se mere i min nye bog Seriøst bedre hud, som kan lånes på biblioteket, som snart åbner).
@ Pernille, jeg vil anbefale salven fra enten Balance by Mille Dinesen eller Lille Kanin. Mht. peeling, så er det afgørende lige at se i hvilken stand hænderne er i. Er barrieren brudt, så vent. Ellers brug, hvad du bruger til ansigtet.
@ Karin V.S., jeg har sagt det før og gentager lige: Du er en prof! Klart du må smide en anbefaling ind. Det er det, kommentarfeltet er til – og herlig kombination med Hero.
@ Louise, HVIS ren A-vitamin stod så højt oppe (blandt de 5 første), så ville du ikke bare brænde huden af, men hele ansigtet ;o) Lovgivningsmæssigt i et ikke-receptpligtigt kosmetisk produkt må der kun være relativt lidt A-vitamin i et produkt. Producenterne gør det ikke lettere at forstå, fordi procenter og A-vitaminformer blandes i en pærevælling.
Og husk altid, at DU er din huds dommer. Så længe du ikke har en retinoid reaktion (rød, skallende hud) – og at din hud er vant til A-vitamin (og dermed har mange A-vitamin receptorer), så kan du altid steppe op hvis behov. Go slow, men husk stadig, at du er chefen i din huds liv.
@ Amaja, åh det er også smart. Tak for tip.
@ Susie Hornbæk, jeg kender den, men havde nok glemt den lidt. OG JA, den er virkelig fin. Tak for reminder.
@ Christina Kragh, jeg er så vant til A-vitamin, så vil kunne køre på deres øverste niveau. Skulle der mod forventing komme en flig af en reaktion, så vil jeg fluks fortynde med mit fugtserum. Fortæl hvad du mener om Juhldals håndcreme.
Stor hilsen Anette
Christina Kragh
Når du bruger Environ A vitamin hvilket nr bruger du så ?
Jeg overvejer at prøve den da jeg alligevel er løbet tør for min BP .jeg har også brugt dermalogica 1% i perioder men den kan jeg ikke købe på nettet !
PS. Fluks har jeg bestilt den håndcrem fra juhndal spændende hvordan den er og ikke mindst dufter .
Susie Hornbæk
Møllerup Gods laver en “Hand Resque” med hamp…den kan altså noget! Den trænger hurtigt ind og holder hænderne virkeligt fine og jeg vasker hænder MANGE gange hver dag – er pædagog i en vuggestue.
amaja
lige hvad jeg har brug for at høre ,jeg er glad for at apoteket har fået den lille lommeudgave af deres egen håndsprit ,der ved man at det er i orden.
Louise
Kære Anette
Jeg har lige et spørgsmål om aktive stoffer og vitaminer. Jeg har fornyeligt købt et forholdsvist dyrt A vitamin produkt, og opdager til min store ærgrelse først bagefter at a vitaminet står meget langt nede på INCI listen. Altså, som i nr 20 ud af måske 35. Og jeg har jo lært, at det er de første 5 ingredienser på listen, der fylder i produktet. Har jeg ret i, at det er lidt misvisende at kalde noget et A vitamin produkt, når procentdelen er forsvindende lille?
Tusind tak for en fantastisk ærlig og informativ blog:)
Kærlig hilsen Louise
Karin V.S
Kære Anette
Hvis jeg må komme med en ikke-fedtende anbefaling til en super og velduftende håndcreme? Jeg bruger Urtekrams Hand Cream Purple Lavender. Kommer den ovenpå Hero fra Karmameju og det fungerer så godt.
Pernille
Kære Anette, kan du anbefale en god, fed creme til nattebrug, for jeg kender kun alt for godt til problemet med tørre hænder. Og bør man ind imellem peele (hvor ofte og med hvilken?) for at få en bedre effekt af cremen?
Anette Kristine Poulsen
@ Line Lustrup, lige præcis med håndcreme fungerer det og giver ekstra god mening med en til dag- og nat. Jeg er også begejstret for Tromborgs (og bruger lejlighedsvis deres fodcreme også som håndcreme).
Stor hilsen Anette
Kirsten
Hej Anette,
Hvad kan mon gøre ved en såkaldt ‘tech neck’ ? Altså de fine linjer der går på tværs af halsen og som altså bare ikke lige forsvinder ved creme og massage og altså heller ikke ved at undgå at kigge for meget ned på telefon? 🙂 Måske de bare altid har været der … hmm.. 😀
Line Lustrup
Rov hvor jeg kender det med ikke at få smurt hænderne nok i løbet af dagen fordi man jo skal bruge dem…. og så får de en kæmpe klister til natten. Men en tynd creme er jo bedre end ingen. Den fra tromborg med pumpe forsvinder hurtigt synes jeg.