fbpx

For lidt søvn giver hårproblemer

Der er emner, som kan blive for kedelige at læse om. For kedelige at skrive om. I den risikozone befinder søvn, afslapning og solcreme sig eksempelvis. Lige indtil at det går op for en, hvad en mangelsituation på de fronter kan give af ballade.

Her er de tre søvn-situationer, der optager mig:

  • (1) For lidt søvn gør dig med sikkerhed til en større idiot overfor andre, som Politiken citerede en søvnekspert sidste weekend. Ikke at vi ikke ved det. Det er bare så forbistret nemt at smitte andre negativt med ens eget (søvn)underskud.
  • (2) Det gør indtryk på mig, når Hårklinikkens Lars Skjøth fortæller, hvor højt han for hårets skyld prioriterer søvn. I en artikel til Børsen sagde han for nylig:

“Hvis bare folk vidste, hvor stor effekt tilstrækkelig søvn også har på hårkvaliteten.”

Skjøth har gennem det sidste års tid beskæftiget sig ekstra meget med søvnvinklen sammen med den internationalt anerkendte dermatolog Panos Vasiloudes ”De fleste ved, at tilstrækkelig søvn tager pusten ud af stress, samtidig med at du skiller dig af med alt ting, der ikke skal være der, siger han og kalder søvnen for den harddisk-rens, der gør, at vi vågner som næsten nye. ”Samtidig har du sikret dig de bedst mulige betingelser også for hårsækkene, som er dem, der er ansvarlige for sundt hår. Det er en form for selvreparation, der simpelthen er for dum og for dyr at ignorere”, lød det.

  • (3) Hvad så, når søvn er problematisk?

Normalt sover jeg nogenlunde OK. Blandt andet takket være mine hjælpemidler som sovebrillerne her og pudepift fra REN, ligesom jeg prioriterer at gå i seng klokken 22. Pludselig vågnede jeg alt for mange gange. Og der var én eneste ting, som jeg havde gjort anderledes. Eller nærmere udeladt: Mine daglige løbeture, som pt. er sat på stand by på grund af en dårlig lænd.

HVAD ER MINDRE GODT: Når jeg fremhæver produkter med lavendel, så ja – der er videnskabeligt belæg for den afslappende, søvndyssende effekt. Forudsat at du kan lide duften, som også er den, der kan fordrive myg. For nogle sætter duften af lavendel sig i systemet som en hvinende hovedpine.

@beautyspace på INSTAGRAM, hvor der snart kommer lidt om marts måneds nye Book’n Beautybox.

NB: De små lavendeldråber på billedet er fra CAP BEAUTY: Æterisk olie og altså ikke noget, du ikke kan få på tilsvarende vis herhjemme. Jeg har bare en overdreven svaghed for alt med lavendel.

FOTO JENS PETER ENGEDAL

01/03/2019
Ugens insider
Hvorfor taler alle skønheds-redaktørerne om produktet til højre på billedet?
05/03/2019
Det er først på torsdag
Men her er et tip om, hvor du kan se mere

Kommentarer

  • De røg min kommentar. 🙁
    Nå, prøver lige igen. Jeg vil tippe dig om at Pilates har hjulpet min lænd og ryg. Jeg købte en måtte og denne DVD:
    https://www.denintelligentekrop.dk/pilates-basic?dfw_tracker=4581-016-025-000-039&gclid=EAIaIQobChMImaGc9vDq4AIVj-F3Ch2LfQJCEAQYASABEgI06_D_BwE
    Hvor jeg laver 50 min programmet to gange om ugen, og ikke haft problemer siden. Har ellers gået fast til kiropraktor en gang om måneden i årevis. Rigtig go’ dag, smukke 🙂

    05/03/2019
  • Ang. dårlig lænd, vil bare lige tippe dig om at Pilates har hjulpet min ditto. Jeg investerede i en DVD og en måtte:
    https://www.denintelligentekrop.dk/pilates-basic?dfw_tracker=4581-016-025-000-039&gclid=EAIaIQobChMImaGc9vDq4AIVj-F3Ch2LfQJCEAQYASABEgI06_D_BwE
    Får lavet 50 min. programmet to gange om ugen og har ikke haft problemer med lænd og ryg siden. Rigtig go’ dag, smukke. 🙂

    05/03/2019
  • Tina

    Næ men dog, ny viden for mig, at søvnmangel og hårtab hænger sammen.
    Så tror pokker jeg taber håret i store totter, for efter arbejdsulykken sover jeg dårligt pga. smerter.
    Et pift med lavendel hjælper også lidt her og kamillete før natten og en halv slumrepille, samt sovebriller.
    Men nu vil jeg arbejde ekstra på at opnå en bedre søvn – vil jo ikke ende skaldet 🙂
    Tak for info og en god dag ønskes du herfra 🙂

    05/03/2019
  • Mathilde

    Kære Anette

    Jeg har et spørgsmål vedr. a-vitamin, som jeg håber, du vil svare på. Inspireret af et af dine seneste indlæg har jeg besluttet at give mig i kast med a-vitamin og har købt den fra Lixirskin, som du anbefalede. Jeg kan bare ikke helt lure, hvor i min rutine den skal puttes ind.. Jeg bruger i forvejen Estee Lauders Night Repair og natcreme fra Ecooking – hvor i processen skal a-vitaminen på banen?
    På forhånd mange tak.

    05/03/2019
  • Julia Venus

    *duftminder…
    skulle der have stået. Alle de skønne duftminder 😀

    Sandeltræolie er endnu bedre til at give en dyb og god søvn efter min bedste vurdering.
    Kan evt. blande en dråbe i 10 ml. basisolie (fx. mandel) og anvende som ansigtsolie…fantastisk smidigørende og regenererede for huden. En ægte skønhedssøvn kan man få:-)

    05/03/2019
  • Jette B

    Jeg sover heldigvis som en sten… lavendel tricker et migræneanfald for mig

    04/03/2019
  • Julia Venus

    Åh ja alle de skønne fugtningers <3

    …Du indånder stadig Lavendelduften, selv om du drypper den “i den anden ende”;-)
    Det vil være i rummet…man kan også dryppe/spray det på undersiden af hovedpuden så det ikke er så direkte i næsen.

    Curly Girl Metoden, er jeg nærmest blevet fuldkommen besat af – siden sidste uge hahaha. Det er især koncept balsamvask mine krøller og jeg ELSKER;)…
    Metoden kan dig bruges af alle, glat som krøllet hår, for ifølge metoden er sulfat, silikone og udtørrende alkohol, kemikalier, der tager hårdt på alle slags hår.

    Her lidt fra hjemmesiden (og der er flere meget aktive fb grupper):

    “Curly girl metoden er en metode udviklet til at pleje og style naturligt krøllet hår. Det handler om at undgå produkter, som indeholder sulfat, silikoner og udtørrende alkohol. Man undgår sulfat og udtørrende alkoholer, da det er skrappe kemikalier, som modarbejder fugt og dermed får ens hår til at blive tørt og kruset. Silikoner undgår man, da det skaber en falsk hinde omkring hårstråene, som får håret til at fremstå blødt og glat – I det, at det skaber en falsk hinde omkring hårstråene, er det svært for plejende produkter at trænge igennem og dermed er ens hår ikke sundt ’indeni’, kun udadtil, og kan resultere i ens hår, på grund af eksempelvis manglende fugt, knækker og er usundt. Voks og mineralolie er heller ikke godkendte som ingredienser, da de ligeledes skaber en hinde om håret og kun kan vaskes ud med sulfatshampoo….

    Målet er at behandle sit hår så nænsomt som muligt, hvilket blandt andet indebærer at undgå varmeprodukter så vidt som muligt, undgå børstning hver dag, bruge mikrofiberhåndklæder m.m., for at minimere skaden der påføres hårrødderne for dermed at kunne opnå et så sundt, glansfyldt og livligt hår som muligt. Man udskifter shampoo med balsam, så man kun balsamvasker. Der findes nogle shampooer, som er godkendte, de betegnes som ”Low poo shampoo”, hvis balsamvask ikke fungerer. Der findes nogle milde sulfater, som oftest indgår i en low poo shampoo, de er godkendte i forhold til metoden….

    Hårstylist Lorraine Massey skrev bogen ’ Curly Girl: The Handbook’ og udbredte derved metoden. Det var som et modsvar på, at på daværende tidspunkt, var glat hår idealet, hvilket pressede mange kvinder, til dagligt at glatte sit hår og bruge mange hårde produkter, såsom permanent glatning og relaxers, en masse stærke kemikalier, frem for at omfavne sit naturlige hår.

    ‘Straighten your hair, and you might be happy for a day. Learn to love and care for your curls, and you’ll be happy for life!’
    //Lorraine Massey”

    https://curlygirlapproved.dk/curly-girl-metoden/

    04/03/2019
  • Pernille S

    Interessant med søvn versus hårtab. Min nattesøvn er blevet bedre fordi jeg går tidligere i seng, og prøver at lukke ned for elektronisk stimuli i god tid inden!
    Æteriske lavendeldråber kan købes i helsekostforretninger. Kommer i min kropslotion.
    Skidt med din lænd. Øv. Gå ture med lange skridt, så du får strukket din periformis muskel godt igennem. Det er gavnligt for mange lændesmerter.
    God bedring

    04/03/2019
  • @ Julia Venus, jeg tror faktisk, at du fra dit første duftkloge univers var den først der introducerede mig til netop lavendel. Tak for forende tip. Jeg synes dog, at jeg skal indånde det…og kan næsten mærke skuldrene sænke sig.

    Nej, jeg kender ikke til det andet. Fortæl, tak.

    Stor hilsen anette

    04/03/2019
  • Julia Venus

    Lavendel kan med fordel dryppes/sprays i fodenden af sengen så man ikke har det lige inden for næse-vidde når man lægger sig til at sove….for i stærke doser er duften stimulerende/opkvikkende.

    Apropos hårtab som ingen af os rigtigt gider at udsættes for……har du nogensinde skrevet om “Curly Girl-metoden”?

    Har først lige opdaget den forleden.
    Er totalt fascineret over al den krøllede skønhed som det univers indeholder.
    ….ved godt jeg ikke ligefrem er en first mover med min nye opdagelse :0)

    Hilsen krøltoppen der elsker duften af lavendel…i fodenden 😉

    04/03/2019
  • @ Majbritt, det er jeg glad for, at du synes. Jeg er selv glad for også, at den fås i rejsestørrelse og derfor er nem at have med. Jeg deler dog seng med en, der ikke er sååå pjattet med duften af lavendel.

    Stor hilsen Anette

    04/03/2019
  • Majbritt

    Den der pillow spray er så lækker!

    04/03/2019